Han har været ansat i BT over 50 år. Han har været journalist, nyhedschef, redaktionschef og redaktør på avisen og har ifølge ham selv haft mindst 500 forskellige BT-journalister som kolleger.

Derfor var det også helt naturligt, at det var Bjørn Westergaard - vel nok det tætteste man kommer på en personificering af BT - som skulle skrive portrættet om dagens 100 års-fødselar.

I dag fylder tabloidavisen BT nemlig 100 år, og ideen til den lille avis, som der var plads til i inderlommen, opstod midt under første verdenskrig under et pressemøde, som østrigerne holdt, fortæller Bjørn Westergaard.

- Henry Hellssen var krigskorrespondent for Berlingske Tidende og spiste suppe og drak kirsebærvin, da han var indkaldt til pressemøde hos den østrigske kejsers generaler. Så kom en ind med den lille ungarske avis Az Est, som betyder aftenen. Han syntes, det var en sjov avis, som ungareren havde under armen, og fik lov til at læse i den.

En finurlig størrelse

Dengang havde det lille format en finurlig størrelse og var noget helt nyt for dansk presse. På det tidspunkt var de danske aviser endda større end det nutidige broadsheet-format, som Politiken og Weekendavisen i dag har. Men også indholdet i den lille ungarske avis gjorde indtryk på Henry Hellssen.

- Han så en mere underholdende avis med flere enheder og brug af billeder. Det tog han med hjem til Berlingske Tidende og foreslog det, og så blev BT født, siger Bjørn Westergaard.

Allerede fra begyndelsen var det de mere sensationelle nyheder, som BT satsede på. Dog i en lidt anderledes udgave, end vi i dag kender det fra BT.

Stjålne æg på forsiden

Første forside var en krimihistorie om en dansk grosserer, der havde brudt klausulen om at sælge varer til fjenden. Noget man ikke kunne, da Danmark var neutralt. Og dagen efter var der igen en krimihistorie på forsiden: Denne gang om stjålne æg.

Senere blev BT den første avis, der havde en helside med egentlige sportsnyheder. Fra slutningen af 20’erne kom reportager fra det københavnske natteliv - altså revyer og shows.

Startede selv om natrapporter

For Bjørn Westergaard begyndte hans karriere i BT i november 1963. Han startede som natrapporter, hvor han skulle ringe til politiet, lokale medier i provinsen og udenlandske aviser for at skaffe saftige historier til forsiden.

Dengang var BT stadig en formiddagsavis, som først gik i trykken klokke 7 om morgenen og først om formiddagen kom ud til læserne.

Derefter smuttede den unge journalist til Australien, hvor han skrev om det store Utzon-drama om Operahuset i Sydney – historier han ringede og læste højt for BT’s bånddamer, som så sendte dem videre til avisens redaktør.

I BT beholdte kvinderne bukserne på

Men selvom avisen altid har ledt efter de saftige og sensationelle historier, så holdt BT sig altid på den pæne side, fortæller Bjørn Westergaard.

- BT har altid været den pæne frokostavis. I forhold til Ekstra Bladet så skulle BT være lidt pænere, hvilket også har betydet, at BT er kendt som kvindernes avis. Man sagde, at BT var avisen, som du kan være bekendt at tage med hjem.

Særligt da pornoen blev frigivet kunne man ifølge Bjørn Westergaard se forskellen mellem de to konkurrerende formiddagsaviser.

Mens Ekstra Bladet gav den fuld gas med frække damer, så skulle damerne i BT beholde bukserne på.

- Som den tidligere chefredaktør Leif Jensen sagde, så viste BT aldrig kruspersille. Alle de piger, der blev vist i BT var mere tækkelige. Og det gjorde også, at kvinderne foretræk avisen, siger Bjørn Westergaard.

Konflikt mellem BT og bestyrelsen

BT’s pænere ry var også noget, der interesserede bestyrelsen i det konservative mediehus, som primært bestod af cheferne i de største danske virksomheder. Og det skabte interne magtkampe, fortæller han.

Blandt andet kørte BT en længere artikelserie om advokater, som tog store summer for at håndtere sager om konkursbo. Men første advokatgrib, der ramte forsiden, var Berlingske Tidendes egen advokat, og det fik bestyrelsesformanden for mediehuset til at kræve dementi og en erstatningsbetaling til advokaten på 50.000 kroner, selvom den daværende chefredaktør for BT fastslog, at der ikke var noget forkert i historien.

- Leif Jensen blev kort tid efter skiftet ud. Der var meget beskyttelse af erhvervslivet på det tidspunkt, og bestyrelsen blandede sig langt mere i det vi skrev om, siger Bjørn Westergaard.

Siden er bestyrelsen skiftet ud, mediehuset blev omdøbt Berlingske Media og har flere gange fået nye ejere. Og forsider om æggetyverier er skiftet ud med historier om, hvordan man blandt andet undgår gigt og forhøjede kolesteroltal. For kvindeavis, det er BT stadig, mener Bjørn Westergaard.

BT har præget danske medier

Men avisen har også haft betydning for den øvrige mediebranche. Blandt andet mener Bjørn Westergaard, at flere medier har kopieret BT’s måde at lave journalistik på.

- Da TV 2 startede, så vi det som en filmatisering af BT, som dengang var en stor forskel fra det gamle Danmarks Radio. TV 2 kom med masser af underholdning og krimistof, som tabloidaviserne jo tidligere havde for sig selv. Og senere kom ugebladene som Her & nu og Kig ind, som også lavede meget om det royale stof.

Medieforsker på RUC Michael Bruun Andersen fortæller til P1 Morgen, at BT og avisens måde at lave journalistik på har haft stor indvirkning på den måde, der laves journalistik på i dag.

- Tabloidformatet og måden, man laver journalistik på, har jo flyttet sig over på andre medier – ikke mindst på netmedierne. Og stort set alle medier i dag er mere eller mindre tabloide. Det gælder også formatet på papiraviser, som næsten alle i dag bliver udgivet i tabloidformat. Det fortæller historien om, hvor stor succes måden at lave journalistik på og formatet har været, siger han.

https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1261718000545388