Ådalen ved Aarhus var fredag omdannet til ren nordisk sammenkomst, da årets Northside Festival blev sparket i gang til tonerne af danske Marvelous Mosell, den soul- og popkometen med de chilenske aner Alex Vargas, kongerne af dansk rap fra Malk de Koijn og så det naboerne fra Sverige og Norge, henholdsvis punkrockerne fra Refused og Bernhoft and the Fashion Bruises.
Den 28-årige Vargas var sat på som første punkt på dagsordenen og gik i gang, mens folk stadig ankom ved en 14-tiden fredag eftermiddag. En lidt utaknemmelig opgave, som den unge popkomet dog slap meget heldigt fra.
En 'virkeligt velspillende Vargas' ifølge Gaffa, der har rosende ord til overs for den unge popsmed, hvis koncert dog blot varede 45 minutter. Sammen med guitaristen Tommy Sheens formåede han dog på den korte tid også at behage BTs anmelder Jan Eriksen, der kalder Vargas et stort musikalsk og sangligt talent.
Dansk rap trænger til et los
Dansk rap var godt repræsenteret ved åbningen af festivalen i form af både Marvelous Mosell og de rutinerede herrer fra Malk de Koijn, som ifølge Ekstra Bladets anmelder dog var en anelse for tilbagelænede og præget af 'nostalgisk hygge'.
- Malk de Koijn tog alt for let på opgaven, og hvis de ikke losser sig selv gevaldigt i drengerøven, ender de som dansk hiphops svar på Shu-bi-dua, skriver anmelder Thomas Treo.
Marvelous Mosell, flankeret af Tue Track, havde til gengæld held med at få publikum med på flere af sine hits, der blev kickstartet på sociale medier, og iført sit træningstøj med påtrykt 'den bedste danser', blev weekenden ifølge Gaffa sparket godt igang.
Svensk vrede mod verden
Svenske Refused gav en hård lektion i punk-attitude - iklædt skjorte, jakke og, til at begynde med, velsiddende hår. Politikens Simon Lund giver fire hjerter til svenskerne, der også råbt vredt imod racisme, homofobi og højrefløj:
- Mens Lyxzén skreg sin paroler ind i mikrofonen og hidsede publikum, så ølkrusene røg gennem luften, viste bandet deres ekvilibristiske greb om hardcore punk med pludselige håndbremsevendinger, melodiske ornamenteringer og abrupte temposkift, skriver Simon Lund.