Statens Museum for Kunst har gennemgået museets værksamling,beskrivelsen eller titlerne på 14 værker er blevet ændret.

13 steder er ’neger’ blevet redigeret ud til fordel for formuleringer som ’afrikaner’, og et enkelt sted er det ordet ’hottentot’, der har måtte se sig slettet.

Men kun et enkelt af værkerne er på nuværende tidspunkt udstillet. Og det er et lille ydmygt et af slagsen, som ikke er større end et postkort.

DR Kultur har været forbi sal 201A, hvor værket ’Hoved af en afrikaner’ er udstillet.

De sidste mange år har værkbeskrivelsen ellers lydt ’Negerhoved’, men det er nu blevet ændret som en del af SMK’s sproglige rettelser.

Men hvad mener museumsgæsterne om ændringerne?

DR Kultur har spurgt dem.

1. Tristan, USA

- Det gør bestemt museet mere politisk korrekt. Men det kan godt være, at billedet mister noget af sin autenticitet i forhold til, hvordan det ville blive set i sin samtid.

- Jeg synes, at det er en god debat at have. Særligt når det kommer til ting, som børn ser. Vi er nødt til at være bevidste om, hvordan minoriteter fremstilles. Men jeg synes også at det er anderledes, når det handler om et museum og ikke en børnebog.

2. Sumner, New York

- Det kommer jo an på, om det er maleriets navn, eller blot beskrivelsen. Uden at bringe det politiske aspekt ind, så synes jeg, at der vigtigt at beholde det originale navn for maleriets skyld.

- Det er meningen, at et museum skal være det her utopiske sted, hvor alle kan komme og føle sig godt tilpas. Så hvis det forstærker dét, så er det noget jeg er for.

Sumner ønskede ikke at få sit billede i artiklen.

3. Peter, Danmark

- Jeg kan ikke se, at fordi man betegner folk med den etniske herkomst, som de nu har, og som man har gjort i hundredevis af år, at der skulle være noget forkert i det. Så derfor synes jeg sådan set, at det er unødvendigt. For mig er en neger bestemt ikke noget mindreværdigt på nogen måder.

- Så derfor synes jeg, at det er noget kunstigt hykleri, at man absolut skal gribe ind.

4. Victor, København

- Hvis det kun er beskrivelsen af billedet, og ikke navnet på værket, der er blevet ændret, så kan jeg ikke se det store problem i det. Museer er et sted, hvor alle skal kunne komme og føle sig tilpas, og ikke føle ubehag.

- Så for mig – nu er jeg ikke afrikaner, så det er let at sige – så er det ikke et problem. Men det kan da godt være, at der er nogen, der bliver støtte over det.

Victor ønskede heller ikke at få sit billede i artiklen.

5. Emily og Louise, København

- Emily: Personligt kan jeg ikke rigtig se, hvorfor man skulle ændre det. For jeg kan ikke se, at der er noget diskriminerende i ordet ’neger’. Det er bare sådan, man altid har talt om mørke mennesker i Danmark.

- Louise: Jeg har heller aldrig tænkt ordet ’neger’ som et nedladende ord i forhold til, at de har en anden hudfarve. Men jeg forstår da godt, at hvis det er blevet følt diskriminerende, at man har ændret det, så alle føler sig værdsat.

- Emily: Det er meget moderne at snakke om det. Men jeg synes bare, at man burde acceptere det, fordi det er sket i fortiden, og så kan man så fremover kalde det noget andet. Jeg synes ikke, at det er grund til at ændre noget, der allerede er sket.

- Louise: Det er blevet gjort ret stort.

- Emily: Det er lidt amerikaniseret. Og sådan er Danmark bare ikke, synes jeg.