Håndværkerpriser fortsætter med at stige: Regningen ender hos forbrugeren

Priserne på håndværkerarbejde er steget fem gange så meget som de almindelige forbrugerpriser de sidste seks år.

Priserne på håndværkerarbejde stiger i takt med øgede arbejds- og materialeomkostninger. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Skal du have bygget et nyt hus, en ny tilbygning eller lagt nyt tag? Så kan det blive dyrere, end du først havde regnet med.

Priserne på byggearbejde fortsætter nemlig med at stige. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Prisstigningerne finder man både inden for omkostninger til materialer og til lønninger, og priserne for håndværkerarbejde stiger hurtigere end priserne på andre tjenester i samfundet.

- Det er et udtryk for, at der er fint gang i byggeriet, og at der også er en god ordrebog. Mange vil gerne have lavet noget, og vi så under corona at investeringerne i boligerne steg, siger Torben Liborius, der er underdirektør i brancheforeningen Dansk Byggeri.

Sammenligner man slutningen af 2020 med begyndelsen af 2021 er det særligt materialerne, der trækker priserne op med en stigning på 1,4 procent, mens arbejdsomkostningerne er steget med 0,6 procent.

Arbejdsomkostningerne i starten af 2021 var dog samlet 2,5 procent højere end samme tidspunkt året før.

Prisstigningerne er ikke et nyt fænomen. Både arbejds- og materialeomkostninger er steget løbende fra 2015 til 2021.

Tømrermester "Det kan blive dyrere"

Prisstigningerne lander i sidste ende hos forbrugeren, som i dag skal hive flere penge op af lommerne, når regningen skal betales.

Hvis man som kunde har fået et prisoverslag, er det ikke nogen garanti, og håndværkerfirmaet kan sagtens justere prisen, hvis omkostningerne til arbejdet stiger.

Tømrerfirmaet Juhl Andersen er i gang med at anlægge en ny terrasse for en kunde i København, og her er der ikke givet en fast pris på forhånd.

Det skyldes, at det er svært at vurdere på forhånd, hvad de endelige omkostninger for arbejdet egentlig bliver, forklarer tømrermester og direktør for firmaet Jess Juhl Andersen.

- Kunden har købt os ind til en timepris og fast opmåling, så det kan blive meget dyrere, hvis priserne stiger, siger han.

Han fortæller, at han også har givet sine ansatte en lønstigning på cirka 5 procent i lyset af udviklingen i markedet. Det har tømrermesteren gjort for at kunne holde på dem.

- Vi har gjort det på forkant, fordi erfaringsmæssigt ved de ansatte godt, at der nok kommer lønstigninger i branchen, siger Jess Juhl Andersen.

I Dansk Byggeri ser man en gennemsnitlig lønstigning for håndværkere på lige over 3,5 procent i for hold til samme tidspunkt sidste år.

Der findes højere lønstigninger, som dem Jess Juhl Andersen har givet sine ansatte, men det er ikke det generelle billede, siger Torben Liborius.

- Vi ser et varmt marked, men ikke et overophedet marked. Så skulle lønstigningerne have været højere.

Han fortæller også, at det i markedet lige nu kræver planlægning, hvis man skal have fat på en håndværker, og at det kan være svært med kort varsel.

Større prisstigninger end det generelle forbrug

Prisstigningerne for håndværkerarbejde stiger hurtigere end priserne for andre tjenester i samfundet.

Håndværkerarbejde har gennemsnitligt været igennem en prisstigning på 12 procent siden 2015, mens de generelle forbrugerpriser er steget med tre procent i samme periode.

Murerarbejde er den største post med en prisstigning på 16 procent fra 2015 til 2020, hvilket er dobbelt så meget som de generelle tjenester i samfundet og fem gange så meget som samfundets generelle forbrugerpriser.

- Håndværkernes priser dækker de omkostninger, håndværksvirksomheden har til materialer og løn, samt den profit de måtte lægge til, forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Sigrid Krogstrup Jensen.

- Indekset siger ikke noget om, hvor dyr en tjeneste er i absolutte tal, men snarere hvordan prisen på denne har udviklet sig over en årrække, understreger hun.

En prisstigning på 16 procent betyder, at en tjeneste, der kostede 10.000 kroner i 2015, i 2020 kostede 11.600 kroner.

Havde murerarbejde fulgt de generelle tjenesteprisers udvikling, ville det have kostet knap 1.000 kroner mindre i 2020.

Facebook
Twitter