Torsdag den 26. maj er en dag, som tre danske skuespillere to sangere, en danser, en instruktør og ikke mindst en scenograf vil huske som noget ganske særligt.
Det er nemlig dagen, hvor det blev offentliggjort, at netop de, var årets Reumert-talenter 2015.
De otte danske scenekunstnere skriver sig ind i rækken af prominente navne, der også har modtaget prisen. Deriblandt skuepillerne Nicolas Bro, Birgitte Hjort Sørensen og Nikolaj Lee Kaas.
Prisuddeling om 14 dage
Det er først om 14 dage, det bliver afgjort, hvem der skal modtage dette års Reumert-priser, men traditionen tro bliver talentpriserne offentliggjort et par uger i forvejen.
De otte udvalgte talenter er Sanger Nanna Rossen, danser Tobias Praetorius, scenograf Franciska Zahle, skuespiller Simon Sears, skuespiller Kristoffer Helmuth, instruktør Liv Helm, samt sanger Morten Grove Frandsen og skuespiller Marie Knudsen Fogh.
Årets Reumert-uddeling finder sted den 12. juni klokken 20 i Operaen i København. Prisuddelingen kan følges live på DRK.
