VIDEO Hvem er det hurtigste dyr i bøgeskoven? Se pelsdyrløb fra Smukfest

Det er ikke kun musik, der er på programmet på årets Smukfest i Skanderborg. I eftermiddag gik starten til et hæsblæsende løb og kampen om at blive festivalens hurtigste pelsdyr.

Det hyggelige campingområde 'Kærligheden' på Smukfest blev for en stund omdannet til en regulær kampplads. En gris, en frø, en kanin og en kylling dystede i eftermiddag om at blive det hurtigste dyr på heden.

I løbet af tre hæsblæsende runder kæmpede dyrene i to forhindringsløb og en hårdtslående køllekamp. Der røg bogstavelig talt hoveder, og der var brug for højlydte tilråb fra dyrenes venner for at finde vej gennem banerne.

Med to ud af tre sejre stod det klart, at ét pelsdyr var sejere end de andre, og glæden var ikke til at skjule.

- Vi skal helt klart i champagnebaren i aften, lød det begejsret fra vinderdyret efter sejren.

Se videoen øverst i artiklen