Det Kongelige Teater kalder selv Kong Arthur for et spektakulært actionbrag. På onsdag indtager de Ulvedalene i Dyrehaven nord for København med en kæmpe satsning med Nicolas Bro i hovedrollen.
80.000 har allerede købt og betalt billetter til en stemningsfuld oplevelse i aftenskumringen i Dyrehaven.
Men Kong Arthur er mere end en stor satsning. Forestillingen er en svendeprøve. Den er Det Kongelige Teater visitkort til folket.
Teatret skal levere varen
Det Kongelige Teater er Danmarks største kulturinstitution og får mere end halvdelen af al teaterstøtte herhjemme.
Men statsstøtten er politisk betinget af folkelig opbakning i form af billetkøb. Derfor har Det Kongelige Teater brug for spektakulær succes.
Tidligere har teatret forsøgt at indfri publikums krav ved at afholde arrangementer på molen ud for Skuespilhuset - og tælle besøgende på molen som publikum.
Men den slags fif fjerner ikke kravet om vaskeægte succes. Og Kong Arthur er om nogen forestillingen, der skal overbevise politikere og befolkning om, at teatret leverer varen.
Nyt hold skal vise, hvad de duer til
Historikere har været inde på, at det snart 300 år gamle teater har været i krise i de sidste 50 år. Det passer ikke - helt.
Men med Morten Hesseldahl som chef for det trebenede teater, bestående af skuespil, ballet og opera og med Morten Kirkskov som nyudnævnt skuespilchef er der sat et nyt hold, der skal vise, hvad de duer til.
Hesseldahl kommer fra en stilling som kulturdirektør i DR. Herfra kender han det politiske krav om at forene kunstneriske og mere kvantitative krav om tilstrækkelige seer- og lyttertal. Jeg er ikke i tvivl om, at man har skelet til DR Dramas succes ved ansættelsen af Hesseldahl.
Forventninger til Kirkskov
Morten Kirkskov er højt anset i teatermiljøet. Han kom til Det Kongelige Teater fra en chefstilling på Aalborg Teater, som han gjorde til et af nationens mest succesrige - både med hensyn til kvalitet og billetsalg.
Han er ikke bange for at blande sig i samfundsdebatten, hvilket han beviste med en kronik i Berlingske om berøringsangst i kulturmiljøet.
Alligevel vakte det harme, da han for nylig lukkede det kritikerroste Røde Rum til fordel for andre tiltag. Ville han fjerne det samfundskritiske fra Det Kongelige Teater?
Folkelig underholdning på højt niveau
Ser man nærmere på den repertoireplan, som Det Kongelige Teater har udsendt for 2016-17, så vil man se, at nationalscenen både forsøger at sikre et solidt publikumsfundament og samtidig skabe debat og ramasjang på et højt kunstnerisk niveau.
Man inviterer Wikke & Rasmussen indenfor med en forestilling baseret på deres folkekære filmsange. Man skaber en musikforestilling - Højskolesangbogen - der sætter vores sangskat og nationale identitet til debat.
Man genopfører en populær forestilling om digteren Tove Ditlevsen. Og i Operaen opbygger man et kernerepertoire, der kan holde bygningen åben - også når turister fra provins og udland besøger hovedstaden.
Så forhåbentlig bliver Kong Arthur en succes. For de mange tusindes skyld, der allerede har købt og betalt deres billet. Men også for Det Kongelige Teaters egen skyld.
Nationalscenen er nemlig tvunget til at servere folkelig underholdning på allerhøjeste kunstneriske niveau, hvis de skal leve op til de forventninger, de er bundet op på.