Normalt kender vi hende som TV2s højest profilerede udenrigskorrespondent, der - ofte iført farverige tørklæder og et altid knivskarpt sprog - reporterer levende og præcist fra alverdens brændpunkter.
Lørdag aften havde Ulla Terkelsen imidlertid lagt vejen forbi DR Byen for at overvære semifinalen i tv-programmet Vidunderbørn:
- Jeg er god ven med Al-Fadl, fordi jeg kender Al-Fadls familie. Jeg var så spændt på, hvordan det gik ham i aften, og det gik jo ganske vidunderligt, lyder det fra den garvede korrespondent efter udsendelsen.
Al-Fadl var aftenens højdepunkt
Og Ulla Terkelsen sparer ikke på superlativerne, når hun skal beskrive Vidunderbørn-finalistens kvaliteter:
- Det var absolut aftenens højdepunkt!
Se hele interviewet med Ulla Terkelsen i videoen øverst her på siden. Tryk på afspil.
Finalen i Vidunderbørn finder sted 12. december.