Det bliver bankerne, som skal betale den største del af de tre milliarder kroner, som retten til tidlig pension årligt forventes at koste.
Fra 2023 vil regeringen opkræve halvanden milliard kroner ekstra hos banker og realkreditselskaber hvert eneste år.
Sådan lyder regnestykket fra skatteminister Morten Bødskov (S).
- Regeringen ønsker konkret at indføre et særligt samfundsbidrag på den finansielle sektors overskud som et skattetillæg til den almindelige selskabsskat, siger han.
Ud over bankerne vil regeringen beskatte høje indkomster, formuer og ejendomsinvestorer.
Regeringens udspil vil koste omkring tre milliarder kroner årligt og er et kæmpe slag mod banksektorens polstring til at modstå coronakrisen, lyder det fra interesseorganisationen Finans Danmark.
DR Nyheders økonomikorrespondent Casper Schrøder giver her sit bud på, hvordan regeringens forslag om ret til tidlig pension kommer til at berøre landets pengeinstitutter.
Hvorfor er det lige bankerne, der skal holde for?
- Højere skat på banker har været på vej længe. Det er et klart politisk valg, som regeringen har truffet. Der er ingen dybere økonomisk logik i, at højere skat lige præcis i finanssektoren skal betale for en særlig gruppe borgeres tidligere pension.
Hvorfor kommer det så nu?
- Socialdemokratiet har gennem snart mange år i forskellige udspil talt for øget beskatning af banker, og nu kommer det. På mange måder er bankerne et let offer, og reelt er de forsvarsløse. Ikke mange – hverken i erhvervslivet eller på Christiansborg – vil stille sig op og kæmpe for dem efter de seneste års sager om skattely og hvidvask. Heller ikke selvom de faktisk er bekymrede over, at en bestemt sektor skal have en særskat for at betale for et politisk udspil.
Hvor alvorligt er det her for bankernes økonomi?
- Bankerne har givet overskud de seneste år, og en højere skat i den størrelsesorden som foreslået vil ikke umiddelbart vende det til underskud. Men bankerne er bekymrede for de kommende år, hvor de lave renter kan begynde at presse deres indtjening, og der kommer den højere skat meget ubelejligt.
Hvordan bliver det modtaget?
- Mest af alt tror jeg, at bankerne – og de ansatte i bankerne – føler sig uretfærdigt behandlet, fordi de nu får en særskat, som ingen andre sektorer har. Til forskel fra rigtig mange andre slags virksomheder, kan man i finanssektoren ikke bare lukke produktionen i Danmark og flytte til udlandet. De er ikke kun forsvarsløse over for det her – de er også magtesløse.
De første to år tager regeringen pengene fra det økonomiske råderum - men er pengene der?
- Ja, pengene er der, men det er vigtigt at være opmærksom på, at de penge – cirka tre milliarder kroner om året – ikke kan bruges til anden velfærd. Og der er vi igen ved et politisk valg, som regeringen har truffet. Det er retten til tidlig pension, som regeringen har prioriteret allerhøjest i en tid, hvor coronakrisen presser økonomien og statskassen.