Politikere vælger og vrager fra public service-rapport

Blandt politikere er der enighed om gode takter i Public Service-udvalgets arbejde. Men der er også noget for enhver.

Connie Hedegaard, formand for Public service-udvalget, har i dag fremlagt udvalgets fem scenarier for fremtidens public service. (Foto: © Òlafur Steinar Gestsson, Scanpix)

Diskussion om, hvad DR's rolle skal være i fremtidens globale medieudbud, og hvad public service-begrebet egentlig dækker over, er i dag gået ind i endnu en halvleg.

Kulturministeriets Public Service-udvalg har offentliggjort fem scenarier for fremtidens public service og kaldt det et 'oplæg til debat' frem mod de politiske forhandlinger, der skal lede til et nyt medieforlig gældende fra 2019.

Midt i debatten står DR's rolle som public service-mastodont.

Hos de borgerlige og Dansk Folkeparti ser man især positivt på de scenarier, hvor DR's rolle mindskes til fordel for de private aktører og større krav til, hvad public service-finansieret indhold kan være.

Eksempelvis afviser Venstres medieordfører, Brit Bager, at lukke Radio24syv, som det lægges op til i et af rapportens scenarier. I stedet ønsker hun at skærpe, hvad public service-finansieret indhold skal omfavne - og nævner, at DR for eksempel ikke behøver at indkøbe amerikanske tv-serier.

- Jeg vil hellere vende det om og sige, at DR skal opfylde public service-forpligtelsen med mere fokus på public service. Det vil sige fokus på nyheder, dokumentar og drama, siger hun til Ritzau.

Dansk Folkeparti: Vi skal sætte større krav

Medieordfører Mette Bock fra Liberal Alliance forklarer, at hun er tiltrukket af idéen om én stor public service-pulje, som både private og offentligt ejede medier kan søge på lige fod. Det vil garantere bedre indhold for færre ressourcer og sikre konkurrence, mener hun:

- Til gengæld ville vi også sikre, at vi fik det indhold leveret, som de private medier ikke kan eller vil påtage sig at løfte, siger hun til Ritzau.

Hos Dansk Folkeparti ser kultur- og medieordfører Morten Marinus to-tre elementer i scenarierne, som han vil tage med videre. Det drejer sig især om et mindre DR, sådan som partiet tidligere har foreslået:

- Det er for eksempel, at DR skal slankes og mere indhold skal udbydes til andre. Vi skal som politikere være bedre til at definere, hvad vi ønsker og forventer af public service-stationerne. Og vi skal være bedre til at stille krav, siger han til DR Nyheder.

S: DR er ikke årsag til avisdød

Hos Socialdemokraterne hæfter medieordfører Mogens Jensen sig ved, at rapporten slår fast, at der ikke er nogen dokumenteret sammenhæng mellem størrelsen af DR og dagbladenes faldende indtjening.

- Som rapporten siger, er den største udfordring den øgede internationalisering. Jeg har ikke noget yndlingsscenarie, men i stedet for at snakke om, at DR er skyld i avisernes død, så lad os få en diskussion om, hvordan vi kan samarbejde for at sikre dansk medieindhold til danskerne, når det vælter ind over grænserne udefra.

Det ser han blandt andet ved, at public service fremover stadig er samlet ved én stor aktør for at sikre kvalitetssikring.

Læs hele rapporten fra Public service-udvalget her.