VIDEO Gnags-kaniner får en syret indsprøjtning

De Underjordiske giver et bud på, hvor tungt man kan tæmme kaniner. Og det er tungt

I år er det 50 år siden, at Those Gnags regerede i Skjern for første gang. 18 år senere har de været igennem utallige genrer for at nå frem til den new wave-reggae/ska-lyd som de har i 1984, da de udgiver 'Den Blå Hund'.

På dette album kom det voldsomt populære Vilde Kaniner også fra. Og nu hedder bandet fra Skjern bare Gnags og er musikhistorie i Danmark

Syrekaniner

I 2012 dukkede De Underjordiske så frem af den nordjyske muld med et bud på en ny syret rock, som er en genre, der er ved at få lyd både her i Danmark og internationalt og i anden tid (nemlig 1970'erne), kunne man godt have forestillet sig, at Gnags og De Underjordiske kunne have været venner.

Nu tager De Underjordiske så fat i nogle andre underjordiske væsner, nemlig Gnags' Vilde kaniner og tilfører ørehængeren noget syre og tunghed.

Perfekt tekst

- Vi fik at vide, at det skulle være en Top 3-sang, som alle kendte, siger forsanger Peter Kure efter indspilningerne. Og så dukkede Vilde Kaniner op efter, at bandet havde lyttet en masse igennem.

- Sangen passer tekstmæssigt meget godt til vores univers, selvom vi musikalsk ligger langt fra Gnags.

Det er mest pga. teksten, at De Underjordiske testede Gnags-hittet og det gik godt.

Norsk jubel

- Vi spillede det og det lød fedt fra starten, siger Peter Kure, der også fortæller, at bandet spillede det live til en koncert i Bergen før jul.

-Publikum syntes det var fedt, selvom de ikke kender så meget til Gnags.

Hvis man er heldig, kan det være, at De Underjordiske spilleder nummeret til de kommende koncerter. Først skal de til Eurosonic i Holland senere i denne uge, men allerede nu er der koncerter i kalenderen i både Aalborg og København (Pumpehuset den. 6 maj.) Og så er det netop offentligtgjort, at De Underjordiske spiller til SPOT Festival.

Det bliver et fedt forår.

Vi kommer nu

Fra bandets debutalbum har de også liveoptaget nummeret 'Vi kommer nu', som er optaget ikke færre end 12 kameraer.