Mærsk overvejer at stoppe gasproduktion i 2018

Det kræver store investeringer at fortsætte gasproduktionen, så et stop er inde i overvejelserne.

Store investeringer og lav oliepris får Mærsk til at overveje at stoppe gasproduktionen i Nordsøen. (Foto: © Claus Fisker, Scanpix)

A.P. Møller - Mærsk overvejer at indstille produktionen af gas fra Nordsøen, der ikke er rentabel.

Hvis der ikke findes en økonomisk løsning for produktionen vil produktionen lukke i 2018, oplyser selskabet.

- Sammen med vores partnere i DUC er vi ved at evaluere den langsigtede økonomiske bæredygtighed i at udnytte de eksisterende ressourcer, oplyser chefen for Maersk Oil Denmark, Martin Rune Pedersen.

Infrastrukturen ved Tyra-felterne er ved at have udlevet deres levetid, og det kræver store investeringer at fortsætte.

/ritzau/