Salen er næsten helt mørk. Tonerne fra et keyboard og en stemme runger gennem salen, mens silhuetten af en ung fyr med krøllet hår dukker frem. Koncertsalen i DR Byen i København er fyldt til bristepunktet, og ingen aner, hvem den unge mand er.

Med ét skifter musikken fra keyboardets rolige klang til et sammensurium af musikalske toner og høje vokaler, og lyset falder på den unge fyr.

Det er Martin.

Hele Danmarks Martin, som vi sidst så tilbage i 2008 i tv-programmet X Factor og som nu, efter næsten otte år væk fra mikrofonen, er tilbage til P3 Guld.

15 måneder efter at klapsalverne fyldte hele Koncerthuset, står Martin igen i salen. Han kigger rundt på de røde plyssæder, hvor publikum, i noget der føltes som flere minutter, stod oprejste rundt om scenen og hyldede det nye talent. Ham, der tog dem alle med bukserne nede.

Ville begynde helt fra nul

Den aften kickstartede Martins helt eget enmandsprojekt SAVEUS. Dagen efter kunne SAVEUS melde udsolgte koncerter landet over, og singlen 'Levitate Me' lå nummer ét på iTunes og blev hurtigt et af mest afspillede numre på Spotify herhjemme. I dag har næsten 700.000 klikket på optrædenen fra P3 Guld på YouTube.

Inden SAVEUS kan høres i de danske radioer, florerer 'Levitate Me' på udenlandske blogs, og en medarbejder på P3 hører nummeret. Han tilbyder med det samme Martin at optræde med nummeret til P3 Guld.

Men før det bliver et afgørende ja, har Martin én præmis: Ingen interviews inden SAVEUS går på scenen.

- For mig handlede det om at komme ind i salen fra nul og så spille nummeret for fuld udblæsning. Og så kunne det gå amok bagefter. Det var vigtigt for mig, at publikum ikke allerede havde tegnet et billede af mig som Martin fra X Factor. For det skulle være musikken, der skulle være det væsentlige, fortæller Martin Hedegaard.

Mere end et år efter de massive klapsalver dén aften i koncertsalen er SAVEUS tilbage.

Den 20. januar udkom Martin med sin første EP, 'Will Somebody Save Us', der har fået anmelderne til at klappe i hænderne. Ventende på hvad den 24-årige fyrs næste skridt er.

Lyt til titelnummeret, 'Will Somebody Save Us', her.

Et magisk talent

Det er januar 2008.

For første gang nogensinde rammer det britiske tv-fænomen X Factor de danske tv-skærme. Et program, som er udviklet af Simon Cowell, og som giver håbefulde sangtalenter mulighed for at blive et kendt ansigt og kickstarte en musikkarriere.

Martin står for første gang foran dommerbordet, hvor Thomas Blachman, Remee og Lina Rafn sidder.

Martin er iklædt en sort skjorte, et par sorte jeans og et par helt hvide sneakers og synger Michael Jacksons tåreperser 'You Are Not Alone'.

Især én dommer er fuldstændig blown away. Det er Remee. Klappende rejser han sig fra stolen og går hen til Martin for at kramme ham.

- Hold kæft, mand. Jeg må lige ryste din hånd, før du bliver en superstjerne, siger Remee til den dengang 15-årige Martin.

Den dag i dag er Remee stadig blæst omkuld af den unge fyr, der med jysk charme og ydmyghed sang sig frem til finalen og vandt.

- Han kunne synge de helt store numre og få folk til at glemme, hvem der stod bag. Det var verdens største sange, han sang, men man glemte hver gang originalen, fordi han fuldstændig overtog. Det var virkelig sindssygt. Et sindssygt magisk talent, siger Remee.

Drømmen var ikke en snestorm af konfetti

Men det var længe før X Factor, at musikken kravlede ind under huden på den unge fyr.

I musiklokalet på Ørum Folkeskole fik Martin fingrene i en bas allerede i 4. klasse. Og da han tre år efter blev konfirmeret, gemte der sig lidt af en overraskelse under de mange lag af gavepapir.

Martin fik sit første musikinstrument. En bas, som efterfølgende blev en fast genstand på teenageværelset. Skiftevis gik han fra bassen på værelset til klaveret i stuen.

- Det var jo ikke X Factor, som startede min interesse for musik. Jeg sad som barn og skrev en masse dårlig ting selv. Jeg eksperimenterede rigtig meget, griner Martin.

I 2008 dukkede det 15-årige talent så op på tv-skærmen 13 fredage i dag. Her blev kan kendt som Martin fra Ørum. Hele Danmarks Martin.

Gang på gang imponerede og charmerede han seerne og endte med at vinde showet i en storm af konfetti og i et stift hvidt jakkesæt som en ung Justin Timberlake.

- Jeg tænker tilbage på X Factor som noget mega positivt. Det var sindssygt vanvittigt. Mega sjovt. X Factor var en oplevelse. Noget, jeg har lært virkelig meget af. At udgive album og spille en masse koncerter efterfølgende. Det var mega fedt, siger Martin Hedegaard i dag.

Koncertarrangørerne stod i kø, og Martins plade, 'Show the World, solgte mere end 90.000 eksemplarer. Men midt i succesen tog Martin et overraskende valg. Drømmen var at lave sin helt egen musik og være voksen nok til at tage egne beslutninger.

- Jeg var et sted på det tidspunkt, hvor jeg kunne blive ved med at lave noget musik, som jeg ikke selv skrev. Musik, som ikke rigtig havde noget at gøre med, hvem jeg var, eller hvad jeg gerne ville, fortæller Martin Hedegaard.

Han valgte at slukke for mikrofonen og vende tilbage til livet i Ørum. Tilbage til livet som en helt almindelig teenager. Selvom det ikke helt blev sådan.

Deltagelsen i X Factor var ikke noget, som lige blev glemt, og selvom det nu er ni år siden, bliver han stadig mindet om programmet.

- Folk spørger mig stadig, om det ikke er mig fra X Factor, og det er fint nok. For det er jo mig, siger Martin Hedegaard med et smil.

Verdens mest tålmodige musiktalent

Tiden i rampelyset blev skiftet ud med hjemmet i Ørum. Fire vægge uden konfetti, stive jakkesæt og hvinende unge piger.

- Jeg havde brug for at få en vis erfaring med musikken og med livet, før jeg kunne stå helt sikker på, hvad jeg lavede, og hvem jeg var, siger Martin Hedegaard.

Og det blev starten på mange år i teenageværelset, hvor der blev produceret og eksperimenteret. Han skulle uddanne sig selv, så han engang kunne komme tilbage på en scene med klapsalver og jubel. Men hvor han denne gang selv skulle gå forrest.

Martin var klar over, at stjernedrys ikke bare faldt tilfældigt. Det ville kræve hård hud på fingrene og en vilje, som man sjældent ser hos en ung teenagefyr, der allerede havde mærket berømmelsen på egen krop.

- Det gjorde ikke noget for mig, om det var i morgen eller om det var om ti år, at jeg kom ud med noget. Jeg vidste hele tiden, at det nok skulle blive til noget.

Men det var ikke alle, som var ligeså tålmodige som Martin selv.

For al den tid, hvor han lå begravet i musikken hjemme i teenageværelset i Ørum, spurgte folk omkring ham, hvornår han udkom med noget musik. Folk han kendte og ikke kendte. Især én person helt tæt på ham undrede sig også.

- Min far blev ved med at spørge, om jeg ikke snart skulle udgive noget, griner Martin Hedegaard og fortsætter:

- Men det ville jeg ikke, fordi jeg var ikke klar på det tidspunkt.

Især betød det meget for Martin, at han havde magten over sin egen karriere og selv kunne vælge, hvor han satte sine spor.

- Hvis du ikke selv har taget roret i den branche, så er der pludselig andre, som tager det. Og hvis jeg var kommet ud med min egen musik, da jeg var 18-19 år, kunne det have endt med, at jeg ville blive kørt rundt i manegen.

Lærte af sin egen viljestyrke

Tilbage i koncerthuset i DR Byen sidder Martin og vipper på en stol, mens han med hænderne forsøger at vise barndomsværelset i Ørum.

Han tager en blok, som ligger på bordet, og begynder at tegne det ti kvadratmeter værelse, han tilbragte sine teenageår i.

Væggene er klistrede til med hans yndlingskunstnere. Plakater med Elton John, Gorillaz og Daft Punk, og i baggrunden kører pladen skiftevis med det første album fra Arctic Monkeys og Gorillaz.

Men de slidte cd'er og mange plakater var ikke nok for Martin.

- Min far ringede til en af sine venner, som kom og byggede et rullebord med plads til to højtalere og en rulleting under bordet med plads til mit keyboard. Og så købte jeg en MacBook, et computerprogram, ledninger og alt det der.

Teenageværelset blev tryllet om til Martins helt eget musikstudie. Dog stod enkeltmandssengen stadig i hjørnet. Men nu var der mulighed for, at Martin kunne eksperimentere og blive bedre. Og endnu bedre.

- Så gik jeg bare i gang med at sidde og lege, fortæller Martin og trommer med fingrene i bordet, mens han laver lyde med læberne.

Familien vænnede sig hurtigt til de mange lyde, som dunkede ud fra værelset, og de brokkede sig ikke. De ville støtte deres musikalske søn så meget, de kunne. For de vidste, at Martin lavede det, han elskede. Noget, han sætter stor pris på den dag i dag.

Men Martin måtte lære sig selv alting forfra. For selvom han kendte erfarne musikere i København, var hjemmet i Ørum langt væk fra hovedstaden.

- Jeg havde kun mig selv. Jeg lærte rigtig meget via internettet, og hvad jeg ellers kunne lytte til. Men især lærte jeg af min egen viljestyrke. At blive ved og blive ved.

Menneskets håbløshed

I 2013 flyttede Martin til København med sin daværende kæreste og gymnasievenner. Teenageværelset blev byttet ud med en lejlighed i hovedstaden, og musikscenen nærmede sig.

På Northside Festival optrådte Martin med The William Blakes, og samme år spillede han bas på Christophers singlehit 'Told You So'. Han skrev også sangen 'Dengang du græd' til Shaka Loveless, uden det skabte de store overskrifter i medierne.

Drømmen boblede, og en dag blev den til virkelighed. Månederne forinden den skelsættende aften i koncertsalen i København kunne Martin kalde sit enmandsprojektet for SAVEUS. Et navn, som har en helt særlig betydning.

- Det er det håbløse i mennesket, som SAVEUS handler om. Om mennesket og dets natur.

Med SAVEUS var valgene op til Martin. Og kun ham. Alt fra tekstskrivning til musik stod Martin selv for, men når han skulle spille live, allierede han sig med gode venner fra gymnasiet i Viborg.

SAVEUS er blevet Martins talerør. Et sted, hvor han kan sige, hvad han føler, hvad han tænker, og hvordan han synes, verden ser ud. Det skal være 100 procent ham selv, og det skal ikke påvirkes af folks forventninger eller meninger.

- At følge strømmen er ikke altid det rette. Bare fordi der er masser af mennesker, der fortæller dig, hvordan din musik skal være, betyder det ikke, at du skal gøre det sådan, siger Martin Hedegaard.

Den nye single 'Will Somebody Save Us' har et klart budskab.

- Singlen handler om at acceptere den verden, vi lever i, og at det er et grundvilkår, at vi skal igennem noget dårligt for at få noget godt, fortæller Martin Hedegaard.

Men selvom navnet SAVEUS har en melankolsk undertone med en håbløshed, som mennesket skal reddes fra, trækker teksterne ikke kun på Martins egne erfaringer.

Musikken skal fortælle om de ting, vi allesammen kommer til at opleve i løbet af livet. Dødsfald. Urimelighed i verden. Kærestesorger og tvivl på fremtiden - lige meget hvor man kommer fra.

- Jeg er jo en 24-årig jyde, der laver musik. Jeg elsker min familie og har haft en mega god barndom, men som mange andre mennesker har jeg også gået igennem mørke perioder. Og det er dét, jeg lægger vægt på i mine sange.

Drømmen om udlandet

Martin går rundt backstage i Koncerthuset. Det er 15 måneder siden, han optrådte til P3 Guld. Han prøver at finde lige netop det rum, hvor drengene var samlet, inden de skulle på scenen. I sekunderne inden det gik løs. Der, hvor Martins liv blev ændret, og hvor navnet SAVEUS plantede sig på alles læber.

Et tidspunkt hvor 15-årige Martin fra X Factor blev til 23-årige Martin bag SAVEUS.

Nu er Martin ude med sin første EP, der har kastet rosende anmeldelser efter sig med overskrifter som "SAVEUS søger klimakset på ambitiøs og genrejonglerende debut-ep" og "Han er mere end vinder af X Factor".

- Det har været fuldstændig overvældende. Det er jo klart, at når det er ens første udgivelse, vil man gerne have, at det går godt. Så er man lidt ekstra opmærksom, og vi er jo først lige begyndt. Vi er jo ikke kommet der endnu, hvor vi for alvor er brudt igennem.

Martin kigger flere gange på telefonen. Spændt venter han på de næste mails, der kan tikke ind når som helst. Han vil gerne vide, hvor ofte SAVEUS bliver spillet i radioen. De første par dage er ret afgørende, fortæller han.

Snart går turen til New York. Og Martin skal have drengene med. De skal over og præsentere musik for nogle pladeselskaber.

- Hele det der udlandseventyr, synes jeg, er ret spændende. Der ligger mine ambitioner også, selvom jeg godt ved, at det kræver arbejde.

Men at knokle skræmmer ikke den 24-årige Martin. Det har han gjort siden, han var 15 år. For ham er det bare vigtigt, at han altid vil blive ved med at lære. Blive ved at udvikle sig og ikke begynde at hvile. Det er dét, der har gjort ham til den, han er i dag.

- Jeg er glad for, at jeg tog den ekstra tid, for ellers ville jeg ikke have den forståelse for musikken og livet – og så ville det have været en helt anden artist, som ville have stået på scenen.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a5890a54b6187a4025cd7512f