Den tidligere Spice Girl, Posh Spice, synger tilsyneladende så dårligt, at producerne så sig nødsaget til at slukke hendes mikrofon under koncerterne med Spice Girls.
Det afslører den nuværende modedesigner og tidligere medlem af Spice Girls Victoria Beckham ifølge The Sun.
Under et interview ved gårsdagdens arrangement i National Portrait Gallery, Vogue 100 exhibition, indrømmer den tidligere sangerinde, at hun ofte forholdt sig helt tavs, så fans kun kunne høre sangstemmerne fra de øvrige Spice Girls, Emma Bunton, Mel B, Mel C og Geri Halliwell.
- De plejede at slukke den (mikrofonen. red) og bare lade de andre synge, fortæller Victoria Beckham ifølge The Sun.
Fik det sidste ord
Sandheden lader imidlertid ikke til at generere Victoria Beckham, som mener at få rigeligt med taletid den dag i dag.
- Jeg fik det sidste ord - og nu er min mikrofon godt og grundigt på - endelig, siger hun ifølge The Sun.
Popgruppen Spice Girls var i 1990´erne blandt andet kendt for sangene "Wannabe", "Say You'll Be There" og "Mama".
Victoria Beckham alias Posh Spice
- •
Den nu 42-årige Victoria Beckham ernærer sig i dag som modedesigner
- •
Victoria Beckham blev dog først kendt som popsangerinde i pigegruppen Spice Girls, hvor hun var kendt under navnet "Posh Spice"
- •
Efter opløsningen af pigegruppen Spice Girls har Victoria Beckham både forsøgt sig som forfatter til en selvbiografi og med en solo- sangkarriere
- •
Hun er gift med den forhenværende fodboldspiller David Beckham, med hvem hun har fire børn