I alt 5.700 adresser har søgt om tilskud til at forbedre deres bredbåndsforbindelse i 2017.
Men der er ikke kommet mange ansøgninger fra nogle af de tyndest befolkede områder i landet.
Mens borgere i Hovedstadsområdet har sendt 22 ansøgninger om tilskud, er der kun kommet to fra hele Region Nordjylland, og man skal kigge langt efter ansøgninger fra tyndt befolkede kommuner som Langeland, Ringkøbing-Skjern og Tønder Kommuner.
- Det kan næsten ikke passe, at der ikke er behov for mere bredbånd i Nordjylland, siger Karin Gaardsted, der er it- og teleordfører for Socialdemokraterne.
Kriterierne
Bredbåndspuljen, der er på 40 millioner kroner næste år, er ellers tiltænkt de tyndest befolkede områder. Men kriterierne i ansøgningerne gør det svært at få midler fra bredbåndspuljen, når der er langt til naboen.
- Til at starte med fik vi at vide, at vi lige så godt kunne lade være med at søge, for vi ville ikke få noget ud af det. De sagde, at vi lå for langt ude på landet, og der var for langt til naboerne, sagde René Møller, der har en elektrikervirksomhed og dårlig internetforbindelse ved Sæby i Nordjylland, til DR Nyheder i august.
Puljen uddeles ud fra fem kriterier, hvor der gives en samlet pointscore. Her skeles der blandt andet til, hvor mange husstande der er i det område, man søger, og hvad totalprisen lander på for den enkelte familie eller virksomhed.
Det giver en fordel for borgere i tæt-befolkede områder.
- Jeg kan ikke forstå, at det er nødvendigt, at områder med tæt bebyggelse skal kunne søge ind i puljen. Nu må vi se, om vi kan lave næste udmøntning af puljen med andre krav, siger Karin Gaardsted.
- Det er min hensigt at se på, hvordan vi kan gøre det bedre i praksis, når vi skal evaluere 2017-puljen.
Kritik har været fremme før
Det er ikke første gang, der rejses kritik af bredbåndspuljen, som et stort flertal i Folketinget sidste år afsatte til at give bredbåndsforbindelserne i de tyndeste befolkede områder et løft.
Men ved uddelingen af den største pulje på 80 millioner kroner i 2016 blev det tydeligt, at det var i tættere befolkede områder, at ansøgninger blev tilgodeset.
Den slagside ser ud til at blive gentaget med uddelingen af 2017-puljen på 40 millioner kroner.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) melder sig klar til at kigge på puljen, når ansøgningsrunden er overstået.
- Jeg er indstillet på, at vi sætter os ned, når ansøgningen her er afsluttet, så vi kan målrette pengene endnu mere til landdistrikterne, siger han.
Han påpeger, at de 72 ansøgninger ikke siger noget endeligt om, hvor midlerne ender:
- Det her er et udtryk for, hvem der har søgt om at få andel i de her penge. Nu går vi i gang med at behandle de her ansøgninger. Når vi har gjort det sætter vi os ned og kigger på, om kriterierne er de rigtige.
Vil væk fra puljemidler
Karin Gaardsted ønsker, at man går helt væk fra puljen:
- En pulje er ikke den rigtige vej at gå. Tværtimod skal vi sørge for, at kommuner samarbejder med telebranchen. Vi skal stille krav til branchen, så vi får lukket nogle af de her huller. Der er stadig en del mennesker, der ikke har ordentligt internet, og det er der brug for.
I 2016 blev der givet tilskud til 31 projekter i 21 kommuner, hvoraf der blev givet delvist tilskud til et enkelt projekt. I alt 3.700 adresser får bedre internet.
Tjek dit net
En opgørelse fra Energistyrelsen viser, at de sjællandske kommuner har dårligst bredbåndsforbindelse.
I alt 71 procent af bopælene i Region Sjælland har adgang til mindst 100 Mbit/sekundet. Værst står det til i de sydsjællandske kommuner Stevns, Faxe og Lolland.
Region Syddanmark er længst fremme. Her har 89 procent af husstandene adgang til 100 Mbit download per sekund. For landet generelt er tallet 85 procent.
Du kan selv tjekke din netforbindelsen på tjekditnet.dk.
Opdateret med ministerens kommentarer klokken 13.45.