Mågerne cirkulerer som sultne gribbe over iglotelts-savannen, da de første trætte festivalgæster får slæbt deres udmattede korpus ud af nylon-hulerne, der for de fleste har været hjem de seneste syv dage.
Det er morgen. Eller… Klokken er ganske vist 13, men i Roskilde Festivalens egen tidzone, har dagen først lige fået øjne.
Rullet ind i et ølplettet stræklagen ligger en ung pige og sover rusen ud, mens nabolejren allerede er i gang med dagens første omgang beer-pong.
Straftåren er et shot af grænsehandlens billigste bag-in-a-box-vodka, der nær gav denne udsendte festivalreporter kvalme bare ved (gen)synet af den blå og berygtede papboks med et polskklingende navn.
I 'Camp Fransk Effekt' er dagen også godt i gang. Med hjælp fra en velvoksen højtaler bliver det meste af campingområdet – om de vil det eller ej - katapulteret tilbage til 2013, da norske Ylvis' landeplage 'The Fox' blæser ud af den sorte lydkasse.
Midt i dakkedak-festen sidder 22-årige Nanna Larsen i skrædderstilling på en halvslatten skummadras i færd med at lægge makeup.
- Her er lidt kaos, men det er efterhånden en del af min rutine, fortæller Nanna Larsen, mens hun med sikker hånd lægger dagens første lag mascara.
Hun har boet på Dyrskuepladsen siden mandag.
- Jeg er faktisk okay frisk stadigvæk. Vi har festet en masse de sidste dage, men også fået sovet lidt. Jeg er gået i seng senest klokken to hver dag. Det er da forholdsvis tidligt, ikke?
I baggrunden forkæler højtaleren nu gæsternes trætte øregange med et stykke af technofrøen Crazy Frog.
Jeps, alt hvad man drømmer om, når man kæmper med en dundrende hovedpine og tømmermænd - hvilket er præcis den diagnose, de fleste læger nok ville stille den langhårede ungersvend, der i gået død midt på græsset foran os.
- Det er tredje gang jeg er her, og vi er jo mange, der har ventet i flere år på at komme tilbage til Roskilde, så det er fantastisk at være her. Nu glæder jeg mig bare til at få det bedste ud af de sidste dage, lyder det fra Nanna Larsen.
DR tog pulsen på festivalhumøret på Roskilde Festivals næstsidste dag. En fredag, som for nogle gæster blev endestationen efter én lang uge i spritlage, mens den for andre blev dagen, hvor festen først for alvor startede.
Mød alle gæsterne her:
Jonathan og Valdemar
Et stykke fra festivalpladsen ligger ét af Roskilde bys mest besøgte vandhuller disse dage, den lokale Burger King. For vennerne Jonathan Vinter og Valdemar Bidstrup bliver burgerrestauranten nok endestationen for dette års Roskilde Festival.
- Vi skal bare hjem nu, lyder det lettere rustent fra vennerne, der ankom til Roskilde Festival for en uge siden.
- Vi er så smadrede, og nu kommer der også regn, så nu magter vi ikke mere.
Hvor mange tømmermænd har I lige nu?
- Rigtig mange.
Det plejer at betyde, at det har været en god festival?
- Det har været megasjovt, og vi har set nogle fede koncerter. Både Dua Lipa, Post Malone og ArtigeArdit var superfedt. Vi overvejer da også at komme tilbage i morgen, men lige nu er det sgu kun en måske'er.
Ida Marie
I grøftekanten på den modsatte side af Burger Kings parkeringsplads ligger en træt og hæs Ida Marie Døssing.
- Jeg er på vej hjem. Hele min camp har pakket sammen, og jeg har fået et glasskår i foden, så…
Hvordan er det sket?
- Jeg prøvede en glidebane (hjemmebygget konstruktion af presenninger smurt ind sæbe, som gæsterne glider hen over) i går, hvor der åbenbart lå en masse glasskår, så dem tog jeg lige en tur henover. Jeg var oppe hos samaritterne i morges og få det fjernet. Dér var jeg næsten lige ved at besvime. Det var ret pinligt.
Av. Men hvordan har din festival ellers været?
- Den har været superfed. Stemningen har været helt i top. Folk har jo ventet på det her i tre år, så folk har været helt oppe at køre.
Men nu har du fået nok?
- Folk i min lejr begyndte at pakke sammen, og så smitter det jo lidt af. Men det er lidt ærgerligt at tage hjem nu, for musikken er jo først lige startet. Jeg tror måske, jeg kommer tilbage i morgen.
Said
En kilometers penge derfra er de første gæster blevet lukket ind på festivalpladsen, hvor navne som Thomas Helmig, Saveus og rapperen Tyler, The Creator skal forsøge at sætte gang i festen trods ildevarslende meldinger om massivt regnvejr senere på dagen.
Her finder vi 31-årige Said Osmani.
- Jeg har i gennemsnit fået tre timers søvn, siden jeg kom i tirsdags, men jeg er faktisk lidt overrasket over, hvor velfungerende jeg stadig er. Jeg tror, man får en slags superkræfter, når man er på Roskilde, for normalt ville jeg ikke kunne holde til det her, siger han og fortsætter:
- Normalt ville jeg blive fuld af fem øl, men her kan jeg drikke ti uden at mærke det. Roskilde gør ét eller andet ved én.
Regnen truer jo om lidt, og du ligner ikke helt en, der er klar til en monsun pt. Har du regnponchoen klar?
- Nej, jeg er vant til det her vejr. Jeg kommer fra Afghanistan, hvor der er 40 grader om sommeren og minus fem grader om vinteren, så jeg kan holde til det meste.
Nicolaj
I labyrinten af madboder og barer kommer 25-årige Nicolaj Tjørnelund Pedersen gående. I den ene hånd har han en lyserød drink.
- Jeg kom i lørdags, så jeg har været her nogle dage. I dag er første dag, jeg har ægte krise. Viben er sgu lidt hård i dag. Normalt plejer jeg at være ham, der fester videre, så folk siger: "Ej dude, slap lige af", men i dag er jeg sgu hårdt ramt, siger han, mens han tænder den cigaret, han netop har lokket ud af DRs fotograf.
- Det er megafedt at være her. Jeg kommer fra Aarhus og har været til Northside og Smukfest mange gange, men jeg må sige, at der er fucking god energi her. Det har været en mega god oplevelse.
Og festen fortsætter trods tømmermændene?, spørger undertegnede og peger på den lyserøde rabarber-mikstur i hans højre hånd.
- Nåår, den her? Jo jo, jeg er i gang igen, man er jo nødt til at blive lidt jacked up, du ved, siger Nicolaj Tjørnelund Pedersen, inden han stikker i vej for at indhente den cyklende vinbar, der netop har passeret os med ordene:
- Jeg skal lige ha' et glas!
Marie og Monica
- Vi har været her siden onsdag, men vi kører luksusmodelen og sover hjemme i København, fortæller veninderne Marie Bojesen og Monica Kristoffersen.
- Vi har været på Roskilde i rigtig mange år, og også boet ude i campingområdet, så vi ved, hvor hårdt det kan være derude.
Kunne I finde på at køre den hardcore-stil og bo ude på campingområdet igen en anden gang?
- Nej, det tror jeg ikke, lyder det tøvende fra Marie Bojesen.
- Altså, hvert år, når jeg er her, tænker jeg: "Det kunne da være nice?", for det ér jo mega fedt. Men i praksis tror jeg, at idéen er god, men jeg er ikke sikker på, jeg kunne holde til det. Jeg ville nok blive sindssyg af at bo derude, tilføjer Monica Kristoffersen med et grin.
Mathias
Én, der til gengæld omfavner camp-livet til fulde, er 22-årige Mathias Slott.
Med stålfast mine kaster han sig hen over den hjemmebyggede glidebane foran ham, og glider med en fart, der kunne gøre sprinterne i Tour de France-feltet misundelige, hen over de sæbeindsmurte presenninger.
Da han kommer på benene igen, giver han en status på humøret efter syv dage i festivalland.
- Dagsformen? Den er sgu fantastisk! Jeg skulle lige have min morgen-ølbong dér klokken 13, så var vi klar. Vi har faktisk også nogle Minttu-shots, hvis I vil have? Den er på 50 procent.
(Det er ét af de tidspunkter, hvor man som journalist er glad for, at man kan smide 'Desværre, jeg er på arbejde'-kortet. Her giver det berygtede mintshots nemlig samme teenage-mindelser som den førnævnte pap-vodka)
- Stemningen herude på campingpladsen har været superfed. Jeg var her i 2019, hvor folk stjal fra hinandens camps hele tiden, men det har der slet ikke været noget af i år. Folk er skidesøde, og jeg har for eksempel også først lige mødt gutterne, der har bygget den her slide, i dag.
Nu virker du jo pænt frisk, men omvendt har du været her i syv dage nu. Er du ikke ved at være lidt smadret efterhånden?
- Jo, men vi skal lige have det sidste med. Selvfølgelig er vi smadrede, men der er kun to dage tilbage, så nu presser vi citronen fuldstændig ud. Det kan kun blive vildere!