VIDEO: P2-værter går paryk-amok

For tiden leder P2 efter splinternye klassiske hits med projektet Publikumsbaskeren. Men hvor er de gode gamle klassiske hits egentlig kommet fra?

Mozarts og Beethovens musik var også ny engang. Men hvem besluttede at netop deres bidrag til musikhistorien, skulle blive det vi gik og lyttede til her flere hundrede år senere?

DR P2 har leget med tanken - og DR’s kostumeafdeling - og giver her et bud på hvordan det mon gik til, når man spottede de sidste nye hits i gamle dage.

P2 på jagt efter klassiske hits

På DR P2 har størstedelen af musikken flere hundrede år på bagen. Men nu vil vi gerne modtage idéer til flere nye værker, der har potentiale til at blive spillet i P2.

Henover sommeren 2016 opfordrer P2 radiolyttere og musikliv til at sende forslag til ny radioegnet musik til kanalen, og alle genrer er velkomne – det skal bare passe ind i P2-universet og være skrevet i år 2000 eller senere.

Man kan også melde sig til en lytterjury, der skal udpege en Top10 blandt de nye klassiske hits.

Læs mere om projektet på www.dr.dk/publikumsbaskeren.