- Hvor er tøjet til åbningsceremonien dog så ligegyldigt, kommenterede en Facebook-bruger, da jeg i forbindelse med åbningen af OL blev bedt om at kommentere på de nordiske landes uniformer.

”Det er en SPORTS-begivenhed ikke et modeshow”. Og det vil jeg egentlig give ham ret i. OL er en sportsbegivenhed. Men tøjet er ikke ligegyldigt. Det er det sjældent i en hypervisuel kultur, hvor billedet i mange sammenhænge har større magt end ordet.

Hvis vi starter ved OL, så har moden i mange år været en markant del af begivenheden, hvor eksempeltvist Adidas for anden gang nu har samarbejdet med den britiske designer Stella McCartney omkring uniformerne til de britiske deltagere.

Stella McCartney er et af Englands mest progressive modehuse, og samarbejdet er med til at promovere ’cool London’ på globalt plan.

Svenske atleter i genbrugstøj

I Sverige er det high street-giganten H&M der har stået for uniformerne, og blandt andet har brugt muligheden til at sætte fokus på genbrug og bæredygtige materialer – i øvrigt helt i tråd med virksomhedens fokus på CSR og økologisk produktion.

Åbningsceremonien er altså også et sted at kigge på mode, og få øjnene op for nye tendenser, materialer og ideer. I øvrigt ligesom mange andre sportsbegivenheder.

Siden 2006 har den amerikanske designer Ralph Lauren været den officiel sponsor bag Wimbledons officielle uniformer, ligesom danske Matinique blandt andre har været involveret med FCK og DBU.

Forholdet mellem sport og mode er et klokkeklart billede på en periode, hvor det gode helbred og den smukke krop dyrkes i en hidtil uset grad, og et glimrende eksempel på, at tøj og mode i færre og færre tilfælde kan aflæses som kun frivole gevandter uden indre logik eller betydning.

Hvidt jakkesæt signalerer skarp profil

Det var også tydeligt, da demokraterne i USA for ganske nylig udpegede Hillary Clinton, som partiets præsidentkandidat.

Med et hvidt jakkesæt fra Ralph Lauren skrev hun sig nemlig ind i historien af suffragetterne som Emmeline Pethick-Lawrence og Alice Paul, der brugte den hvide farve til at stå skarpt frem i offentligheden. Ligesom Geraldine Ferraro i øvrigt også gjorde det, da hun i 1984 blev udnævnt til vicepræsidentkandidat for demokraterne i USA.

I mine øjne har tøjet altid betydninger. Hvis man altså gider at have et åbent blik og borer bare en kende ned under overfladen, hvilket man har rig mulighed for i løbet af de næste par dage, hvor der er modeuge i København. Og der er masser af interessante problematikker, som de danske modedesignere undersøger i disse år.

Politisk korrekte modeskabere

Hos mærker som Hansen Garments og Armoire Officielle sættes der fokus på tidens overforbrug af kluns, når designerne Aase Helena Hansen og Kjetil Aas forsøger at finde frem til den reneste form af en moderne garderobe produceret med respekt for miljø og traditioner.

"Less is more" lyder mantraet, og kollektionerne afspejler på den måde en større diskurs, der optager folk også langt væk fra modebranchen.

Med hashtagget #Oldandproud afslørede designeren Nicholas Nybro (ja det er ham, som stod bag Ghita Nørbys røde kjole), at hans næste kollektion handler om diskussionen omkring ældre kvinders relevans i en moderne skønhedsdebat,

Nicholas Nybro er ikke den eneste. Designeren Benedicte Utzon forsøger med kollektionen "My Little Curvy Love" at skabe en mode til kurvede kvinder, og på den måde indskriver sig en moderne diskurs omkring kropsstørrelser, mediebilleder og diversitet, der i øjeblikket diskuteres heftigt i livsstilsmedier verden over.

Mode, tøj og beklædning er et sprog som vi tager på som en farvestrålende skjorte, en smuk frakke eller blot et underspillet slips. Det kan være larmende statements eller hviskende tilføjelser. Det kan fortælle en masse. Hvis man gider lytte efter.

DRK sætter fokus på mode på kanalens aftenflade under modeugen fra 10-12 august. Du kan følge finde DRK på DRTV via linket her. Du kan også følge Chris Pedersen i programmet Modeugen Nu, der sender via DRKs facebookside