Normalt kender vi bedst skuespilleren Sofie Lassen-Kahlke for sine roller i Anja og Viktor-filmene, City Singler og 2900 Happiness.

Men hun har også været gæstedommer i den nye DR-satsning, Vidunderbørn.

Nu har hun indvilget i at anmelde den store finale, der løb over skærmene i går, lørdag. Læs hendes anmeldelse herunder:

”Den mest fantastiske forfriskning længe”

Jeg siger det til at starte med, så i er advaret. Jeg er ret vild med det her program. Mens jeg sidder her ved tasterne, smiler jeg faktisk stadigvæk og kan mærke glæden ved at have set sådan et slags talentshow, som Vidunderbørn netop er.

Det her show er den mest fantastiske forfriskning jeg har set længe. Nu er jeg vild med klassisk musik, og det er en stor del af min hverdag, men det handler jo ligeså meget om, at folk, der måske ikke ved, hvad den klassiske musik kan, eller slet ikke har alderen til at have fundet ud af det endnu, får stiftet bekendtskab med genren.

En ære at være ”nørd”

Den kritiske seer ville måske sige, at dommerne bruger for mange rosende ord om børnenes optræden og giver for lidt kritik. Men det er lige præcis det, der er meningen med programmet.

For det her program handler om, at det er så utroligt opløftende at se, at der er håb for fremtiden, som Rasmus Bjerg sagde, da han var gæstedommer. Jeg er personligt så lykkelig på mine børns generations vegne, over at der findes sådanne børn derude, der rent faktisk har andre interesser end Playstation og Instagram, og som helt, helt sikkert vil videreføre en fantastisk kultur i Danmark. Børn, som tager hjem i spisefrikvarteret og øver sig på sit klaverspil og rent faktisk ser ud til at nyde det. Børn, som sætter en ære i at være ”nørdet”, som ét af børnene siger.

Og jeg må bare sige, at jeg elsker nørder. Af hele mit hjerte. Dem, der tør være dem, de nu engang er, og som er ligeglade med, hvad andre tænker.

Man udstiller ikke børnene

Jeg er også vild med det, fordi man behandler børnene ordentligt og ikke udstiller dem. Jeg har selv været så heldig at være dommer i et af programmerne, og da jeg selv stod på scenen i den alder som børnene, har jeg en ret veludviklet radar for, om de børn, der er med i sådan noget her, rent faktisk hygger sig og nyder det, og ikke mindst bliver behandlet godt.

Og det glædede mig at se, at det her er tilfældet. For det første bliver børnene ikke stemt hjem, der er bare nogle andre, der går videre. Børnene har også bare deres helt almindelige skolesweater og cowboybukser på, og hvor er det dog skønt, at man ikke skal sidde og kigge på nogle børn, især pigerne, der er blevet proppet ned i noget alt for damet tøj.

Rune og Villads havde til finaleshowet butterfly og smoking på, men det var båret med et drenget og charmeret twist, så det gjorde på ingen måde noget.

Klassisk i bedste sendetid

Derudover varmer det mit hjerte, at der ikke bliver filmet tæt på de børn, der ikke gik videre, eller ikke vandt. Det ville gøre mig så uendelig ked af det, hvis man skulle sidde og svælge i deres tårer. Efter at have set de her programmer, er jeg nu ret sikker på at alle seks børn nok skal klare sig, for de er ved gud født med en sejhed ud over det sædvanlige. De må have haft nogle seje og stærke forældre, til trods for, at de ser noget nerveramte ud oppe på tilskuerpladserne; hvilket jeg nu til fulde kun kan forstå.

En anden grund til jeg er vild med programmet er, at det er utrolig forfriskende og fantastisk at man til et talentshow lørdag aften klokken 20 kan få lov til at lukke øjnene og høre Puccinis ’Nessun Dorma’, Beethoven og Vivaldi. Jeg er personligt umådelig træt af at høre de samme sange igen og igen performet i diverse talentshows.

Rune minder om Nikolaj Koppel

Et gammelt ordsprog siger, at det er svært at sammenligne æbler og appelsiner. Og det er nemlig lige præcis svært at sammenligne hvordan de her forskellige og fantastiske børn med deres forskellige kunstarter er i forhold til hinanden.

Men det var vidunderbarnet Rune, der løb med sejren, og det tror jeg de fleste kan blive enige om at han har fortjent. Han minder mig om en yngre udgave af Nikolaj Koppel, og Rune er allerede så dygtig og så indlevende i sin musik og spiller så fuldstændige vidunderligt allerede, at jeg er sikker på, at folk en dag over hele verden vil betale mange penge for at sidde og lytte til ham.

De startede seks vidunderbørn i dette program. Jeg håber inderligt, der gemmer sig nogle flere derude. Jeg er vild med jer!