I Vor Frelsers Kirke i Odense bliver der sunget højt med på ’Et barn er født i Bethlehem’. Særligt Hallelujah-koret i slutningen af hvert vers runger sikkert ud i kirkerummet.

Størstedelen af de 85 kirkegængere har alle noget til fælles. De har en demensdiagnose og bor på plejehjem i Odense Kommune. Som noget særligt er de blevet inviteret til kirken for at holde julegudstjeneste.

- Det giver noget særligt at holde gudstjenesten i en rigtig kirke frem for på plejehjemmet. Vi har med en generation at gøre, som har været vant til at gå i kirke, så kirkerummet alene vækker minder hos de demente, siger Camilla Balslev, der er sognepræst i Vor Frue Kirke i Odense.

Julegudstjenesten for de demente i Odense er en af Fyns Stifts første særligt tilrettelagte gudstjenester for netop de demente. Gudstjenesten er kortet ned, ligesom salmerne er det. Prædikenen er en personlig fortælling frem for en decideret tekstlæsning fra Biblen. Som det centrale i gudstjenesten står ritualerne som fadervor og trosbekendelsen og ikke mindst salmesangen.

- Musikken er det centrale og bærende element i gudstjenesterne for de demente, lyder det fra sognepræst i Dalum, Lars Hagensen. Sammen med Camilla Balslev står han for Fyns Stifts demensgudstjenester.

- Den skaber erindring hos nogle mennesker, der ellers har mistet en masse minder, fortæller han.

Kirken er lig med genkendelighed

I Odder Kirke i Østjylland har man siden 2009 inviteret demente beboere fra de lokale plejehjem indenfor til gudstjenester i kirken.

Ideen blev til i samspil mellem sognepræst Sonja Nicolaisen og organist Grethe Gammelmark, der havde set sin demente mand miste overskuddet til at overkomme de normale søndagshøjmesser. Sonja Nicolaisen var vant til at komme på plejehjemmene og holde gudstjenester, men blev tændt på ideen om at lave nogle særlige gudstjenester for de demente i kirken.

- Når man kommer i kirken sættes sanserne i gang. Lugten og følelsen af kirkerummet sidder dybt i de demente, som har lært at gå i kirke fra barnsben af, fortæller hun.

I Odder Kirke har de fastholdt de kendte ritualer, men har skåret ned på ordene og salmerne. Det gør gudstjenesterne lidt kortere end normale gudstjenester.

- Genkendeligheden og nærværet i gudstjenesten får deres øjne til at glimte. Deres opmærksomhed vækkes, og der opstår øjenkontakt. Det er jo i virkeligheden dét, det handler om, når man har med demente mennesker at gøre.

Odder Kirke holder otte til ni gudstjenester med demente om året, og søgningen til dem er stabil. Deltagerne skifter, men det gør gudstjenesterne ikke. Sognepræst Sonja Nicolaisen har ingen planer om at gøre gudstjenesterne til tilløbsstykker.

- Det dur ikke med en stuvende fuld kirke. Nærheden er vigtig.

Sanserne og kroppen skal i spil

Kirkerne, der har valgt at lave særlige gudstjenester for demente, vægter alle at gøre oplevelsen særligt sanselig både når det kommer til dufte, lyde, det visuelle og det kropslige.

I Voldhøj Kirke i Midtjylland sørger sognepræst Lisbet Jacobsen derfor altid for, at kirken er pyntet op til den pågældende højtid med både blomster, lys og andre rekvisitter, der kan få minderne frem hos de demente.

Derudover vægter hun det fysiske i ritualerne.

- Kroppen glemmer aldrig. Ligesom man ikke glemmer, hvordan man cykler, så glemmer man ikke, hvordan det fungerer i kirken. Vi har at gøre med en generation, som har været vant til at gå i kirke, så det ligger så dybt hos dem, hvordan man gør. Og med ekstra fokus på de sanselige elementer, får erindringen rig mulighed for at folde sig ud, siger Lisbet Jacobsen.

I Nygårdskirken i Brøndby på Sjælland spiller sanserne også en vigtig rolle, når sognepræst Lis Withøft Larsen inviterer til Ældresang i kirken.

- Sangen og musikken virker terapeutisk, fordi den vækker de dybeste følelser. I musikken ligger ikke bare erindringen om musikken, men om hele det fælles arvegods, der jo er i sangen. Det skaber et fællesskab, siger hun.

Derfor har det også været vigtigt for sognepræst Lis Withøft Larsen at afholde netop Ældresangen i kirken frem for på plejehjemmet.

- Den levende musik er et centralt element i kristendommen og i det med at gå i kirke. Det betyder også, at kirken er rustet til at bruge musikken aktivt, fordi vi har rammerne og musikere, der kan levere den.

Samarbejdet med kommunen er vigtig

Tilbage i Vor Frelsers Kirke i Odense er julegudstjenesten slut, og kirkegængerne afslutter dagen med kaffe, kage og mere sang.

Ifølge sognepræst Camilla Balslev og sognepræst Lars Hagensen er samarbejdet med kommunen vigtig for at gudstjenesterne kan lade sig gøre. Det er kommunen der formidler tilbuddet ud til plejecentrene, og det er plejehjemmene der sørger for transporten til og fra gudstjenesterne, ligesom de sørger for plejepersonale til at tage sig af de demente.

Chefkonsulent i ældre- og handicapforvaltningen i Odense Kommune, Anne Grete Pilgaard, sætter også stor pris på samarbejdet med folkekirken.

- De demente skal have mulighed for at føle sig som betydningsfulde borgere, der er en del af fællesskabet. Den mulighed og følelse giver kirken dem i meget høj grad, når de inviterer dem ud af plejehjemmet og ind i kirken, hvor de i genkendelige rammer samles om sang og fortællinger, siger hun.

Anne Grete Pilgaard mener, at der ligger et kæmpe potentiale i samarbejdet, når de to institutioner samler deres spidskompetencer mod det fælles mål om at højne livskvaliteten for de demente.

De to præster fra Fyns Stift er enige.

- Demente mennesker har en stor forståelse for deres egen værdighed. Derfor handler det om at skabe nogle omgivelser, der kan lade dem bibeholde den værdighed, lyder det fra Lars Hagensen, mens Camilla Balslev supplerer:

- Vi skal møde dem åndeligt på deres præmisser. For selvom de er demente, så må vi ikke undervurdere deres åndelige behov.