Clara Rose Lundberg og Laurids Andersen er begge 16 år gamle.
Fredag aften var de på Aveny T for at opleve premieren på teatrets danske fortolkning af NRK-hitserien 'Skam'.
- Jeg er helt oppe at køre, fortæller Clara Rose Lundberg, som er stor fan af tv-serien.
- Man får en masse detaljer med. Jeg kan kun anbefale det.
Bedst at kende serien
Mens Clara Rose Lundberg kender NRK-serien indgående, er det anderledes for Laurids Andersen.
Han har aldrig set serien, så for ham var forestillingen anden oplevelse.
- De første 20 minutter var der en masse referencer, som jeg ikke fattede, fortæller Laurids Andersen.
- Det kan man ikke fange, hvis man ikke har set det.
Alligevel er begge teenagere enige om, at forestillingen var god.
Se deres anmeldelse af forestillingen i videoen øverst i artiklen.