I fremtiden vil regeringen stramme skatteskruen over for landets banker.

Det sker for at skaffe penge til de flere tusinde danskere, som i fremtiden ifølge regeringens nye udspil skal kunne gå tidligere på pension.

Men at sende regningen til finanssektoren er "konkurrenceforvridende og helt forkert", lyder det i en pressemeddelelse fra interesseorganisationen Finans Danmark.

- Det er et skråplan, at man – uden en snert af fagøkonomiske argumenter - udvælger særlige sektorer, der skal betale særlige reformer, siger interesseorganisationens direktør, Ulrik Nødgaard.

Skal finde tre milliarder

Regeringens udspil vil koste omkring tre milliarder kroner årligt.

Pengene skal i første omgang komme fra det økonomiske råderum, lyder det fra finansminister Nicolai Wammen (S).

- Det er fornuftigt, fordi vi står i en situation, hvor coronaen har ramt hårdt, siger han.

Men fra 2023 skal udspillet finansieres ved at tilbagerulle skattelettelser for de højeste indkomster, der blev indført i 2010, samt øget beskatning af store ejendomsinvestorer og landets banker.

- Det bliver de bredeste skuldre i vores samfund, der løfter byrden. Vi står fuldt og helt ved, at vi prioriterer tidlig pension til mennesker, der har brug for det, siger han.

'Ødelægger polstring mod coronakrise'

Ifølge regeringens udspil skal man have været 44 år på arbejdsmarkedet, når man fylder 61 år, for at kunne få ret til tre års tidligere pension.

Har man i stedet været 43 år eller 42 år på arbejdsmarkedet, når man runder det hjørne, så kan man gå henholdsvis to eller et år tidligere fra.

I så fald får man 13.550 kroner om måneden før skat. Men det beløb bliver mindre, hvis man har en pensionsopsparing på over to millioner kroner.

Direktøren for Finans Danmark peger særligt på, at regeringen kommer med sit udspil om tidligere pension, mens danske virksomheder er ramt af coronakrisens hærgen.

Ifølge Ulrik Nødgaard vil udspillet være med til at svække branchens "udlånsmuskel", hvis bankerne skal betale gildet i fremtiden, lyder hans kritik.

- En særskat vanskeliggør finanssektorens evne til at løfte sin samfundsopgave med at understøtte vækst og beskæftigelse.

I forvejen betaler bankerne rigeligt i skat, lyder det fra bankernes interesseorganisation.

- Banker og realkreditinstitutter bidrager i forvejen med 10 milliarder årligt i skat og afgifter, som går direkte til velfærd. Vores bidrag er fordoblet på 10 år – og til gavn for hele samfundet, siger Ulrik Nødgaard.