VIDEO WhoMadeWho bader ny single i psykedelisk lyshav

Et af Danmarks mest efterspurgte livebands afslører vilde turnéoplever i anledning af eksklusiv DR Output-livesession

’Another Day’ hedder den nye single fra WhoMadeWhos album ’Dreams’, og i samarbejde med DR Output har de optaget en livesession. Her oplever man gruppen opfører nummeret, som forsanger/guitarist Jeppe Kjellberg karakteriserer således:

- ’Another Day’ er slags hyldestsang til livet og kærligheden. Et universelt tema om at være menneske, der er sunget ud fra et personligt perspektiv.

Danseben og hjernebark

Netop live-aspektet af WhoMadeWho er en hjørnesten i den elektroakustiske gruppe, der er på turné med flere end i Europa og resten af verden i efteråret. Her kan publikum forvente musik, der henvender sig til dansebenene lige så meget som hjernebarken.

Se videoen på YouTube her

- Vi er i storform rent musikalsk, da vi har forfinet vores live-sæt over sommeren ved turnéer og festivalkoncerter i bl.a. Schweiz, Italien, Østblokken.

Mærkede Beatles-mania

Ud over et væld af prominente samarbejdspartnere som Josh Homme, Hot Chip og Peaches kan band kigge på tilbage en turnéhistorie, der har udspillet sig på klubber og scener over hele verden. Bandets første koncert i Mexico City var klimaks med 20.000 publikummer.

- De troppede op og gik fuldstændig amok, da vi spillede. De kendte sangene, sang med og var fuldstændig euforiske. Det føltes som et kort indblik i den slags massehysteri som Beatles også oplevede i 60'erne. En episk oplevelse.

Se videoen på YouTube herGå galt på den gode måde

Jeppe Kjellberg bruger ord som ’energikurve’, ’kaos’ og ’mistet jordforbindelse’ for at beskrive en succesfuld WhoMadeWho-koncert, hvor det iøvrigt gerne må gå galt – på den gode måde. Men det kan også gå den anden vej. F.eks. da trommeslageren missede flyveren til Istanbul, og Jeppe og Tomas Høffding brugte hele dagen op til på at forberede et show som electroduo.

- Vi aflyser næsten aldrig - bortset fra, da jeg var indlagt på et hospital i Buenos Aires med en slem hudinfektion i albuen, og vi måtte droppe Colombia på en Sydamerika-tur... Men nu kommer vi så igen, til december og spiller både i Medellin og Bogota.

Undervurdér ikke publikum

Hvad skal man absolut ikke gøre på en scene?

- Aldrig undervurdere publikum. Stagediving kan f.eks. blive en ydmygende oplevelse, hvis der ikke er god kontakt.