En enorm krise om hvidvask ramte i 2017 landets største bank, Danske Bank, da afsløringer om hvidvask i bankens estiske filial begyndte at rulle.
Fra 2007 til 2015 flød 1.500 milliarder kroner gennem bankens afdeling for udenlandske kunder i Estland. De fleste af milliarderne var suspekte, og mange formodes at komme fra kriminalitet.
Dermed har Danske Bank ikke levet op til sit ansvar i bekæmpelsen af hvidvask af penge.
En ny læk føjer detaljerede oplysninger til den omfattende skandale i Danske Bank. Gennem journalistorganisationen ICIJ har DR fået adgang til tusindvis af dokumenter, der sætter navn på nogle af de personer, der har nydt godt af, at der kunne sendes store summer uhindret gennem bankens estiske filial på grund af den mangelfulde hvidvaskkontrol.
I lækken indgår blandt andet mistænkelige milliarder fra styret i Aserbajdsjan, en ukrainsk våbensmugler med konto i Danske Bank, en berygtet hvidvasker fra Pakistan og et stort hvidvasknetværk fra Rusland med tråde til den russiske mafia.
I Danmark er Danske Bank sigtet for overtrædelse af hvidvasklovgivningen ved ikke have tilstrækkeligt styr på de cirka 15.000 udenlandske kunder, der sendte de mange milliarder gennem den estiske filial.
Her kan du få overblik over den store hvidvaskskandale.
Februar 2007: Køber finsk bank
Danske Bank overtager finske Sampo Bank – herunder filialen i Estland, der har en særlig afdeling med flere end 3.000 udenlandske, især russiske, kunder. I perioden fra 2007 til 2015 er der samlet 15.000 udenlandske kunder i den estiske filial.
Sommer 2007: Russere kontakter tilsyn
Den russiske centralbank advarer det danske finanstilsyn om, at udenlandske kunder i den estiske filial laver mistænkelige pengeoverførsler for milliarder af rubler hver måned, og at der kunne være tale om skatteunddragelse eller hvidvask.
Finanstilsynet sender brevet videre til Danske Bank og udbeder sig svar.
Danske Bank svarer fejlagtigt, at det estiske finanstilsyn netop har været forbi for at tjekke hvidvaskkontrollen og sagt god for den.
2009: Norsk chef indtræder
I 2009 indtræder den tidligere direktør for den norske bank Fokus Bank, Thomas Borgen, i Danske Banks direktion, hvor Peter Straarup er administrerende direktør.
December 2009: Våbensmugling går galt
Et selskab med konto i Danske Banks estiske filial lejer et fly, der bruges til et mislykket forsøg på smugling af 35 ton våben fra Nordkorea til Iran.
Selskabet med konto i banken kontrolleres af den berygtede ukrainske våbensmugler Iurii Lunov.
2012: Estere kontakter dansk tilsyn
Det estiske finanstilsyn kontakter det danske finanstilsyn om en række alvorlige problemstillinger med hvidvaskkontrollen i den estiske filial.
Det danske finanstilsyn udbeder sig af flere omgange svar fra Danske Bank, der igen beroliger Finanstilsynet med, at der er styr på hvidvaskkontrollen i Estland.
Sommer 2013: Amerikanere dropper banken
Den amerikanske bank J.P. Morgan dropper samarbejdet med Danske Bank, fordi den er bekymret over mistænkelige kunders store pengeoverførsler via Danske Bank.
Også Deutsche Bank, som er såkaldt korrespondentbank for Danske Bank, flager helt tilbage i 2010 en lang række af Danske Banks kunder som 'mistænkelige'.
Først i 2015 opsiger Deutsche Bank samarbejdet med Danske Banks estiske filial på grund af mistanke om hvidvask.
September 2013: Borgen får toppost
Thomas Borgen udnævnes til administrerende direktør for Danske Bank. Thomas Borgen tager over efter erhvervsleder Eivind Kolding, der kun sidder halvandet år på posten.
December 2013: Whistleblower skriver rapport
Whistleblower Howard Wilkinson skriver til et medlem af direktionen i København og advarer om, at filialen i Estland ser ud til at assistere med hvidvask, og at kunderne blandt andet har tråde til den russiske præsident Putins familie og den russiske sikkerhedstjeneste FSB.
Whistlebloweren har allerede i 2012 forsøgt at advare ledelsen i Estland om det samme.
Whistlebloweren sender yderligere tre rapporter i 2014, og banken nedsætter en arbejdsgruppe, der skal undersøge anklagerne, men tager ikke en beslutning om at få lukket ned for de problematiske kunder i afdelingen for udenlandske kunder i Estland.
Marts 2014: Tilsyn på nyt besøg
Det estiske finanstilsyn kommer på inspektion og afleverer i juli 2014 en inspektionsrapport med en sønderlemmende kritik af den estiske filials hvidvaskkontrol, der reelt konstateres brudt sammen.
Banken får påbud om straks at rydde op i de mange mistænkelige udenlandske kunder. Men banken får stadig ikke ryddet op.
Maj 2014: Banken stopper efterforskere
Danske Bank laver ifølge en række dokumenter, som DR Nyheder er i besiddelse af, en detaljeret aftale med det private efterforskningsfirma Parsifal Services.
Et hold efterforskere skal have adgang til båndede telefonsamtaler, e-mails og andet materiale samt lave interviews med en række ledende medarbejdere i banken for at komme til bunds i hvidvasksagen.
Den første delundersøgelse skal være færdig i begyndelsen af juni. Men dagen inden de planlagte interviews lukker to Danske Bank-direktører af uvisse årsager ned for undersøgelsen.
Juni 2015: Tilsyn laver ny kontrol
Det estiske finanstilsyn følger op på inspektionerne fra året før og konstaterer manglende handling fra banken og kræver handling øjeblikkeligt.
Herefter siger banken farvel til direktøren i Estland, Aivar Rehe, og afdelingen for de udenlandske kunder lukkes ned ved udgangen af 2015.
Marts 2017: Avis skriver om sagen
Dagbladet Berlingske begynder at afdække hvidvasksagen. Herefter følger talrige afsløringer, men først i september 2017 iværksætter banken sin egen advokatundersøgelse, der præsenteres et år senere – den 19. september 2018.
April 2018: Højtstående chef fratræder
Danske Bank siger farvel til direktionsmedlemmet Lars Mørch, der siden 2012 har haft ansvaret for de udenlandske aktiviteter – herunder filialen i Estland.
Maj 2018: Banken rammes af påbud
Det danske finanstilsyn offentliggør sin undersøgelse og giver banken otte påbud og otte påtaler, men finder ikke grund til en politianmeldelse.
Juli 2018: Estisk politi går ind i sagen
Den estiske anklagemyndighed meddeler, at den har åbnet en politimæssig efterforskning af sagen – blandt andet om, hvorvidt ansatte i Estland har stået i ledtog med kriminelle som led i hvidvask.
August 2018: Dansk politi går ind i sagen
Bagmandspolitiet (Søik) bekræfter, at det har indledt en efterforskning af, om Danske Bank har overtrådt den danske hvidvasklovgivning eller straffelov.
September 2018: Banken fremlægger undersøgelse
Danske Bank fremlægger en omfattende undersøgelse af forholdene i bankens estiske filial.
Advokatfirmaet Bruun & Hjejle kommer frem til, at 1.500 milliarder fra 2007 til 2015 flød gennem afdelingen for udenlandske kunder. Langt de fleste af milliarderne er mistænkelige og skulle være stoppet i kontrollen i banken.
Inden et stort pressemøde meddeler Thomas Borgen, at han stopper som direktør i banken.
Oktober 2018: Amerikanere går ind i sagen
Thomas Borgen fritstilles, og Jesper Nielsen indsættes som midlertidig topchef. Få dage senere bekræfter banken, at det amerikanske justitsministerium også efterforsker sagen.
Oktober 2018: Tilsyn siger nej til chef
Bestyrelsen indstiller den 40-årige Jacob Aarup-Andersen som bankens nye topchef.
Finanstilsynet vender dog tomlen nedad til Aarup-Andersen, fordi han har for lidt ledelseserfaring og derfor ikke lever op til de såkaldte 'fit and proper'-regler.
November 2018: Ny formand i banken
Hovedaktionæren A.P. Møller Holding, der er Mærsk-familiens investeringsselskab, beder om en ekstraordinær generalforsamling for at få daværende direktør i Dansk Industri, Karsten Dybvad, valgt som ny bestyrelsesformand i stedet for Ole Andersen.
Investeringsdirektøren i A.P. Møller Holding, Jan Nielsen, foreslås som ny næstformand for Danske Bank.
En pressemeddelelse fra A.P. Møller Holding nævner ikke Ole Andersen med ét ord, og han får dermed ingen officiel tak for sine otte år i spidsen for bestyrelsen.
November 2018: Banken sigtes af Bagmandspoliti
Statsadvokat Morten Niels Jakobsen oplyser, at Bagmandspolitiet har sigtet Danske Bank for overtrædelse af hvidvaskloven.
Banken er sigtet for fire forhold i perioden 2007 til 2016.
Ifølge politiet har Danske Bank ikke har haft tilstrækkelig kontrol eller nok mandskab til at overvåge pengeoverførsler, der strømmede gennem bankens filial i Estland.
2019: Politi får ransagningskendelser
En dommer ved Københavns Byret giver i februar Bagmandspolitiet tilladelse til at ransage ni tidligere højtstående chefer i banken - herunder flere direktører.
Det er endnu uvist, præcis hvad de tidligere Danske Bank-chefer er sigtet for.
Københavns Byret nedlægger i maj forbud mod at bringe navne på tre af de sigtede i sagen. En fjerde tidligere Danske Bank-chef får ved et senere retsmøde i juni dog afvist sit krav om navneforbud.
Thomas Borgen er blandt de sigtede i sagen.
Februar 2020: Sigtet og sagsøgt
155 investorer mener, at Danske Banks daværende topchef, Thomas Borgen, vildledte dem i hvidvasksag. Han sagsøges derfor for 2,7 milliarder kroner.
Juli 2020: Milliardbøde til samarbejdsbank
Deutsche Bank får bøde på en milliard kroner for bånd til Danske Banks estiske afdeling og den afdøde milliardær Jeffrey Epstein.
September 2020: Nye afsløringer om rædselskunder
I en stor læk fra de amerikanske finansmyndigheder optræder Danske Banks estiske filial hundredvis af gange.
Blandt andet optræder Danske Banks estiske filial som en central brik i et stort, russisk hvidvasknetværk. Der er også forbindelser til 'verdens værste hvidvasker', Altaf Khanani, og til den berygtede våbensmugler Iurii Lunov.