25 kandidater skal i næste måned vælges til det magtfulde Repræsentantskabet i Foreningen Nykredit, der ejer 90 procent af Nykredit og dermed sætter retningen for Danmarks største realkreditinstitut.

Men Repræsentantskabet har fået skarp konkurrence fra en række kunder, der er uenige i Nykredits linje om aggressive prisstigninger og en børsnotering, som forventes gennemført senere i år - eller i 2018.

Ud af de 42 kandidater til pladserne i Repræsentantskabet kommer 14 kandidater fra den stærkt kritiske kundebevægelse Consum.

- Det er super godt, at det er lykkes at få opstillet så mange personer. Og vi har endnu flere i baghånden, så der er rigeligt til at støtte vores sag, siger Jesper Vork Nielsen, der stiller op for Consum i valgkredsen Fyn, hvor fem medlemmer af Repræsentantskabet er på valg.

I alt 18 kandidater skal kæmpe om 10 pladser på på Fyn - seks fra Consum og 12 fra Fælles Udvikling. Valgsystemet er sådan indrettet, at 'winner takes all'. Der vælges henholdsvis fem kandidater til erhverv-gruppen og fem kandidater til privat-gruppen.

Sådan fik Consum de første seks pladser i Repræsentantskabet sidste år, da der var valg i Sydjylland, mens de ikke fik foden indenfor til obligationsejervalget, der afholdes hvert år.

Bestyrelse gået i valgkamp

Men Consums entré i Repræsentantskabet kommer særdeles uheldigt for Nykredit.

Nykredit er på vej på børsen, og hvis der er noget, investorer ikke kan lide, så er det usikkerhed på de indre linjer.

Bestyrelsen i Nykredit har selv nedsat en fraktion, Fælles Udvikling, som skal give oprørerne fra Consum kamp til stregen.

- Vi er gået i valgkamp. Og jeg vil gerne slå Consum, som jeg slet ikke mener har løsninger på Nykredits udfordringer. Kapitalkravene fra Basel-komiteen kommer, og det er vi altså nødt til at indstille os på, siger Nina Smith, der er bestyrelsesformand i Foreningen Nykredit.

Den næste måned skal de 42 kandidater stemme dørklokker og overbevise Nykredits kunder om den rigtige retning er.

Nina Smith glæder sig over liv i foreningen.

- Sidste år blev vi kritiseret for, at Nykredit ikke var demokratisk nok. Nu er der kampvalg, og så skulle det også være et problem. Nej, jeg glæder mig over, at der er liv i foreningen og er nysgerrig efter at høre Consums bud på, hvordan de vil overholde kapitalkravene, siger hun.

Skal afstemme mærkesager

De 14 kandidater fra Consum, der stiller op på Fyn, i Nordjylland og til obligationsejervalget har alle det til fælles, at de er uenige i Nykredits linje. Men ellers stritter visionerne i forskellige retninger.

- Det, vi gjorde på Fyn, var, at vi mødtes for at finde ud af, om vi overhovedet kunne enes. Men så snakkede vi os frem til nogle fælles mærkesager, som vi afstemte med Consum, siger Jesper Vork Nielsen.

Jesper Vork Nielsen er selv mest optaget af at stoppe børsnoteringen.

- Det er rent selvmord, siger han.

- Noget af det vigtigste for en virksomhed, som er på vej på børsen, er image. Det har Nykredit ikke noget af. Samtidig er jeg stærkt uenig i, at det er en god idé at bruge alle foreningens penge på at udbetale udbytte til aktionærerne.

- Jeg tror heller ikke, det bliver en attraktiv forretning for investorerne. De skal investere i et selskab, som er ejet af kunder, der slet ikke vil på børsen, og som vil forsøge at begrænse overskuddet mest muligt, siger Jesper Vork Nielsen.

Kæmper for Sydfyn og øerne

En anden kandidat fra Fyn Andreas Munch Møller vil repræsentere sit område og kæmpe mod stigende bidragssatser.

- Jeg vil kæmpe for øerne og for Sydfyn og sikre mig, at yderområderne er repræsenteret i Repræsentantskabet. Og så er jeg meget optaget af de alt for høje bidragssatser, som vi skal have rullet tilbage, siger han.

Begge kandidater mener, at sidste års voldsomme bidragsstigninger bør annulleres, efter at Baselkomiteen foreløbigt har udskudt nye reguleringskrav.

På spørgsmålet om de kapitalkrav, som Basel-komiteen forventes at offentliggøre inden længe, og som ifølge Nykredit tvinger instituttet til at polstre sig med mindst 15 milliarder kroner, svarer Jeper Vork Nielsen:

- Hvor er de? Hvis de skal findes over en ti-årig periode, kan det ikke være det rigtige at gå på børsen og give et afkast på over 10 procent om året. De penge kan vi jo låne billigere, siger Jesper Vork Nielsen.