VIDEO Pophit i akustisk og soulfyldt version

Normalt tourer han med et rockband i ryggen, men her er han helt alene på settet. Hør George Ezras 'Budapest' i en unplugged version.

Han nærmest debuterede på en af verdens største musikfestivaler Glastonbury i England, og i marts var han P3s Uundgåelige med netop dette nummer. Her får du George Ezras 'Budapest' i en unplugged og live version - skraldet for alt andet end bare en soulfyldt vokal og en akustisk guitar.

Trubaduren har høstet stor ros for sin sangskrivning og særegne stemme, og det siges, at det er værd at holde øje med den unge brite i 2014.Nåede ikke togetBudapest er førstesinglen på debutalbummet, 'Wanted on Voyage' der udkommer mandag 30. juni. Såvel som Budapest handler resten af pladen om en interrail tur rundt i Europa, ung kærlighed og venskab.

Sangen blev faktisk til ved et besøg i Malmø finalen i sidste års Melodi Grand Prix, en begivenhed, der var årsag til, at Ezra aldrig nåede toget til Budapest.

Om sangen har den ydmyg sanger selv udtalt, at det er en kærlighedssang, der handler om at sige farvel til de ting, man nok aldrig får.