Det store danske bryggeri Carlsberg har indstillet produktionen og salget af Carlsberg-øl i Rusland, som en konsekvens af den russiske invasion af Ukraine.

Men Carlsberg driver stadigvæk forretning i Rusland i form af bryggeriet Baltika, hvor Carlsberg har otte bryggerier i landet.

- Vi har taget faste skridt i Rusland: Vi kommer ikke til at foretage nye investeringer, vi har fjernet Carlsberg-brandet, vi reklamerer ikke for Carlsberg længere og vores profit fra Rusland går ikke til Carlsberg, men til en støttefond.

Det siger Carlsbergs administrerende direktør Cees't Hart, da DR Nyheder møder ham på Glyptoteket i København efter selskabets generalforsamling mandag.

- I løbet af de seneste to uger er vi blevet konfronteret med en helt ny situation. For tre uger siden var det slet ikke nødvendigt at diskutere vores forretninger i Rusland. Vi har 8.400 ansatte på otte bryggerier i Rusland, og dem vil vi selvfølgelig passe på, siger Cees't Hart.

Baltika står ifølge Berlingske for 90 procent af Carlsbergs aktiviteter i Rusland.

Og da Carlsberg gik ind på det russiske marked for cirka 10 år siden, kostede det omkring 50 milliarder kroner.

Carlsberg: Vi har ikke blod på hænderne

Ukraines ambassadør i Danmark, Vydoinyk Mykhailo, har anklaget Carlsberg for at forsøge "at finde smuthuller i de økonomiske sanktioner mod Rusland og "flirten med det russiske styre".

Og han fordømmer de danske virksomheder, der ikke vælger at stoppe al handel med Rusland.

- Fremtiden og friheden kommer med en pris. Jo længere man tøver med at trække sig ud af Rusland, jo flere ukrainske børn vil blive involveret i angreb – og det blod vil også være på jeres (danske virksomheder i Rusland, red.) hænder, siger Mykhailo Vydoinyk.

Men Carlsberg har ikke blod på hænderne, mener Cees't Hart.

- Det er at blande to helt forskellige ting sammen. Vi bekymrer os for vores ukrainske kollegaer – vi gør, hvad vi kan for at støtte dem og tilbyde dem hjælp. Men på den anden side arbejder og bor en femtedel af vores ansatte i Rusland, og de er afhængige af os, siger han.

Der lyder ikke kun utilfredshed fra officielt hold, men også på sociale medier.

I Danmark findes blandt andet Facebook-gruppen 'Boykot Rusland' med 2.600 medlemmer, hvor medlemmerne oplister danske virksomheder, der fortsat driver forretning i Rusland - herunder Carlsberg.

De opfordrer dem til at trække sig ud af landet og gruppens medlemmer til at boykotte de gældende virksomheder.

Aktionær Carsten Kyhnauv, der har været aktionær i Carlsberg i omkring 20 år, mener bryggeriet bør kappe alle bånd til Rusland.

- De burde bakke op og lukke ned. Vi bør sætte hårdt mod hårdt, sagde han på vejen ind til generalforsamlingen.

Men det kan have store konsekvenser for Carlsberg at trække sig helt ud af Rusland.

- Vi er nødt til at være sikre på, at vi forstår konsekvenserne for vores aktiver, hvis vi rykker ud af Rusland. For det vil betyde, at den russiske regering overtager vores aktiver og ansvaret for vores folk, og vi mener ikke, at det er det rette at gøre, siger Cees't Hart.

Trussel om nationalisering ulmer

Carlsbergs beslutning om at fortsætte driften af Baltika-bryggerierne i Rusland blev offentliggjort 9. marts.

Det var altså forud for mandagens trussel fra Rusland om nationalisering af udenlandske virksomheder, der trækker sig fra landet.

I går skrev Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, i et debatindlæg i Politiken, at der i Rusland er ved at opstå konsensus om, hvorvidt det er tilrådeligt at etablere ekstern ledelse i de virksomheder, der indstiller deres aktiviteter i Rusland.

Altså en trussel om nationalisering, vurderer flere eksperter.

- Det er en bekymrende udvikling. Der er en klar trussel fra den russiske regering, og det er noget, vi har på vores radar i forhold til vores selskabs udvikling i Rusland, siger Cees't Hart.

Skulle en virksomhed som Carlsberg blive "offer" for nationalisering af forretningen i Rusland, vil det formentlig komme til at se sådan ud, at den russiske stat overtager produktionen, som kører videre ufortrødent.

- Hvis der sidder en lokal direktør og bestyrelse, så kører de bare videre. Medarbejderne fortsætter i det omfang, de kan, hvis det er lokalt producerede øl, siger Søren Friis Hansen, der er professor i selskabsret på CBS.

De penge, virksomheden tjener vil i så fald gå direkte til den russiske stat.

- Selskabet vil bestå, og så vil det være muligt, hvis den politiske situation bliver til det, at give selskaberne kontrollen over deres virksomheder i Rusland tilbage sammen med deres aktier. Hvad de så er værd på det tidspunkt, og hvor meget af produktionsapparatet, der er overlevet, er så en anden ting, siger Søren Friis Hansen.