Sara Bro vender tilbage til P3

Efter en kort afstikker til TV 2 vender Sara Bro tilbage til radioen, hvor hun fra efteråret igen skal være vært på P3.

Sidste år valgte Sara Bro at prøve kræfter med TV 2s morgenprogram "Weekend Weekend", men fra efteråret er hun tilbage P3, hvor hun bliver vært på stationens nye formiddagsprogram, der går i luften til september.

- Sidste år fik jeg et spændende tilbud fra Nordisk Film og TV 2, som jeg ikke kunne sige nej til. Men det var mere svært at slippe P3, end jeg havde troet, udtaler Sara Bro til DR Presse.

Været på DR siden 1995

Sara Bro har været ansat i DR af flere omgange - første gang i 1995, hvor hun lavede børneradio på P3, og senere børne- og ungdomsprogrammet 'Hjerteflimmer' på DR1.

Senest har Sara været den ene halvdel af P3s formiddagsprogram verdens største brevkasse med Adam Duvå Hall.

Sara Bro er allerede startet i DR, og P3s lyttere vil i første omgang kunne møde hende i programmet "Sommermorgen", som afløser "Go'Morgen P3" hen over sommeren.