Næsten 700 millioner kroner fra danske virksomheder, der er involveret i hvidvask, moms- og skattesvindel, er sandsynligvis endt i det såkaldte hawala-system.
Det afsløres i nye afsnit i DR-programmet Pengejægerne, som har fulgt retssagerne mod en række virksomheder, der er anklaget for hvidvask for flere milliarder kroner.
Hawala er et omfattende, internationalt lukket kredsløb, der hele tiden har adgang til kontanter i milliardstørrelsen. Systemet kan sammenlignes med en bank.
Det bygger på kontanter, der skifter hænder, da to parter kan sende penge til hinanden gennem mellemmænd, der har opbygget en tillid i systemet: Den ene mellemmand modtager et kontant beløb fra en kunde og kontakter en anden mellemmand i et andet land, som afleverer et tilsvarende beløb til den rigtige modtager.
Disse omtales som hawala-agenter eller hawala-mænd. Ham, der modtager pengene, beholder kontanterne, da han formentlig skal udbetale penge i en anden sag. Det er derfor et tillidsbaseret system, hvis troværdighed er afhængig af, at den enkelte hawala-mand ikke snyder.
Kontanterne efterlader ikke digitale spor. Derfor er der ingen myndighedskontrol og en stor del af pengene i kredsløbet viser sig at komme fra økonomisk og organiseret kriminalitet.
Det hele er bundulovligt.
Hawala i København
Alligevel er Hawala-netværket udbredt i Danmark. I samarbejde med en syrisk journalist kontakter Pengejægerne fire forskellige hawala-mænd i København. Den syriske journalist har en liste med flere steder, hvor man kan sende penge med hawala:
En har et rejsebureau, en anden et vekselkontor, en tredje en guldforretning og en fjerde en shawarmarestaurant.
Via den ene hawala-agent bliver journalisten sendt til Odense, hvor en mand kan hjælpe med at få pengene til Syrien.
Et beløb på 10.600 kroner bliver afleveret, og to dage senere kommer meldingen fra den syriske journalist’ hjælper i Damaskus, at pengene er modtaget.
Centralt i hvidvask
I to konrete sager er der hvidvasket for over 200 millioner kroner, hvoraf størstedelen er sendt til udlandet gennem hawala-systemet.
Den ene sag er den såkaldte Operation Ozark, hvor bagmanden blev idømt fem års fængsel for sin andel i at drive 12 fakturafabrikker fra sin lejlighed i København.
Hans særlige rolle var, at han havde kontakter til hawala-netværket, som leverede de over 100 millioner kroner i kontanter, der skulle bruges i forbindelse med hvidvaskningen.
Bagmanden havde sine to nevøer ansat til at hente kontanter hos forskellige hawala-mænd. Herefter optalte de dem og kommunikerede bagmanden om, hvordan kontanterne skulle deles ud til fakturafabrikkernes kunder.
Politiet efterforsker stadig de hawala-mænd, der leverede de mange kontanter til Operation Ozark-netværket. Blandt andre en hawala-mand, der drev et værksted. Han leverede ifølge politiet 38 millioner kroner i kontanter til hvidvask-netværket. Og en anden hawala-mand, en frisør, der leverede 12 millioner kroner i kontanter.
Blåt øje i Randers
I en anden sag fra Randers blev en mand i oktober 2022 idømt tre års fængsel for at have hvidvasket 70 millioner kroner. Han ejede en isbryder, der var ombygget til restaurant, og et legeland, men bag de to legitime forretninger var han del af en fakturafabrik for kriminelle bagmænd.
En tidligere kontorassistent med ansvar for personalet i legelandet fortæller i Pengejægerne, at det på overfalden var et helt almindeligt legeland. Men under retssagen kom det frem, at der var usædvanlig høj aktivitet på selskabets bankkonti, hvor store beløb røg ind og hurtigt blev sendt videre til udlandet.
- Det kommer ikke bag på mig, men det kommer bag på mig, at det var så omfattende, fortæller kontorassistenten, der også fortæller om ”skumle typer, der var forbi legelandet”:
- Jeg har oplevet, at Martin (ejeren, red.) kom ud fra kontoret med et blåt øje, fortæller hun.
Danske virksomheder betaler for varer i Mellemøsten
Det hele er ikke kontanter. Fakturafabrikkernes kunder, som modtager de mange kontanter, betaler for de falske fakturaer og kontanterne, ved at overføre penge til fakturafabrikkernes bankkonti. Herfra overføres pengene straks til udenlandske selskaber.
Men hvorfor sender en dansk virksomhed penge til tyske, østrigske eller hollandske virksomheder, der fremstiller produkter, de overhovedet ikke skal bruge?
Svaret er, at kunder i Mellemøsten har købt helt almindelige varer hos de udenlandske virksomheder, men da kunderne ikke kunne overføre penge gennem deres eget banksystem til Europa, skete det gennem hawala-mænd.
Disse hawala-mænd har så kontaktet danske hawala-mænd, som har sendt penge fra de virksomheder, der var involveret i fakturafabrikkerne, og på den måde blev hawala-forbindelserne opdaget af danske kuratorer.
'Verdens største excel-ark'
Hawala udgør et stort problem for de danske myndigheder og den måde, vores finansielle system er bygget op.
Det mener to eksperter, der medvirker i programmerne.
- Det er en direkte omgåelse af vores sanktionssystem, fordi vi har en tredjepart, der begynder at betale. Varerne (der sendes til Mellemøsten, red.) repræsenterer det sidste led i denne pengeoverførsel, som ikke er penge, men varer der bliver flyttet. Der er en værdikæde her, der viser, at vores system ikke fungerer.
- Dette system er genialt til at gøre lige præcis det, det gør: Det undviger samtlige sanktionslister, det undviger vores overvågningsmekanisme på hvidvask, fordi det er så svært at se det, når det bliver lavet om til varer, siger Kalle Johannes Rose, lektor på CBS Law.
Også seniorrådgiver på Aalborg Universitet, Lars Krull, er bekymret.
- Omfanget af det her er efter min bedste vurdering stort. Temmelig stort, grænsende til det enorme. Det er helt uacceptabelt. Grundlæggende bør vi ikke acceptere at levere varer, der ikke bliver betalt med en bankoverførsel fra den, som skal bruge varerne, siger han og peger samtidigt på, at selve hawala-systemet må have en form for styring.
Ellers er det umuligt at holde styr på tusindvis af transaktioner, hvor penge ”bliver sendt” rundt i verden.
- Jeg ved ikke, om det er verdens største excel-ark, men en ting kan jeg love: Banksystemer og likviditetssystemer og det at få dem i balance, er kompliceret regning. Et eller andet sted er der absolut automatisering og software bag, for med det omfang, det har i dag, kan det simpelthen ikke lade sig gøre at køre i kladdehæfte og notesblokke. Så selvfølgelig er det organiseret, lyder det fra Krull.
Svært at komme til livs
Fordi meget er baseret på kontanter og tillid uden digitale spor, er det tæt på umuligt at optrevle for myndighederne.
- Det svære ved det her system er, at for at løse det, har vi behov for et sindssygt stort samarbejde. Det er ikke kun politiet eller banker, men toldmyndigheder og agenter, der skal kunne samarbejde, forklarer Kalle Johannes Rose.
Hos politiet oplever man også problemer med at trevle hawala-netværket op. Det forklarer Christian Jakobsen, der er politiinspektør i National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK:
- Det er en nem og bekvem måde at håndtere penge og flytte penge rundt på. Det er ikke så nemt at spore, som i det traditionelle banksystem, hvor vi kan følge transaktioner. Vi kan se en meget tættere sammensmeltning i økonomisk og organiseret kriminalitet. Rocker-bandegrupper, der ernærer sig ved narkotikahandel, bruger hawala til at sløre, hvad den oprindelige kriminalitet vedrører.
- Det fungerer i det skjulte, i anonyme netværk, hvor man er nødt til at kende nogen, der ved, hvor hawala-agenterne opererer, siger Christian Jakobsen.
Se Pengejægerne om Hawala mandag den 24. april fra kl 06.00 på DRTV og 21.25 på DR1: