Det er ikke holdbart, hvis danske boligkøbere ikke kan stole på den tilstandsrapport, de får i hånden, når de køber hus.

Sådan lyder det fra både Venstre, SF, Radikale og Dansk Folkeparti, som nu efterlyser øget kontrol med tilstandsrapporterne, og erhvervsminister Simon Kollerup (S) vil nu bede Sikkerhedsstyrelsen lave flere kontroller.

- Vi fordobler risikoen for, at de bygningssagkyndige kan blive taget ud til kontrol, så de skal have bedre styr på deres tilstandsrapporter, siger ministeren.

Konkret betyder det, at antallet af kontroller hæves, så Sikkerhedsstyrelsen fra 2022 skal udtage op mod 600 tilstandsrapporter til kontrol årligt.

Reaktionen kommer, efter DR's forbrugerprogram Kontant de seneste uger har afdækket flere eksempler på danskere, der har købt hus på baggrund af mangelfulde tilstandsrapporter. Det har efterfølgende kastet køberne ud i årelange sager med forsikringsselskaber og bygningssagkyndige. I flere tilfælde har huskøbere måttet rive deres hus ned, og de står nu med livslange økonomiske udfordringer.

Branchen efterlyser selv mere kontrol

Derfor hilses ministeren initiativ også velkommen af Brancheforeningen for beskikkede bygningssagkyndige, men direktør Bjørn Christiansen understreger, at der skal mere til.

Sidste år blev der lavet 90.000 tilstandsrapporter i Danmark, så selv om ministeren nu fordobler kontrollen til 600, vil det stadig være under én procent af det samlede antal tilstandsrapporter, der bliver kontrolleret.

- Vi skal formentligt op på fem gange det nuværende omfang. Det betyder, at vi skal kontrollere et sted mellem 1.000 og 1.500 rapporter, siger Bjørn Christiansen.

Han mener også, at lovgivningen skal ændres, så rapportvirksomhederne får et større ansvar, end de har i dag.

- Vi bør udvide virksomhedernes ansvar, så vi flytter ansvaret fra de enkelte bygningssagkyndige til de virksomheder, de er ansat i, så det er virksomheden, der har risikoen, når det går galt. I dag ligger ansvaret hos den bygningssagkyndige, og det kan friste virksomhederne til at presse de ansatte til det yderste, siger Bjørn Christiansen.

Ønsket om endnu flere kontroller bakkes op af Danske Bygningskonsulenter, der er den anden brancheorganisation for bygningssagkyndige.

- I forhold til antallet af rapporter, der kontrolleres, er vi jo nede i promiller, og min umiddelbare vurdering vil være, at vi skal op på to procent, siger formand for Danske Bygningskonsulenter Brian Aaboe.

Simon Kollerup mener, at signalet om en fordobling af kontroller vil virke afskrækkende på branchen.

- Kontrollen er risikobaseret, så vi fordobler risikoen for at blive taget. Den risiko skulle gerne afholde folk fra at lave juks. Det, tror jeg, har en disciplinerende virkning ind i hele standen af bygningssagkyndige, siger ministeren.

Nogle få laver rigtig mange rapporter

Ifølge flere eksperter bør en bygningssagkyndig ikke lave mere end 450 rapporter om året, men som det fremgår af Kontant, er der flere, der laver over 600 rapporter om året. En enkelt lavede 877 rapporter i 2020.

- Det giver næsten sig selv, at en bygningssagkyndig ikke kan lave 800 tilstandsrapporter om året, hvis arbejdet skal gøres ordentligt. Så derfor er mit klare signal til branchen; I skal sikre, at der ikke er bygningssagkyndige i Danmark, der laver 800 tilstandsrapporter på et år. Vi skal have tallet ned, så kvaliteten kommer op, siger Simon Kollerup.

Hvis en bygningssagkyndig laver mere end 400 rapporter om året, skal Sikkerhedsstyrelsen holde særligt øje med dem, men ud af de fem bygningssagkyndige, der lavede flest tilstandsrapporter i 2020, blev kun en enkelt udtaget til kontrol.

Også her ønsker brancheforeningerne og flere partier mere kontrol. Dansk Folkeparti foreslår konkret, at der skal være et loft over, hvor mange rapporter en bygningssagkyndig må lave om året.

- Vi ser nogle eksempler her, hvor der er nogle bygningssagkyndige, der har et slaraffenland. Vi er nødt til at lave et værn mod dem, der ikke forstår, at det her er alvorligt. Derfor skal vi lægge et loft over, hvor mange sager den enkelte kan lave, siger Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby.

Ministeren har ikke umiddelbart planer om yderligere tiltag, men bebuder, at det kan komme på tale.

- Vi kommer til at følge det her fra politisk niveau, og hvis det ikke forbedrer sig, holder jeg min værktøjskasse åben og afviser ikke noget på forhånd, siger Simon Kollerup.