Rettelse 10. marts: Det har tidligere stået i artiklen, at Inpay er en neobank. Det er den ikke, så det er rettet til et digitalt betalingsselskab. Ydermere er det i bunden tilføjet, at Inpay efter at have fået en stribe påbud fra Finanstilsynet nu lever op til alle punkter og krav.

Digitale banker, hvor bankdamen er erstattet af en finansiel robotrådgiver, og hvor den lokale filial er skiftet ud med en app, vinder i disse år kraftigt terræn i det finansielle landskab.

De såkaldte neobanker - altså banker, der udelukkende opererer online uden traditionelle fysiske filialer - gør det nemmere og smartere for folk, der foretrækker at løse deres bankforretninger gennem mobilen.

Men samtidig skaber de et problem: Mange af neobankerne har adresser i lande, hvor kontrollen og lovgivningen er mere lempelig, og det skaber risiko for, at der kan suse penge fra kriminalitet gennem neobankerne og vaske sorte penge hvide.

- Problemet er, at smart og hurtigt ikke altid er lig med lovligt. De her banker har typisk hjemme i lande, hvor de ikke er så regulerede, og så får vi faktisk et hul i hvidvaskkontrollen herhjemme, siger Kalle Johannes Rose, der er adjunkt ved CBS og ekspert i international hvidvaskbekæmpelse.

Han bakkes op af myndigheder og eksperter, som er bekymrede for de digitale betalingstjenesters fremmarch i lommen på danskerne.

- Kriminelle benytter sig mere og mere af neobanker, fordi der er nogle muligheder her, der gør, at de kan sende penge af sted uden at blive opdaget, siger Jakob Dedenroth Bernhoft, der er direktør for Revisorjura.dk og ekspert i økonomisk kriminalitet.

Over 700 millioner hvidvasket gennem neobanker

DR's undersøgende dokumentarprogram Pengejægerne har undersøgt en række sager, der samlet løber op i formodet hvidvask for over tre milliarder kroner.

I en anden sag om svindel med fiktive fakturaer, kom det i 2020 frem, at 353 millioner kroner var hvidvasket gennem det digitale betalingsselskab Inpay.

Og i aften kan Pengejægerne afsløre et andet netværk, det såkaldte Hollændernetværk, der mistænkes for at have unddraget staten for et stort millionbeløb ved at sende over 370 millioner kroner primært gennem konti hos neobanker.

- Neobanker er en ganske udmærket måde at vanskeliggøre både mit arbejde og politiets arbejde, siger Cathrine Wollenberg Zittan, der er partner hos Kammeradvokaten og udpeget til at rydde op i flere fallerede selskaber i hollændernetværket.

To systemer

Cathrine Wollenberg Zittan kalder det både bøvlet og besværligt at skulle på jagt efter penge, der er ført gennem neobanker.

- Hvis det var en dansk bank, ville det være en selvfølgelighed at få de her oplysninger. Men det er et meget stort problem, at vi har så svært ved at trænge igennem til de her neobanker.

Hvidvasken gennem Hollændernetværket formodes at komme fra såkaldte fakturafabrikker. Se, hvordan de fungerer herunder:

Mens de traditionelle banker de senere år har strammet kraftigt op på kontrollen af pengestrømmene, er det nu neobanker, som udnyttes til hvidvask. Det fremgår blandt andet af en lækket rapport, som erhvervsmediet Finans er kommet i besiddelse af.

- Neobanker har et stort potentiale for misbrug til hvidvask af kriminelt udbytte, og sekretariatet er aktuelt i besiddelse af oplysninger om, at de udenlandske tjenester Revolut, Paysera og Transferwise anvendes af kriminelle aktører til hvidvask, lyder det i rapporten.

Bankekspert Lars Krull mener også, at neobankerne er problematiske.

- Vi har nogle indsatser i bankerne, som bliver dyrere og dyrere. Dem skal vi alle sammen betale for. Og så kommer neobankerne og tilbyder nogle transaktioner, som vi overhovedet ikke kan kontrollere. Så i virkeligheden har vi to systemer, der modarbejder hinanden. Og det er ikke så godt, siger Lars Krull, der er ekstern lektor hos Aalborg Universitet.

Neobank: Vi lukkede deres konti

I det såkaldte Hollændernetværk er litauiske Paysera blandt de neobanker, som er blevet brugt til at sende penge ud af landet.

På kort tid stryger størstedelen af de 258 millioner kroner gennem en konto i banken. Så store overførsler i et tomt selskab burde blive fanget i en banks hvidvaskkontrol, mener Boris Frederiksen, partner hos Kammeradvokaten:

- Med det mønster, som selskabet har haft, ville jeg ret sikkert formode, at en hvilken som helst dansk bank ville reagere med en hvidvaskindberetning på et tidligere tidspunkt, end tilfældet er her, siger Boris Frederiksen.

En hvidvaskindberetning skal indberettes til Bagmandspolitiet, når en bank har mistanke om, at pengene, der strømmer gennem banken, kommer fra kriminalitet.

Paysera har ikke ønsket at medvirke i et interview, men har i stedet sendt en skriftlig udtalelse:

- Da Paysera blev kontaktet vedrørende selskabernes konkurs, lukkede vi straks deres konti, og kuratorerne fik udleveret den ønskede information.

- Hvad angår de nævnte virksomheder, har der løbende været en effektiv kontrol af deres transaktioner, skriver Paysera blandt andet.

Da det i sin tid kom frem, at over 300 millioner kroner var sendt gennem det digitale danske betalingsselskab Inpay, skrev direktør i Inpay Jacob Thomsen til Ritzau, at virksomheden havde samarbejdet tæt med Bagmandspolitiet i forbindelse med efterforskningen af sagen.

Samme Inpay fik dog også en stribe påbud fra myndighederne, da Finanstilsynet senest var på inspektion i oktober 2020. Ifølge Inpay har Finanstilsynet efterfølgende klarlagt, at 'Inpay har foretaget alle de nødvendige foranstaltninger og efterlever alle punkter og krav’.