LIVECHAT Få hjælp til dit barns angst

Professor Barbara Esbjørn fra Center for Angst svarer på spørgsmål

Op mod 100.000 børn lider af angst. Blandt dem Alberte fra Dragør og Alberthe fra Hellerup. De går i 5. klasse og nærmer sig teenagelivet. Men angsten gør, at de to piger ikke tør stå på egne ben. To psykologer hos Center for Angst vil hjælpe. (Foto: © Feldballe Film & TV, Type 2)

I de to dokumentarprogrammer ’Børn i angstens greb’ har man de sidste to onsdage på DR1 kunnet følge fire børn og deres familier under behandlingsforløb mod angst. I første udsendelse kunne du møde Alberthe fra Hellerup og Alberte fra Dragør, der begge var grebet af angst og havde svært ved at foretage sig noget, uden deres forældre var der til at støtte dem. Pigerne blev sammen med deres forældre hjulpet af professor Barbara Hoff Esbjørn, Center for Angst.

Få svar på dine spørgsmål

I aften kan du møde Barbara Hoff Esbjørn her på dr.dk, hvor hun besvarer jeres spørgsmål. Hun svarer på spørgsmål fra kl. 21:30-22.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål, men Barbara Esbjørn vil først begynde at svare ca. kl. 21.30.