Det kræver sin mælk at være finalist i et stort, klassisk tv-show.
Heldigvis har både violinisten Villads, pianisten Rune og sangeren Al-Fadl klaret opgaven i stiv arm og med højt humør, inden det lørdag aften går løs med finalen i Vidunderbørn.
Her kæmper de tre dygtige og charmerende drenge om et legat på 50.000 kroner til videreudvikling af deres talent.
Inden vinderen bliver fundet, skal hver finalist dog igennem hele tre optrædener; én med de andre finalister, én solooptræden og én med læremestren.
Finalen i Vidunderbørn bliver sendt kl. 20.30 på DR1.