Ølbong, blackouts og tømmermænd.
Nogenlunde sådan kan 26-årige Anders Lind Thornings otte tidligere Roskilde Festivaler opsummeres. Selvfølgelig har han også haft det sjovt og hørt en masse god musik, men det var altid ledsaget af en masse druk - på en god dag kunne det let blive til 20 genstande.
Men i år er alting anderledes. Det er niende gang, Anders er på Roskilde Festival, og denne gang bunder han iskaffe eller alkoholfri øl, når han sidder i "bundestolen" i campen eller spiller ølbowling.
Han har nemlig taget en stor beslutning. Det er slut med at drikke, slut med at blive så stiv, at han taber ting og sin egen bevidsthed, som det er sket så mange gange tidligere.
- Ofte blev jeg så fuld, at jeg missede koncerter, og det er da enormt ærgerligt, at man er nødt til at blive i campen, fordi man har drukket for meget eller er endt et sted, hvor man ikke kan finde sine venner, siger Anders fra Hvidovre, der læser statskundskab.
- Jeg var altid ham, der blev væk og endte et eller andet sted. Det kunne være enormt ubehageligt, især hvis jeg fik blackouts, hvor jeg ikke kunne huske, hvad jeg havde sagt eller gjort dagen efter, fortæller han.
'Jeg kunne ikke stoppe efter fire-fem genstande'
Vi møder ham på Roskilde Festival, hvor han har været i knapt en uge. Det er eftermiddag, og unge som gamle festivalgængere er i fuld gang med at tylle procenter - nogle har tydeligvis været i gang i en del timer - og Anders er lykkelig over, at det ikke er ham i år.
Han har mange gode minder herfra, men også nogle dårlige, hvor han drak sig helt i hegnet - bogstavelig talt.
Vi passerer et hegn på campingpladsen, som han har stået og knækket sig opad, og han peger på et område, hvor han boede i en camp og i en kæmpe brandert blev bundet ind i sin sovepose med gaffatape af sine kammerater og smidt ud i tishegnet - hvor han så vågnede op dagen efter.
Men i år har han ikke drukket én eneste dråbe alkohol - og sådan forbliver det festivalen ud, selvom han på forhånd var spændt på, hvordan det ville føles.
- Jeg var da meget skeptisk, før jeg tog afsted. Roskilde Festival er jo et center for dansk drukkultur og alkohol, selvom det jo i virkeligheden er vores festkultur, der er noget galt med - ikke Roskilde, siger han og fortsætter:
- Der er intet galt i at blive tipsy og fuld, men problemet for mig var, at det handlede om at drikke sig fuld frem for at hygge sig. Og jeg kunne ikke stoppe, når jeg først havde fået fire-fem genstande.
Men hvordan har det så været at være ædru?
- Det er faktisk rigtig fedt. Jeg kan huske, hvad jeg laver, er meget mere nærværende og har ikke dårlige oplevelser. Tværtimod kan jeg være mere sammen med mine venner, fordi jeg ikke laller rundt et eller andet mærkeligt sted.
- Jeg har da mødt nogle, som er blevet akavede, fordi de synes, det er mærkeligt, at jeg er ædru, når de fleste er fulde. Men nu er det mig, der kan hjælpe mine kammerater hjem. Og jeg har det fedt med mig selv dagen efter, fordi jeg ikke har dummet mig.
Sår i ansigtet efter cykelstyrt
Som mange andre danske unge startede Anders med at drikke alkohol, da han var teenager og gik til fester. Det eskalerede i gymnasiet og på universitetet, hvor han ofte fik blackouts eller gjorde "et eller andet skørt", han fortrød dagen efter – for ikke at tale om de gange, han decideret kom til skade.
En uge inden sin eksamen i 3.g styrtede han på cyklen efter en tur på en stambodega med gymnasieklassen og fik sår i hele ansigtet. Han bestod sin eksamen, men så pænt slem ud, da han skulle have huen på og køre i studentervogn.
- Det er noget, jeg fortryder allermest, for det var ikke fedt at se sådan ud på den dag. På det tidspunkt jokede vi med det, men jeg kan godt mærke i dag, at jeg synes, det er lidt trist at tænke tilbage på. Hvorfor ødelagde jeg det på den måde, som han siger.
Den sidste brandert skete for to år siden, hvor Anders tog en brandslukker og trykkede på den midt ude på dansegulvet. Det var en pulverslukker, som andre fik i ansigtet, og selvom der heldigvis ikke skete noget med nogen, var det på en måde den sidste dråbe i rækken af en masse dårlige branderter - og dertilhørende tømmermænd og frustrationer over sig selv dagen efter.
- Jeg slukkede jo bogstavelig talt festen med den brandslukker og fandt ud af, at der var andre, der også kom i farezonen på grund af noget, jeg gjorde i en brandert. Her nåede jeg en grænse for, hvor meget jeg kunne gøre mod mig selv, og hvor mange gange jeg kunne komme galt afsted.
'Ej, jeg savner fulde-Anders'
Selvom han ikke på den måde var alkoholiker, men kun drak til fester med vennerne, valgte han som 24-årig at gå i alkoholbehandling under coronakarantænen i 2020.
Her indså han for alvor, at hans sociale liv altid havde været baseret på alkohol fra det øjeblik, ham og vennerne startede med at drikke.
Under behandlingen blev han også bevidst om, at han kunne mærke et indirekte pres fra de gamle drukvaner og traditioner, hvor han forestillede sig, at vennerne forventede, at han skulle drikke - selvom ingen sagde det direkte.
Da Anders stoppede endeligt med de våde sager, tog de fleste af vennerne og kollegiekammeraterne nyheden positivt og syntes, han var sej. Dog var andre mere skeptiske.
- Der var nogle, der sagde: "Ej, jeg savner fulde-Anders". Det er jo fair nok, men jeg syntes også, det var lidt hårdt - for jeg vil jo helst gerne være mig selv og ønsker, at folk skal kende mig på en god måde. Men det viser jo bare, hvordan den danske ungdom ofte ser på sociale relationer og druk - ligesom jeg selv gjorde.
At være på Roskilde Festival piv-ædru er en helt anden oplevelse i år - men langt federe på stort set alle punkter. Faktisk er der nærmest kun én ting, der trækker ned.
- Det er sværere at falde i søvn. Du lægger dig ikke bare ind i teltet og går i koma, som jeg har gjort de andre år, siger Anders, der derfor sover i et område, hvor der ikke må spilles musik efter klokken 22.
- Men bortset fra det har jeg haft det så meget bedre i år, mødt en masse nye mennesker og fået nye oplevelser. Roskilde Festival er - overraskende nok - et godt sted at være ædru, slutter han af.