Andelsboligernes forening bekymret: 'Urimeligt, hvis lovindgreb rammer os'

Politikerne må se på sagen, hvis andelsboligforeninger rammes af lovindgreb, lyder det fra ABF.

Op til 20 procent. Så meget kan en andelsbolig falde i værdi, hvis indgrebet mod kortsigtede spekulanter på udlejningsejendomsmarkedet bliver en realitet, lyder det fra flere banker. (Foto: © Thomas Lekfeldt, Scanpix)

Hvad har andelsboligforeninger at gøre med udlejningsejendomme?

Ret så meget, viser det sig. For ikke nok med, at de bliver prissat efter samme princip, så kan begge boligtyper blive ramt af samme lovindgreb - og det på trods af løfter om det modsatte.

Beskyttelsen af andelsboligforeningerne er en hjørnesten i den politiske aftale, som regeringen i sidste uge indgik sammen med Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Alternativet, om at imødegå de kortsigtede investeringer i private udlejningsejendomme, som har sendt huslejepriserne på himmelflugt.

Boligministeren forsikrede om, at andelsboligerne kun ville opleve et lille prisfald på op til tre procent.

Det er dybt bekymrende, lyder det fra direktøren i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Jan Hansen, der også retter en kritik mod bankerne.

- Jeg synes, det er meget hurtigt og meget bastant, at bankerne kommer med de her udmeldinger. Det skaber bekymring og uro blandt andelshaverne og foreningerne, siger Jan Hansen.

Politikerne må træde til

I aftaleteksten mellem partierne er der enighed om at drøfte forholdene for andelsboliger på ny, hvis markedet reager anderledes end forudsat.

Selvom den politiske aftale ikke nødvendigvis fører til, at andelsboligernes værdi falder, så laver bankerne deres egne vurderinger af andelsboligerne, og de ser ud til at blive lavere, hvis den nye aftale bliver en realitet. Blandt andet fordi man værdiansætter en andelsforening ud fra tilsvarende udlejningsejendommes værdi, og det er netop det, som rammes af den nye politiske aftale.

Det betyder, at selvom man kan sælge sin andelsbolig eller lejlighed for 1,7 millioner kroner, så vil banken måske kun låne en kommende køber 1,2 millioner kroner. Dermed bliver markedsprisen på andelsboligen lavere, og det er op til en køber selv at finde de resterende beløb, som i dette tilfælde er 500.000 kroner.

- Der er jo ingen, der ved præcist, hvordan markedet vil agere, når loven bliver gennemført. Hvis det viser sig, at der er negative konsekvenser for andelsboligforeninger og andelsbolighavere, så må man fra politisk side få justeret, siger Jan Hansen.

Bankerne skylder en forklaring

Hos direktøren for Andelsboligernes Fællesrepræsentation er der generelt stor undren over bankernes udmelding.

- De skylder deres kunder en forklaring på, hvorfor de melder sådan ud, lyder det fra Jan Hansen.

Flere af de partier, som står uden for aftalen, har jo netop advaret mod, at indgrebet kan komme til at gå ud over andelsboligforeningerne. Har man gjort nok i denne her aftale for at sikre dine medlemmer ?

- Når vi ser på nogle af de vurderinger, så kommer en stor del af vurderingerne fra nogen, som har store interesser i både finansiering og som er ejendomsbesiddere, og hvor det her indgreb har nogle konsekvenser. At skubbe andelsboligerne foran sig, synes vi ikke er i orden, når man fra politisk side har sagt, at man vil friholde andelsboligforeningerne for negative konsekvenser.

Det er ikke kun bankerne, der forudser værditab på andelsboligforeninger. Det gør nogle ejendomsmæglere også. Har man gjort nok for at sikre andelsforeningerne i aftalen?

- Vi synes stadigvæk, det er en god aftale samlet set. Det er selvfølgelig altid foruroligende og bekymrende, når bankerne melder ud så bastant, at det her vil medføre nedskrivninger.

Boligminister Kaare Dybvad har tidligere afvist over for DR Nyheder, at det politiske indgreb skulle føre til et prisfald for andelsboliger.

Han er nu kaldt i samråd i Folketingets boligudvalg, hvor han skal redegøre for sagen i lyset af Jyske Banks nye vurderinger.

Fakta om boligaftale

  • Spekulantstop: Der indføres en såkaldt karensperiode, så der skal gå mindst fem år fra en ejendom overtages, til den kan 'gennemgribende moderniseres'.

  • Grønt incitament: Karensperioden på fem år bortfalder, hvis en ejendom energiforbedres for mindst 3.000 kroner per kvadratmeter.

  • Huslejebremse: Lejen må ikke fastsættes over 'det lejedes værdi' (ti procent over), men vil fremadrettet alene kunne fastsættes til maksimalt det lejedes værdi.

  • Grønt energikrav: Der indføres et skærpet energikrav, så der først kan gennemføres forbedringer, når ejendommen er bragt op på energiklasse C, eller man har løftet ejendommens energiklasse.

  • Forbud mod ’flytte-penge’: Det bliver forbudt at tilbyde lejer penge for at opsige sit lejemål.

  • Huslejenævn: Der sættes gang i initiativer, som vil styrke huslejenævnene og øge gennemsigtigheden.

  • Besigtigelse: For at modvirke 'fup-moderniseringer', indføres krav om, at lejemålets stand før en '§ 5.2-modernisering' skal dokumenteres ved en besigtigelse fra huslejenævnet.