I de seneste ti år er prisen på festivalbilletter stort set kun gået én vej: Op.
Prisstigningerne har tilmed overgået de generelle prisstigninger i samfundet. Det viser et pristjek af syv af landets største musikfestivaler, som DR Nyheder har gennemført.
En billet til alle dage på Smukfest kostede for eksempel 1.800 kroner i 2010. Ti år senere i 2020 var den steget til 2.695 kroner, mens en tilsvarende billet til Roskilde Festival i samme periode steg fra 1.675 til 2.250 kroner.
På de nyere festivaler er priserne også steget. På fem år – fra 2015 til 2020 – er prisen på partoutbilletter til for eksempel Northside steget fra 1.395 til 2.195 kroner, mens billetter til metalfestivalen Copenhell er steget fra 1.070 til 1.940 kroner i samme periode.
Det betyder ikke bare, at festivalgæster må slippe et højere beløb for at komme med til musikfesten – de stigende priser ændrer også publikumsoplevelsen og ekskluderer borgere med de laveste indkomster, lyder det fra sociolog og festivalforsker Fabian Holt:
- Det er meget svært at forene et fællesskab for alle med, at billetprisen ligger på for eksempel 3.000 kroner. Og det er synd, for festivalerne har potentiale for at samle mennesker på tværs af sociale skel.
Dén del vender vi tilbage til om lidt, men først dykker vi ned i tallene.
Større prisstigning end den generelle i samfundet
Omregnes billetpriserne til 2020-værdi (så vi bedre kan sammenligne dem på tværs af tid), er tendensen tydelig. Som det kan ses i grafen herunder, har priserne nemlig været støt stigende.
Faktisk er det kun Langelandsfestival, der skiller sig ud, da den i perioden 2010-2020 har formået at holde sig på samme prisniveau.
Går man helt tilbage til år 2000 er tendensen dog ens for alle: Det er blevet langt dyrere at tage på de store, danske musikfestivaler.
Viser man prisudviklingen på en anden måde, nemlig ved at sammenligne med den gennemsnitlige prisudvikling på andre varer og ydelser, er tendensen også tydelig – både for de gamle og de lidt nyere festivalers vedkommende.
Nu tjener kunstnerne deres penge på koncerter
Der er flere årsager til festivalbilletternes markante prisstigninger gennem de seneste to årtier.
Blandt andet er festivalbranchen blevet en del af den internationale koncertindustri, siger Fabian Holt, der som sociolog og festivalforsker ved Roskilde Universitet har forsket i denne udvikling i femten år:
- Festivaler blev i 2000'erne til et investeringsobjekt. De blev opkøbt og udviklet kommercielt af store virksomheder og underlagt vilkår i den amerikansk-dominerede koncertbranche.
- Koncernerne udvikler festivaler på et andet værdigrundlag end de non-profit foreninger, som dannede grundlaget for dansk festivalkultur. Udviklingen har ført til flere og større festivaler med flere superstjerner, bedre service og et mere glamourøst image.
Man får altså lidt firkantet sagt mere for festivalpengene i 2020, end man gjorde for ti og 20 år siden.
Derudover har ting som bekvemmelighed og sikkerhed også forandret sig markant, pointerer Esben Marker, der repræsenterer festivalerne som sekretariatschef i interesseorganisationen Dansk Live.
- Festivalerne er jo nogle andre produkter i dag, end de var tidligere. De er større, og folk vil i dag for eksempel også gerne have et ordentligt lokum at sidde på. Efter Pearl Jam-ulykken i 2000 (på Roskilde Festival) er en ting som sikkerhed også blevet opprioriteret markant. Det hele koster penge, hvilket man så også kan se på billetpriserne.
En vigtig faktor for de højere billetpriser er ifølge Esben Marker også, at festivalernes hovedprodukt, altså musikken, er blevet markant dyrere:
- Kunstnerne tjener langt mindre på musiksalg i dag via streaming, end de gjorde ved for eksempel cd-salg før i tiden. Derfor er det på festivaler og ved koncerter, at mange i dag skal tjene deres penge, og derfor er honorarerne gået i vejret. Så kan man som festivalarrangør jo vælge at skrue på nogle forskellige knapper, og her er én af dem så billetpriserne.
Der er også noget andet, der har ændret sig – og her peger pilen på dig som festivalgæst, for publikums forventninger spiller også ind, forklarer Esben Marker:
- Folks forventninger til, hvad en liveoptræden indeholder, er også blevet skruet i vejret, og det skal gerne se godt ud, når billederne bliver delt på Instagram. Derfor rejser mange kunstnere jo rundt med nogle meget store produktioner med fyrværkeri og den slags, som gør alting vildere og flottere, men også dyrere.
Nye scener, mere plads og højere priser
At musikken er blevet dyrere, kan Søren Eskildsen, der er talsmand for Smukfest, tale med om.
- Der er prisstigninger på hele paletten, og det er der selvfølgelig også på musikken, der er vores tungeste udgiftspost, siger han.
Smukfest tager i øvrigt prisen som den dyreste festival at købe billet til herhjemme – i 2020 kostede en partoutbillet 2.695 kroner, og den er i øvrigt blevet hævet yderligere siden. I år har en ny partoutbillet kostet festivalgæsterne 2.995 kroner per snude.
- For nogle år siden var prisudviklingen på musikken så kraftig, at hvis ikke vi skulle hæve prisen yderligere, blev vi nødt til at lukke 5.000 flere gæster ind i skoven, forklarer Søren Eskildsen.
Så det har Smukfest gjort. Festivalen har investeret i to nye og større bøgescener, der grundet coronapausen først bliver taget i brug i år. Deres placering rykkes desuden en smule, så der bliver plads til i alt 10.000 flere foran scenerne.
Oveni kan de nye scener også bedre rumme store shows med verdensstjerner som Justin Bieber og Gorillaz, der er blandt de optrædende i år.
- Der er kommet større krav til, at vi kan lave produktioner på det niveau, som artisterne kommer med, og dér kunne de gamle bøgescener ikke være med mere, erkender Søren Eskildsen.
I forhold til de stigende priser glæder Søren Eskildsen sig dog over, at alt er betalt, når man først har en Smukfest-billet – der er ikke ekstra udgifter til for eksempel garderobe, parkering, camping eller busser.
Derudover går en del af festivalens overskud desuden til Smukfondens uddeling af midler til ensomme og udsatte, påpeger talsmanden.
- Vi er jo en forening, der er ejet af vores medlemmer, og vi er ikke sat i verden for at tjene penge. Vi har ingen aktionærer, vi skylder noget. Derimod bruger vi alt, der måtte komme i kassen, på at lave den næste fede festival, tilføjer han.
Sådan er det dog ikke hos alle festivaler. Esben Marker fra festivalernes interesseorganisation Dansk Live lægger da heller ikke skjul på, at markedskræfterne selvfølgelig også spiller en rolle, når prisen på billetter skal fastsættes:
- Når forbrugernes efterspørgsel på livemusik stiger, og prisen har været meget høj og stigende gennem lang tid – blandt andet fordi flere voksne tager på festival – er det klart, at det også bliver en faktor i prissætningen af billetterne.
- Prisen på en festivalbillet stopper jo groft sagt der, hvor folk ikke er villige til at købe billetter mere, tilføjer Esben Marker.
Er festivaler ikke længere en fest for alle?
Der er altså flere forklaringer på prisstigningerne – men set ud fra en samfundsmæssig synsvinkel er der to sider af udviklingen, påpeger festivalforsker Fabian Holt.
- På den ene side bliver den velstående festivalforbruger forkælet med mere glamourøse begivenheder. På den anden side sætter de stigende billetpriser begrænsninger for, hvem der har mulighed for at være med til festen, siger Fabian Holt.
Oveni er priserne på mad og drikkevarer jo også steget, tilføjer han.
- Vi risikerer, at de store festivaler bliver bobler for mere homogene forbrugersegmenter frem for at være et sted, hvor man fester sammen med mennesker, der er anderledes end én selv.
- Vi lever i højere og højere grad i vores egne små bobler. Derfor har det fællesskab, som festivalerne faciliterer, en vigtig demokratisk værdi, fordi det samler os på tværs. Det har aldrig været mere vigtigt end lige nu, siger Fabian Holt.
Han vurderer, at prisstigningerne også har den konsekvens, at festivalkulturen og dens rolle i samfundet ændrer sig:
- Musikfestivalen har altid været drevet på markedsvilkår, men de internationale koncerner sætter en ny dagsorden. De skaber et øget fokus på de største festivaler og underminerer lokalt ejerskab. I den udvikling bliver festivalen langsomt til et forbrugerprodukt i et massemarked og i mindre grad en kulturinstitution for lokale græsrødder.
Dansk Live: Billetprisen er en fin balance
Hos festivalernes interesseorganisation Dansk Live er man godt opmærksom på, at stigende billetpriser kan betyde mindre diversitet blandt publikum:
- Det er rigtigt, at diversiteten på festivalerne i yderste konsekvens kan blive påvirket af de stigende billetpriser. Når det handler om økonomi, skal folk have råd, og har man ikke råd, tager man jo ikke afsted.
- Derfor er det set fra min stol vigtigt, at det er tilgængeligt for alle. En af grundene til, at vi er det land, vi er, tror jeg, er, at vi har festivalerne som et sted at eksperimentere og opleve nye ting og møde nye mennesker, lyder det fra Esben Marker.
Han pointerer, at festivalerne gennem årene har forsøgt at holde priserne nede, og at der også er udbudt forskellige typer af rabatter og afbetalingsordninger.
For eksempel findes der forskellige rabatmuligheder blandt andet hos Jelling Festival – og du kan også købe et begrænset antal billigere Early Bird-billetter til næste års Northside og Tinderbox, så snart årets udgaver af festivalerne er ovre.
Søren Eskildsen fra Smukfest mener ikke, at det halter med diversiteten og fællesskabet – i hvert fald ikke, når det gælder festivalen i bøgeskoven.
- Det er ikke noget, vi oplever hos os. Vi er som festival meget stolte over, at vi har en meget mangfoldig repræsentation hos os, siger han.
Herunder kan du gå på opdagelse i de oprindelige billetpriser: