Selvom der er masser af julepynt i lejligheden, fik julestemningen hos parret på Vesterbro i København alligevel et knæk kort før jul.
Huslejenævnet afviste Josefine Heiredal Budek og hendes mand, der havde klaget over huslejen for deres lejlighed. 13.100 kroner plus forbrug for 117 m2 er ikke en urimelig husleje at betale, fandt nævnet.
- Jeg synes, det er mega uretfærdigt, siger Josefine Heiredal Budek.
Hun havde håbet, at få nedsat huslejen med 1.500 kroner, så parret ville skulle betale det samme, som den tidligere lejer.
- 1.500 kroner om måneden er for mange mennesker et stort beløb i et månedligt budget. Og nu venter vi os barn, så der er andre ting, vi hellere vil bruge vores penge på, end at betale for meget i husleje, forklarer hun.
Nævn hæver huslejer
Og det er ikke alene i sagen om lejligheden på Vesterbro i København, at huslejenævn godkender højere husleje.
På ti år er niveauet for, hvad der er en rimelig husleje for en renoveret lejlighed i København, steget med op mod 41 procent. Det konkluderer en ny undersøgelse fra Lejernes Landsorganisation.
Og det er mere end dobbelt så meget, som priserne i samfundet generelt er steget i samme periode, viser tal fra Danmarks Statistik.
- Vi ser, at de godkendte lejer stiger forholdsvis kraftigt, påpeger Morten Skak, lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i boligøkonomi.
- Så selvom vi har beskyttelse i form af vores huslejereguleringen, så forhindrer det altså ikke, at vi har en kraftigere udvikling i huslejeniveauet, forklarer eksperten.
Kontorchefen for Københavns huslejenævn, Anette Lund Hansen, har ikke ønsket at udtale sig om sagen eller udviklingen generelt.
Lov gør stigninger mulige
Ifølge lektor Morten Skak er det lovgivningen, som tillader, at huslejenævnene godkender stadig højere huslejer for renoverede lejligheder. En bestemmelse i loven gør, at de lejligheder, der ellers er omfattet af lovgivningen, ofte kan stige ligeså meget, som nye lejligheder, der er undtaget fra reguleringerne i loven. Altså ligesom lejligheder hvor huslejen er sat frit efter markedet.
- Lejeloven beskytter ikke lejeniveauet, så det holdes under markedslejen. På sigt vil det komme til at flyde op og komme til at ligne markedslejen. Det beskytter kun den enkelte lejer fra at få en eksorbitant forhøjelse af sin leje, påpeger Morten Skak.
Lejere: Hul i loven
Problemet er, at der er et hul i loven, mener Claus Højte, direktør i Lejernes Landsorganisation i København.
- Boligreguleringen burde lægge en dæmper på lejerne, så alle kan være med. Men det der i virkeligheden sker, er, at lejepriserne faktisk følger ejerboligmarkedet i København og Aarhus. Det vil sige, at lejen i virkeligheden er eksploderet, mener Claus Højte.
Han mener, udviklingen skubber folk med lavere indkomster ud af København og de andre større byer.
- Det kan man kun, fordi der er bolignød. Og vi har lige præcis en lovgivning, som skulle sikre, at det her ikke skete, når der kom boligmangel. Så lovgivningen virker desværre ikke, mener han.
Ifølge Claus Højte holder de store investorer, der ejer mange ejendomme, øje og orienterer sig efter hvad bliver der godkendt i huslejenævn. Og derfor får afgørelserne betydning for hele boligmarkedet.
Men er det ikke naturligt, at huslejerne i København stiger, når der også er stigende interesse for at bo i København? - Jo, selvfølgelig, men huslejen skal følge den almindelige prisudvikling. Problemet er, at den stigning vi har set langt, langt overstiger forbrugerprisernes stigning. Det er virkelig tændt af her, siger Claus Højte.
Minister afviser problem
Boligminister Ole Birk Olesen har ikke ønsket at medvirke i et interview. Men han skriver i en mail, at boligpriserne også er steget meget i perioden.
- Hvis man sammenholder lejeboligmarkedet i København med ejerboligmarkedet, vil man også se, at ejerboligerne i den samme periode har haft væsentligt højere prisstigninger, påpeger Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.
Samtidig understreger han, at udlejerne ikke uden videre kan hæve huslejen for den enkelte lejer.
- Huslejestigningerne finder kun sted i forbindelse med genudlejning af boligerne. Så der er altså ikke tale om, at man som lejer af en lejebolig skal frygte en pludselig huslejestigning, skriver Ole Birk Olesen.
Par anker afslag
Lejligheden som Josefine Heiredal Budek og hendes mand bor i, var også i 2010 genstand for en sag i huslejenævnet.
Det var en tidligere lejer som førte sagen, og altså flere år, før det unge par flyttede ind.
Dengang blev huslejen fastsat til 900 kroner om året per kvadratmeter. I den ny afgørelse er huslejen steget med 50 procent til 1.350 kroner per m2.
Der er ikke lavet noget forbedring af lejligheden i en årrække. Og parret døjer med fugt, der sætter sig i vindueskarmene, forklarer hun.
- Det kan ikke passe, at jeg skal fjerne mug og svamp hver anden dag i min lejlighed, når jeg betaler så meget i husleje, mener hun.
Derfor har parret nu valgt at ankeafgørelsen.
Men det er jo også en lejlighed, der ligger inde midt i København, er det ikke også fair at betale lidt ekstra for det? - Jeg synes, det er fair at betale en høj husleje. Men jeg mener også 11.600 (kr. red.) ville være en høj husleje. 13.100 er bare for højt. Og ja, vi ligger midt i København, men det betyder også vi bliver vækket klokken fem om morgenen af skraldebilen, og i weekenden er der fest, siger Josefine Heiredal Budek.