Natten til mandag dansk tid ruller årets Oscar-uddeling over skærmen. Og selvom der er garanti for glimmer og glamour, så skinner awardshowenes kronjuvel ikke helt så klart, som den før har gjort.
De seneste år har Oscar-showet nemlig oplevet en massiv seerflugt, og samtidig har store skandaler stjålet medieopmærksomheden fra prisvinderne. Hvad husker du for eksempel bedst fra sidste års Oscar-uddeling? At Will Smith langede Chris Rock en lussing, eller at 'Coda' vandt prisen for Bedste Film?
The Oscars har fået en omgang tæsk. Men noget tyder alligevel på, at filmprisen over dem alle lever videre i bedste velgående på trods af showets skrammer. Det vender vi tilbage til.
'Et monster af en live prisuddeling'
Gennem flere år er seertallene til Oscar-uddelingen faldet drastisk. Prisuddelingen i 2021 blev den mindst sete nogensinde med blot 10,4 millioner seere, og sidste år så 'kun' 16,6 millioner med.
Seerflugten kan ifølge medieanalytiker Keld Reinicke skyldes, at showet, der ofte strækker sig over mindst tre timer, ikke passer til den måde, vi ser underholdning i dag.
- Der sker ikke nok. Man kunne lige så godt se det på en TikTok eller i Instagram-update lynhurtigt.
Helle Kannik Haastrup, der er lektor i medievidenskab ved Københavns Universitet, kalder Oscar-showets timelange format for 'et monster af en live prisuddeling.'
- Det er alt for langt og kedeligt. Selv stjernerne går ud og spiser pizza i pauserne, siger hun.
Både Keld Reinicke og Helle Kannik Haastrup hæfter sig dog ved, at mens interessen for at se showet live daler, så er der stadig masser af omtale af showet at finde på sociale medier – og den udvikling vil formentlig forsætte i fremtiden, siger Keld Reinicke.
- Når folk siger, de har set noget fra Oscar, så vil 99 procent af dem, der har set klippet, ikke have set det på tv. Det er blevet pushet til dem på andre platforme, siger han.
Skandaler stjæler opmærksomheden
Samtidig med at seerne vender liveshowet ryggen, har Oscar-uddelingen gennem flere år været plaget af skandaleregn.
Sidste år løb Will Smiths lussing til showets vært Chris Rock – også kendt som 'The Slap' - med opmærksomheden. Ved showet i 2019 måtte Kevin Hart trække sig som vært på grund af anklager om homofobi. I 2017 blev den forkerte vinder udråbt, og i 2016 boykottede flere inviterede skuespiller Oscar-showet, fordi de mente, der var for lidt diversitet blandt de nominerede.
Klik dig igennem billedgalleriet og bliv klogere på de seneste års Oscar-skandaler.
Selvom vold på scenen på ingen måde kan forsvares, og det er tåkrummende at udnævne den forkerte vinder, så har skandalerne faktisk også deres fordele, vurderer medieanalytiker Keld Reinicke.
- Det har været deres held, at det her skete. Det gjorde, at det kom op igen, og at folk talte om det. Jeg tror, at awardshows for at kunne fungere skal have nogle ting, som er uforudsigelige. Hvis det er for scriptet, så er det ikke sjovt.
Helle Kannik Haastrup, lektor i medievidenskab ved Københavns Universitet, mener dog, at skandalerne har sat et 'uheldigt' aftryk på prisuddelingen. De vidner ifølge hende om, at showet har været dårlig produceret, og at organisationen bag ikke har magtet deres opgave.
- Det sidste ligkistesøm har været 'The Slap', og så må vi se, om de kan rejse sig fra asken igen, siger hun.
Storhedstiden er forbi – men brandet består
Selvom seerne forsvinder, og Oscar-showet kæmper med sit image, betyder det ikke nødvendigvis, at filmbranchens opmærksomhed omkring showet og den prestigefyldte statuette har ændret sig.
Derfor er det fortsat utrolig vigtigt for danske film at blive nomineret til eller endda vinde en Oscar, pointerer international afdelingschef hos Det Danske Filminstitut, Jacob Neiiendam. For med en nominering følger en enorm opmærksomhed internt i branchen.
- De allerede vundet, når de sidder inde i salen. Selvfølgelig vil de også gerne tage en statuette med hjem, men det behøver de ikke engang, fordi på det tidspunkt har de allerede fået opmærksomheden, siger Jacob Neiiendam og fortsætter:
- Branchen lever af at knytte sig til hinanden og lave gode projekter sammen. Det fortsætter ufortrødent, lige meget om nogen opfører sig fuldstændig vanvittigt på scenen, siger han.
Ifølge Helle Kannik Haastrup, lektor ved Københavns Universitet, kan man godt skille Oscar-uddelingen som begivenhed fra Oscar-statuetten som et brand. Derfor kan brandet også godt overleve, selvom showet vakler, siger hun.
- Den er så veletableret som filmpris. Store episke film er Oscar-film. Det er i sig selv blevet en genre. Selvom folk måske ikke længere ser med, så ved vi stadigvæk, at Oscar betyder prestige og gode fortællinger, og derfor overlever den.
Så længe filmbranchen er enige om, at en Oscar stadig er et kvalitetsstempel, så holdes prestigen ved lige, siger medieanalytiker Keld Reinicke.
- Det vil begynde at påvirke brandet, hvis skuespillerne og filmindustrien ikke bakker op om det. Men det gør de. De synes, det er fedt at komme til festen, og så vil vi som seere også gerne være med til festen.
Oscar-uddelingen kommer nok aldrig til at kunne tiltrække 40 millioner seere igen. Showets storhedstid er forbi. Det er både Keld Reinicke og Helle Kannik Haastrup enige om. Men det betyder langt fra, at prisuddelingen er ligegyldig – særligt ikke i den medievirkelighed, vi lever i nu.
- Priser kan sortere og pege ud. Det har vi brug for i en tid, hvor vi efterhånden alle kan lege filmanmeldere på IMDB. Oscar er en autoritet, som vi alle sammen ved hvad er og står for. Prestigen ved prisen holder ved på trods, siger Helle Kannik Haastrup.