Er det ok at ændre beskrivelser af kunstværker, hvis de kan opfattes som stødende eller utidssvarende?

Og hvad med titlerne? Er det eksempelvis ok at ændre et maleris titel fra ’negerpige’ til ’hoved af en sort afrikaner’?

På Statens Museum for Kunst er det.

Museet har for nylig lavet en stikprøve i deres database i forsøget på at finde ord, som i dag bliver opfattet som utidssvarende og stødende. Resultatet af stikprøven blev, at museet har ændret 14 titler og beskrivelser af museets kunstværker – 13 gange er ordet neger blevet skiftet ud med afrikaner og en enkelt gang er det ordet hottentot, der er ændret til afrikaner. Det skriver Politiken.

Men det er ikke alle museer i Danmark, der bakker op om ændringerne:

Flemming Friborg, direktør for Ny Carlsberg Glyptotek

- Jeg har ingen erindring om, at vi på noget tidspunkt gennem de sidste 30 år har ændret titler eller beskrivelser på kunstværker, fordi de ikke var politisk korrekte. Det er slet ikke det, man som museum skal. Ændrer man det, fjerner man en del af værkets historie.

- Alt ære og respekt for, at man ikke vil fornærme eller støde folk. Men vi risikerer altså at ende som på visse svenske museer, hvor man føler sig nødsaget til at skrive, at værket ikke er et udtryk for museets holdning. Det er lidt det samme som at sige: ”Pas på du ikke skærer dig på kunsten, lille ven”. Fra museets side sender man et signal om, at man er ”ren”, og man forsøger samtidig at vaske publikums mund med sæbe. Det går simpelthen ikke, synes jeg.

SMK siger i artiklen med Politiken, at ”vores opgave er at beskrive genstande så præcist som muligt, og det gør vi ved i stedet for ord som neger og hottentot at bruge ord som afrikaner eller afroamerikaner”. Hvad mener du om det?

- Jeg synes faktisk ordet ’afrikaner’ er meget upræcist ord og en grov generalisering. Du ville jo heller ikke sige, at ordet ’europæer’ er en særlig præcis beskrivelse af et enkelt individ. Europæere er jo vidt forskellige afhængig af hvilken nationalitet, de tilhører.

Karen Grøn, museumsdirektør på Trapholt Museum

Der er forskel på, om et værk har en titel, som museumsfolk har givet det, og som er en beskrivelse af værket, eller om et værk har en titel, som kunstneren har givet det med en intention.

- Vi har værket ’La mulatresse euphrasie’ af Jais Nielsen her i huset – der kunne vi lave samme overvejelse. For mulatte betyder mulat, og skulle vi fjerne det fra titlen?

- Ordet mulat har jo sin oprindelse fra ordet mulddyr og henviste oprindelig til en tese om, at når sorte og hvide parrer sig, ville de få infertile børn – ligesom mulddyr er. Det er et nedværdigende udtryk at bruge i dag, men jeg ville ikke ændre titlen. Ikke et sekund. For så ville jeg fjerne en hel masse fortælling om værket.

- Titlen handler om kunstneren Jais Nielsens eksotiske fascination af den mørklødede kvinde, som ikke var normalt i det københavnske bybillede på det tidspunkt. Så det fortæller noget om hans blik på kvinden – der er en intention i hans titel.

- Hvis det var os på museet, der havde navngivet Jais Nielsens værk og skrevet, han havde malet en mulatkvinde, ville vi ændre titlen. For vores sprogbrug ændrer sig hele tiden og er ikke neutral. Sproget beskriver vores verden, og det sprog vi bruger, skaber også den verden, vi er i, og vi er utrolig opmærksomme på vores sprogbrug her i huset.

Historiker og museumsinspektør, Søren la Cour Jensen

Historikeren Søren la Cour Jensen er museumsinspektør og leder af Knud Rasmussens Hus i Hundested, som viser udstillinger om den danske polarforskers liv og forskning. Desuden er han formand i ICOM Danmark, som på verdensplan er den største museumsorganisation.

Organisationen arbejder blandt andet med retningslinjer for museerne, så de viser hensyn til befolkningsgrupper og trosopfattelser.

- Når jeg holder foredrag, så bruger jeg ordet eskimo, selvom mange mener, at det er et nedladende ord at bruge. Det var det sprogbrug, der var i Knud Rasmussens tid, men som jeg aldrig kunne finde på at bruge normalt.

- Knud Rasmussen adskilte grønlændere og eskimoer, fordi han definerede eskimoerne som en anden gruppe end grønlændere, og derfor vælger jeg også og adskille dem i en historisk kontekst, siger Søren la Cour Jensen.

Søren la Cour Jensen mener, det kan være et problem, hvis man holder op med at bruge et ord, som en kunstner eller i dette tilfælde Knud Rasmussen oprindelig har brugt. Også selvom man ifølge ICOM’s retningslinjer opfordrer til, at museerne bør vise tolerance og respekt for andre mennesker og kulturer.

- Man skal passe på ikke at miste den kulturhistoriske fortælling i de genstande, man som museum har valgt at bevare. Genstandene gemmer en større historie end blot genstanden selv, og hvis man ændre på genstandens historie, så risikerer man også at ændre på den omgivende historie, som genstanden har bragt med sig. Det er noget, man bør være opmærksom på, siger han.