Der er noget mytisk over fiskeren Henning Kjeldsen.

Han kan fange 900 ton sild på syv minutter, han er god for 1,8 milliarder kroner og så er han berømt og berygtet blandt fiskere såvel som politikere på Christiansborg.

Beder man personer i Henning Kjeldsens lokalmiljø beskrive storfiskeren, ønsker de af forskellige årsager ikke at udtale sig, og selv nægter han at svare på spørgsmål fra journalister, som han har ry for at kalde idioter og det, der er værre.

Men nu er legenden blevet tvunget ind fra de syv have – eller bare "søen" som han selv kalder det – han er nemlig ufrivilligt endt som hovedperson i dansk fiskeris største kriminalsag.

I sagen har han alt på spil: Store dele af sin formue og retten til at fange og sælge fisk. Derfor er han nødt til at svare, når hans forsvarsadvokat og sagens senioranklager udspørger ham i byretten i Holstebro.

På den baggrund er det blevet muligt at komme tættere på en af Danmarks rigeste mænd. Ikke i lyd og billeder, men gennem retstegninger og timelange transskriptioner af spørgsmål og svar fra den såkaldte kvotekonge.

Henning Kjeldsen er vokset op i den lille fiskerby Thyborøn på den jyske vestkyst. Han blev som ung mand udlært som skibsmontør og begyndte i 1983 at fiske med sin far.

Da Henning Kjeldsen begyndte sin karriere, havde hver fisker en fast kvote, men i 2001 vedtog Folketinget, at fiskekvoter – altså retten til at fange en vis mængde fisk – kunne handles mellem fiskerne. I start 00’erne var der derfor hundredvis af fattige fiskere, der solgte ud, mens de driftigste ekspanderede.

En af dem var Henning Kjeldsen.

Han overtalte sin far og banken til, at de skulle slå til og investere i opkøb og udlejning af fiskekvoter. Og det gjorde de: Først i sild og makrel senere i tobis, brisling, rødspætter, torsk og jomfruhummere.

Dengang var familien Kjeldsen ikke storfiskere, så opkøbene var et sats og udtryk for visionær markedsforståelse og måske også erobringstrang.

Men det skulle mere end bare lysne for den ambitiøse fisker.

Desuden fik Henning Kjeldsen hurtigt lånt så mange penge, at der efter hans eget udsagn i retten kun var én vej frem: Flere opkøb, flere fartøjer, flere fisk.

Heldigvis er Henning Kjeldsen hverken bleg for at stå tidligt op eller smøge ærmerne op og gå i arbejde.

Det gælder på vandet, hvor han insisterer på, at trawlet smides ud, så der kan fanges fisk, også når det blæser 35 sekundmeter.

Men det gælder også på land, hvor han hver morgen står op, inden klokken bliver fem for at tjekke, om der er fiskekvoter til salg.

De fleste erhvervsfiskere er på havet mere end 200 dage om året, men ikke Henning Kjeldsen. Han sidder for det meste hjemme og handler fra sin iPad, på en måde der bedst kan sammenlignes med aktiehandel.

Henning Kjeldsen køber, sælger og lejer ud på vegne af sig selv og sin hustrus fiskeriselskab. Han har også handlet på vegne af seks andre fiskere, og det er blandt andet dét, han nu er tiltalt for.

Henning Kjeldsen har selv for længst nået loftet for, hvor mange kvoter én person må kontrollere. Derefter har han ifølge Bagmandspolitiet brudt loven og opkøbt ulovlige fiskekvoter i det skjulte gennem stråmandsselskaber. I alt er syv personer tiltalt for at have ageret stråmænd.

Blandt andet har Henning Kjeldsen lånt penge til sin hustru, som så har købt kvoter op, indtil hun ramte loftet. Derefter har han lånt penge til sin stedsøn, som også har opkøbt kvoter, og sådan er mønsteret ifølge anklagemyndigheden fortsat gennem syv påståede stråmænd fra 2013 indtil 2019.

På den måde har Henning Kjeldsen ifølge Bagmandspolitiet skaffet sig kontrol over fiskekvoter, han ifølge reglerne ikke måtte kontrollere, til en værdi af flere hundrede millioner kroner.

Det er første gang, politiet fører sag mod en af de såkaldte kvotekonger, som ellers i årevis er blevet mistænkeliggjort af både Kammeradvokaten og Rigsrevisionen.

Kendes Henning Kjeldsen skyldig i sagen i juli, har han udsigt til krav om konfiskation for op mod 232 millioner kroner.

Det er dét beløb, anklagemyndigheden mener, han sammen med de påståede stråmænd har tjent på ulovlige kvoter. I den type sager får man desuden tit en bøde oveni i samme størrelsesorden.

Derudover risikerer Henning Kjeldsen at få frataget retten til at drive erhvervsfiskeri. I så fald vil han blive tvunget til at sælge sine kvoter og sin fiskeflåde, som ejer op mod 10 procent af de danske fiskekvoter.

Selv nægter Henning Kjeldsen sig skyldig og siger, at han har lånt penge ud til yngre fiskere og hjulpet dem med at opnå favorable aftaler på olie, garn og reparationer for at udvikle dansk fiskeri og sørge for, at kvoterne ikke ender på svenske eller hollandske hænder.

Henning Kjeldsen har lånt penge ud til dem, han stolede på; afdragsfrie, rentefrie eller til blot én procent i rente. I de fleste tilfælde har han omvendt også sørget for at have generalfuldmagt i selskaberne og en købsret, så han til enhver tid kan købe den påståede stråmands selskab tilbage for 80.000 kroner.

I retten har flere af de medtiltalte givet udtryk for, at de ikke rigtigt har forstået konsekvenserne af købsretten eller de håndpantsætninger, som Henning Kjeldsen har fået skrevet ind i vedtægterne.

Henning Kjeldsen knytter folk tæt til sig, men vender fuldstændigt, hvis de skuffer ham. I retten er der blandt andet blevet fremvist en korrespondance, hvor Henning Kjeldsen overfor én af de påståede stråmænd anklager en anden påstået stråmand for ”at tale med to tunger”.

Andre mener, at det er takket være Henning Kjeldsen, at der i dag summer af liv på havnen i Skagen, Hvide Sande og Thyborøn, hvor flere af de påståede stråmænd sejler ud fra.

Skagen er Danmarks største fiskerihavn, her landes årligt fisk for over én milliard kroner, og kajens sherif med guldring i øret er naturligvis Henning Kjeldsen.

Kvoterne har ført ham til penge. I 2018 var der ifølge Henning Kjeldsen selv en friværdi i Gitte Henning på omkring 1,8 milliarder kroner. Man kan dermed betegne Henning Kjeldsen som nyrig, men i retten fremstår han alligevel jordbunden og jovial.

Han går afslappet klædt i dynejakke, sorte jeans og kondisko, og han kører en stor, men nedtonet Audi. Hans hus har den helt rigtige adresse: Den sidste villavej før Danmarks nordligste spids, men det er hverken prangende eller meget stort.

I retten er Henning Kjeldsens humor lun. Han betegner sig selv som en nørd, der taler om fisk fra han står op, til han går i seng, og for år tilbage blev han skilt fra sin første hustru, efter eget udsagn fordi han gik for meget op i fiskeri.

Af sagens bevismateriale fremgår det imidlertid også, at han ikke er bleg for at tilbageholde informationer for banken og tale bag om ryggen på sine betroede.

Når anklageren spørger ind til de dele, affejer han det med, at der blot er tale om "snik snak".

Selvom Henning Kjeldsen står i spidsen for en moderne milliardforretning, hænger han sig ikke i koncepter som HR, pressestrategier eller imagepleje. Koncerntanken er ikke nødvendig for at opbygge et fiskeriimperie til søs, det er kun på land, den slags regler gælder.

Henning Kjeldsen tjener i stedet sine penge på godt købmandskab – måske så godt, at det er på kant med loven – og på sin viden om fiskepladser.

Det er Henning Kjeldsen, de erfarne skippere ringer til, hvis de skal have et godt råd, om hvorvidt det kan betale sig at fortsætte nord om Shetlandsøerne, og hvert år skriver han en hemmelig fiskeriplan, som skal sikre hans flåde de største fortjenester. Planen skriver han i hånden og sender til sin revisor, så han ”kan skrive den pæn”.

Det er dét, Henning Kjeldsens liv drejer sig om: Fisk og fortjenester. Og nu er det hele på spil i en retssag.

Den sidste forklaring kan man vælge at tro på, men Dansk fiskeri kan i hvert fald ikke være ligeglad med Henning Kjeldsen.