VIDEO Dansk supertrio spiller backstage på Roskilde Festival

Nikolaj Nørlund får hjælp af Pernille Rosendahl og Ulige Numre-forsanger på eksklusiv liveoptagelse fra Roskilde Festival.

Hvis du var én af dem, der gik glip af Nikolaj Nørlunds koncert på årets Roskilde Festival, så er der råd her, hvor du får en eksklusiv liveoptagelse fra backstage-området.

Sammen med Ulige Numres Carl Emil Petersen og Pernille Rosendahl præsenterer Nikolaj Nørlund her en akustisk udgave af nummeret 'Respekt' fra hans album 'Tændstik' fra 2004 i et intimt setup i et solbeskinnet backstageområde.

Gammel kendinge

Det er ikke tilfældigt, at Ulige Numres forsanger medvirker, for Nikolaj Nørlund har ageret producer for den anmelderroste gruppe. Desuden har han også skrevet sange til Pernille Rosendahls gruppe, Swan Lee.

Optagelsen fra Roskilde Festival 2014 var arrangeret af DR Output, der præsenterer eksklusive liveoptagelser af aktuelle bands og artister. Forvent ny indpakning, overraskende covers og uventede kostellationer.

DIN MENING: Hvad synes du om 'Respekt' i Output-udgaven?