På en briks i Nuuk ligger Josef Tarrak-Petrussen på 21.
På hans hage har han fået tatoveret ni linjer fra underlæben og ned mod hagespidsen. Tatoveringerne fik han lavet for to år siden. Og hen over den øverste del af næseryggen har han fået endnu et streget mønster tatoveret. Den fik han lavet for to uger siden på selvsamme briks, som han nu igen ligger på.
Ved siden af ham sidder Paninnguaq Lind Jensen, der også er tatoveret i ansigtet. I hænderne har hun en steriliseret synål, som er trådet med en blækfyldt bomuldssnor. Om lidt skal den mases igennem Josefs øverste hudlag, så tråden kan efterlade endnu en tatovering på hans hud.
Han er blot én af de mange, der har fået en inuittatovering – en ældgammel tatoveringsform for inuitter, der er set hos det oprindelige folk i Sibirien, henover den canadiske tundra til Grønland. Men da danskerne i 1700-tallet koloniserede Grønland og indførte kristendommen, forsvandt tatoveringerne gradvist.
- Vi har været koloniseret i næsten 300 år, og siden 1940'erne har vi skullet være ligesom danskerne. Det var ikke godt nok, at vi var inuitter. Med inuittatoveringerne forsøger mange at tage stoltheden ved at være inuit tilbage. Jeg føler mig skide smuk nu, og jeg bærer mine tatoveringer med stolthed hver dag, siger Paninnguaq Lind Jensen.
Paninnguaq Lind Jensen har siden 2017 lavet inuittatoveringer. Dengang var der kun en håndfuld, der havde tatoveringerne. Men nu har omkring 600 kvinder og en håndfuld mænd i alle aldre ifølge Paninnguaq traditionelle tatoveringer på enten hænderne eller i ansigtet.
Vi har talt med otte forskellige grønlændere om, hvad tatoveringerne i det hele taget betyder, og hvad de betyder for dem.
Du kan se mere om ansigtstatoveringer, og om hvordan den grønlandske ungdom på forskellig vis forsøger at ændre fremtiden for deres land i dokumentaren 'Kampen om Grønland' på DRTV.