VIDEO Her crasher Nik & Jay højskolehyldest - på Nik & Jay-måden

Ingen har nogensinde entreret en scene, som duoen gjorde det ved Drengene Fra Angoras optræden i 2004. Der er høje forventninger til i aften

Der har været mange mindeværdige konstellationer i P3 Guld-regi gennem årene. Ligesom P3's tilbagevendende prisuddeling har forgyldt dem, der har gjort det godt i dansk populærmusik, så har showet også lagt scenegulv til en del WTF-øjeblikke og overraskende duetter, der har startet vandkølersnakken efterfølgende.

Hvad mon venter?

Som optakt til P3 Guld fredag d. 16. oktober kl. 21, som du kan læse meget mere om her, er der blevet gravet i arkivet og fundet guld frem. Denne gang er det Nik & Jay med ekstra løst tøj og attitude, der 'crasher' Drengene Fra Angoras koncert midt i højskolehyldesten 'Kun Minderne Tilbage' fra 2004, og ikke et øje var tørt.

Med det i baghovedet kan man jo så gruble lidt over, hvad der er i vente i Koncerthuset fredag aften.