VIDEO 10 års sød musik - Sisse Fisker mødte sin mand på Smukfest

Sisse Fisker var egentlig ikke på udkig efter en mand, da hun var på Smukfest tilbage i 2006, men så mødte hun pludselig Sune i vodka/juice-baren.

Prinsen på den hvide hest kan sagtens holde til i en vodka/juice-bar på Smukfest. Det kan Sisse Fisker skrive under på. For ti år siden mødte hun ham, der skulle vise sig at blive hendes kommende mand netop der.

Det var Sisse Fiskers første år på Smukfest, men siden har hun og manden Sune været trofaste gæster i bøgeskoven, og i år kan de fejre ti års jubilæum på festivalen og som par.

Tilbage i 2006, da parret mødte hinanden var det i silende regn under en D-A-D-koncert. I går kunne Sisse og Sune fejre deres ti år sammen til netop D-A-D, der rockede løs på festivalen stjernescenen.

Se Sisse Fisker fortælle om mødet med hendes mand øverst i videoen