VIDEO Violinstrengen smuttede: Jeg nåede ikke engang at tænke

Villads blev kåret som aftenens vidunderbarn på trods af, at han måtte starte forfra på sin optræden.

- Jeg er lidt overvældet af alt det, der er sket, men jeg er alligevel super glad.

Sådan lyder første reaktion den fra 14-årige violinist Villads, efter han lørdag blev kåret som aftenens vidunderbarn i udsendelsen af samme navn på DR1.

Kåringen skete på trods, eller måske på grund af, en lidt rystende start på hans optræden. Strengen smuttede nemlig lige da Villads havde indtaget scenen med sin læremester Kim Sjøgren, og Villads måtte derfor starte forfra på sin optræden.

- Jeg nåede ikke engang at tænke over, hvordan jeg spillede, det var bare ren refleks, uddyber Villads.

”Det kræver sin mælk”

Læremester Kim Sjøgren er imponeret over sin elev ovenpå episoden:

- Man kan blive så rystet af det, at man bliver så hylet ud af den, at man slet ikke kan spille. Men det gjorde du ikke! Og det er ret fantastisk, mener Kim Sjøgren.

- Det kræver altså sin mælk at kunne tackle sådan en situation.

Se hele interviewet med Villads og Kim Sjøgren videoen øverst her på siden. Tryk på afspil.