Der er Panum Instituttet fra 1986, der lukker alt ude, fordi betonbygningen egentlig skulle have ligget klos op ad en motorvej på Tagensvej i København.
Så er der den udskældte HT-terminal på Rådhuspladsen, der allerede dagen efter indvielsen i 1996 blev krævet nedrevet på grund af sit disharmoniske udtryk, men ikke blev det før 2010.
Og Storkespringvandets storke på Amagertorv, hvis vinger var så brede, at de plaskede vand i hovedet på forbipasserende i 1800-tallets København.
Jo, dansk arkitekturhistorie er rig med eksempler på øjebæer og upraktiske bygningsværker, der er blevet lagt for had i deres samtid, men siden har vundet nogenlunde accept.
Med palaveren omkring den mulige nedrivning af Poul Gernes’ klovnekulørte Palads Biograf på Axeltorv i København, kommer leder af Arkitektskolen i København Peter Thule Kristensen med seks bud på ligeså opsigtsvækkende bygninger - på den dårlige måde forstås.
Thorvaldsens Museum
Mænd i høje hatte og også små koner med kyser.
I dag vil mange nok ikke tage bestik af friserne på Thorvaldsens Museums facader, men da Bindesbølls bygning på Slotsholmen blev indviet i København i 1848 var smæderne mange.
- Bygningen vakte opsigt og faldt dannede mennesker for brystet, fordi farvepaletten og disharmonien mellem museets ydre og indre var for stor, siger Peter Thule Kristensen og fremhæver særligt de omtumlede friser:
- Særligt frisen, der er malet på museets ydervæg, var kontroversiel, fordi den forestiller almindelige mennesker i stedet for de vanlige antikke figurer. Kritikken gik på at facaden snakkede københavnsk, mens museet indre udstillede verdenskunst, siger Peter Thule Kristensen.
Stærekassen
Arkitekt Holger Jacobsen var ikke forud, men udenfor sin tid, da han tegnede udvidelsen af Det Kgl. Teater.
Da 'Stærekassen' åbnede i 1931 lød et ramaskrig fra arkitektverdenen, fordi bygningen ikke var funktionalistisk, men tegnet med antikke pennestrøg og for mange dekorationer for øje.
- 'Stærekassen' blev meget udskældt i sin samtid af den funktionalistiske elite anført af Poul Henningsen. Han skældte ud, fordi han synes, bygningen var alt for dekoreret, men den blev fredet i 1995 af samme grund. Så på et eller andet tidspunkt er det også blevet accepteret som en del af bybilledet, siger Peter Thule Kristensen.
Nordkraft
Et værft, der er blevet lavet om til kulturcenter i Helsingør. Eller en gammel frøsilo på Kalvebod Brygge i København, der nu danner rimelig rund ramme om eksklusive ejerlejligheder?
Ja, det er efterhånden blevet moderne at bygge nyt på gammelt, men kulturcenteret 'Nordkraft' i Aalborg var først. Fra at være en brugsbygning, der leverede elektricitet til byen, er 'Nordkraft' pludselig blevet omdannet til en velfrekventeret kulturbygning med biograf og bibliotek.
- Når man laver den her sammensmeltning, hvor historien spiller så stor en rolle i bygningen, skal man passe på, at der ikke går museum i den. Men jeg synes 'Nordkraft' rammer balancen, siger Peter Thule Kristensen.
Aros
Regnbuen lyser altid i Aarhus.
Men faktisk prydede Olafur Eliassons kulørte kunstværk ikke kunstmuseet Aros's top de første par år. Aarhus manglede sin genkendelige turistmagnet, 'Your Rainbow Panorama', i hele syv år fra museets indvielse i 2004.
- Schmidt, Hammer og Lassens Aros-bygning i Aarhus blev først fuldendt, da Olafur Eliasson kom indover med sin regnbue. Indtil da var bygningen mest af alt en lidt tung murstensklods, siger Peter Thule Kristensen.
BIGs bygninger
Et lejlighedskompleks formet som et bjerg, cykelstier til 10. sal og den lille havfrue til Kina. Arkitektfirmaet BIG (Bjarke Ingels Group) har stået bag flere kontroversielle bygninger og opsigtsvækkende projekter.
- BIGs projekter har været meget omdiskuterede blandt en generation af arkitekter. De er mere højtråbende og tydeligt kommunikerede ud ad til, hvilket mange af de lidt ældre arkitekter ikke bryder sig om, siger Peter Thule Kristensen.
- Jeg synes på alle måder, de har været et spændende tilskud i dansk arkitektur. BIG har frigjort nogle væsentlige vanetænkninger, siger Peter Thule Kristensen.
Bispebjerg Bakke
Ligesom kunstmaleren Poul Gernes udsmykkede Herlev Hospital i 1970'erne og Palads Biografen i 1980'erne, har billedkunstneren Bjørn Nørgaard også stået bag en række udsmykninger i og på bygninger.
Men Bispebjerg Bakke fra 2004 har den danske kunstner sågar også udformet.
- Der er nogle bygningsværker, som på en eller anden måde ikke passer ind i den mainstreamkultur, der er på det tidspunkt. Sådan et er Bispebjerg Bakke, som blev taget imod med løftede øjenbryn i 00'erne, siger Peter Thule Kristensen.
Indre by Lokaludvalg i Københavns Kommune holder i dag borgermøde om planerne for Palads Biografen og Vesterport Banegrav. Mødet finder sted fra kl. 18.30 - 21.00 i Palads Teatret Sal 9, Axeltorv 9.