Den kendte og systemkritiske kinesiske kunstner Ai Weiwei kan til april opleves på Hampstead Teater i London. Det skriver BBC i dag.
Stykket '#aiww: The Arrest of Ai Weiwei' er baseret på en række samtaler med kunstneren, mens han sad tre måneder i husarrest i 2011.
Titlen refererer til Ai Weiweis twitter-konto, hvor han følges af over 200.000 mennesker.
Historien beskrives som både "surrealistisk, underholdende og skrækindjagende".
Da Ai Weiwei efterfølgende blev løsladt, anklagede de kinesiske myndigheder ham for skattefusk og idømte ham en bøde på 13,5 mio. kr.