En lagkagekniv designet af en af dansk designs helt store koryfæer, Arne Jacobsen, er i år blevet udsmykket med folkekirkens cirkelformede logo.

Det samme er en skål fra Georg Jensen, en brødkurv fra Erik Bagger, lysestager fra Rosendahl og en glaskrukke fra Holmegaard. Sammen med mere gængse varer som keramikkrus, bluser og skuldertasker, er produkterne blevet masseproduceret og sat til salg på nettet.

Ifølge Folkekirken kan logoet bruges efter aftale mellem en virksomhed og så Folkekirken, hvor den pågældende virksomhed betaler licens for at bruge logoet, sådan som webshoppen 55Nord i år har gjort det.

- Det skal ses som et led i folkekirkens mere professionelle tilgang til deres kommunikation med omverden, lyder en af forklaringerne fra lektor i religionsvidenskab Marie Vejrup Nielsen fra Center for SamtidsReligion ved Aarhus Universitet.

- Når folkekirken sætter sit logo på hverdagsting som kopper og skåle, er det en måde for kirken at vise sin identitet i det offentlige rum, uddyber hun.

Den form for bannerkultur har været kendt længe, og særligt kirker i USA har ikke været sene til at sætte deres logoer op rundt omkring.

Ifølge Marie Vejrup Nielsen er det en ny tendens i Danmark, der dog har været til at forudse.

- Folkekirken har et behov for at vise, at den er en moderne institution, der er synlig blandt dens medlemmer, siger hun.

Folkekirken vil fremstå som kulturinstitution

Kresten Schultz Jørgensen er ekspert i branding og administrerende direktør i kommunikationsvirksomheden Lead Agency. Han mener, at det er et klogt træk fra folkekirkens side, når den foreviger sit logo på kendt, dansk design.

- Det siger noget om måden, folkekirken ser sig selv på i dag. Målet er at fremstå som en samlet organisation, der fungerer som kulturinstitution i samfundet. Derfor giver det god mening, at sætte sig i forbindelse med kulturbærende effekter som Arne Jacobsen og Georg Jensen, lyder det fra Kresten Schultz Jørgensen.

Brandingeksperten ser dog også et modsætningsforhold i folkekirkens øgede kommunikation.

- Det passer ikke helt med den folkekirkelige praksis om, at man ikke vil presse kristendommen ned over folk, siger Kresten Schultz Jørgensen. Han mener dog stadig, at det giver folkekirken nogle gavnlige muligheder for at nå sine medlemmer, når der fokuseres på folkekirken som institution snarere end på kristendommen som religion.

Konkurrence presser folkekirken

De seneste femten år er andelen af godkendte trossamfund i Danmark steget fra 90 til 160. Mange af de nytilkomne trossamfund er kristne trossamfund, hvor flere er mindre menigheder, som har løsrevet sig fra folkekirken.

Med flere trossamfund oplever folkekirken en øget konkurrence, lyder det fra lektor i religionsvidenskab Marie Vejrup Nielsen. Derfor bliver den tydelige kommunikation stadig vigtigere. Dette synspunkt deler hun med brandingekspert Kresten Schultz Jørgensen.

En del af strategien mod en mere tydelig kommunikation med det omgivende samfund har været at skabe en fælles identitet for folkekirken. Derfor fik den danske folkekirke i 2012 designet sit første fælles logo, der i dag bruges af alle folkekirkens stifter.

Ifølge Marie Vejrup Nielsen markerede det fælles logo et skifte i folkekirkens kommunikation, der med logoets fødsel begyndte at blive mere ensrettet.

Logoet blev designet af designvirksomheden Jacob Jensen, der blev grundlagt af den danske designer Jacob Jensen. Han er blandt andet kendt for sine klassiske B&O-designs samt den ikoniske Margrethe-skål fra Rosti.

Nye klæder, men samme indhold

I Nordjylland er sognepræst i Aalborg Stift Christian Roar Pedersen enig i, at folkekirken bliver nødt til gøre opmærksom på sin tilstedeværelse, og han ser intet fordækt i, at det foregår på en lagkagekniv designet af Arne Jacobsen.

- Når man i dag taler om ’Kirken’, er det ikke en selvfølge, at man taler om folkekirken. Folkekirken er ikke en selvfølgelig del af stadig flere danskeres hverdag, og en af måderne, vi kan imødegå dette, er ved at lade folkekirken møde folk ude i virkeligheden, siger han.

Derudover ser Christian Roar Pedersen det som en naturlig ting, at logoet finder sin vej ud blandt danskerne.

- Vores logo består af et kors, og kors har igennem mange tider været brugt til at udsmykke ting.

Det argument møder støtte hos en anden sognepræst – nemlig Christian Langballe, der i dag sidder i Folketinget for Dansk Folkeparti.

- Folkekirken har altid brandet sig selv. I dag foregår det så på dansk design, men det er stadig korset, der er centralt, siger han.