Den 23. januar sidste år betalte den amerikanske kapitalfond Blackstone 52 millioner kroner for Vendersgade 13 i nærheden af Søerne centralt i København.

Dermed blev ejendommen og dens 19 lejligheder føjet til Blackstones hastigt voksende portefølje af københavnske udlejningsejendomme, der nærmer sig en samlet værdi på otte milliarder kroner.

I én af lejlighederne bor billedkunstner Marie Rømer Westh på 86 kvadratmeter.

DR Nyheder har kortlagt pengesporet fra Marie Rømer Wesths lejlighed i Indre By til Blackstones hovedkvarter på Manhattan i New York.

Fra Vendersgade til Manhattan

Bag Blackstones massive opkøb i Danmark udfolder sig et omfattende rodnet af hundredvis af selskaber i flere lande.

I tilfældet Vendersgade 13 blev ejendommen sidste år overtaget af Blackstone-selskabet DK Resi Propco I, som betalte købesummen på 52 millioner kroner.

DK Resi Propco I er ejet af det danske holdingselskab DK Resi Holdco I, som er ejet af et holdingselskab i Luxembourg, Calder Holdco.

Men her stopper sporet ikke. Slet ikke. Så hold tungen lige i munden:

Calder Holdco er ejet af Calder Investment, som er ejet af Calder Propco, som er ejet af yderligere tre Luxembourg-selskaber.

Altså to selskaber i Danmark og seks selskaber i Luxembourg.

Bag de otte selskaber ligger ejerskabet placeret hos yderligere syv selskaber i den amerikanske delstat Delaware og på Caymanøerne.

De syv selskaber i Delaware og på Caymanøerne har adresse hos Blackstones hovedkvarter på Manhattan i New York.

Følg pengesporet fra Vendersgade 13 til Blackstones hovedkvarter i New York herunder:

Bestyrelsesformanden for Blackstone, mangemilliardæren Stephen Schwarzman, er registreret i selskabsregistret som den reelle ejer af Vendersgade 13.

Spørgsmålet er så, hvorfor det er nødvendigt at sende penge gennem 15 selskaber i fire lande for at købe en dansk udlejningsejendom?

Jakob Dedenroth Bernhoft, revisor og jurist, har et bud:

- Hele setuppet virker til at være opsat med det formål at spare i skat. Der er ikke nogen anden rationel forklaring på at have et så kunstigt setup, siger Jakob Dedenroth Bernhoft, der er ekspert i internationale pengestrømme og direktør for rådgivningsvirksomheden Revisorjura.dk.

Luxembourg-finten

At holdingselskabet bag Vendersgade 13 ligger i Luxembourg, kan der være en god grund til.

Luxembourgs favorable skattesatser har gjort hertugdømmet til en populær destination for penge. Mange penge.

Det lille land med et indbyggertal på en halv million mennesker er den næstmest populære adresse for investeringsfonde i verden og betegnes af blandt andre organisationen Tax Justice Network som et skattelyland.

Luxembourg er en del af EU's Indre Marked. Så når kapitalfonde sender penge gennem Luxembourg og ud i investeringer i Europa - for eksempel ejendomsinvesteringer - er det muligt stort set skattefrit via Luxembourg at hive gevinsten ud af EU.

Blandt andet kan fondene oprette lån mellem selskaberne eller lade et datterselskab købe et varemærke.

Det kan skabe et underskud i enden af selskabskæden, som gør det muligt at trække pengene skattefrit ud af det land, hvor der ellers er genereret et overskud.

Metoden er lovlig, den er udbredt og kaldes populært for "Luxembourg-finten".

- Jeg siger ikke, at Blackstone gør dette. Men der er en del eksempler på, at Luxembourg bruges til aggressiv skatteplanlægning, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

300 fuldtidsansatte i Luxembourg

DR Nyheder har forelagt Blackstones selskabsstruktur for James Henry, der er en amerikansk økonom og advokat med speciale i skattelykonstruktioner.

Han kalder strukturen bag Blackstones opkøb af ejendomme i Danmark 'meget aggressiv'.

- Blackstone har den mest komplicerede holding-struktur, som jeg nogensinde har set. At de bruger seks luxembourgske virksomheder til at eje en dansk ejendom og yderligere har ejerskab i Delaware og Caymanøerne gør ret beset pengene statsløse, og det er jo en stor fordel i forhold til beskatning, siger James Henry, der er rådgiver hos Tax Justice Network.

At der er lagt så mange lag ind i Luxembourg, kan bedst forklares med en struktur, der har til formål at føre penge skattefrit ud af Europa, vurderer James Henry.

- Den her konstruktion er så aggressiv, at jeg vil kalde den skandaløst aggressiv, siger han.

Men Blackstone gør blot som alle andre investorer, lyder forsvaret fra James Seppala, der er Blackstones europæiske ejendomschef.

- De strukturer, vi bruger til at købe ejendomme i København, svarer til dem, andre investorer rundtom i verden bruger. Vi har 400 fuldtidsansatte i Europa. Tre fjerdedele af dem er i Luxembourg, så vi bruger Luxembourg som base for vores investeringer, for det er der, de fleste af vores ansatte er, siger han.

Så I har ikke base i Luxembourg, fordi de har fordelagtige skatteregler?

- Vores strukturer svarer til andre investorers. Vi kommer til at betale betydelige beløb i skat i Danmark med tiden. Som du ved, er vi en nyetableret virksomhed i Danmark. Vi har opkøbt de fleste af ejendommene i løbet af i år og sidste år, derfor har vi endnu ikke betalt skat i Danmark.

At pengene ender i den amerikanske delstat Delaware og på Caymanøerne kan skyldes, at der her er lukkede selskabsregistre og generøs beskatning, vurderer James Henry.

- Mit bedste bud er, at Blackstone rejser pengene i Delaware for europæiske og amerikanske investorer, mens investorer fra resten af verden går gennem Caymanøerne, lyder det fra den amerikanske økonom og advokat, der understreger, at han ikke kan dokumentere, at Blackstone bruger sine konstruktioner til at undgå at betale skat.

Paradise Papers og Lux Leaks

Det er ikke første gang, at Blackstone nævnes i sammenhæng med aggressiv skatteplanlægning.

Flere gange har den amerikanske kapitalfond optrådt i store, internationale afsløringer om skatteundgåelse.

Lækagen Lux Leaks dokumenterede, hvordan særlige skatteaftaler i Luxembourg gjorde det muligt for multinationale selskaber at slippe for beskatning i EU.

Her afslørede DR, at Blackstone og fire andre kapitalfonde lavede hemmelige skatteaftaler med Luxembourg i forbindelse med købet af Danmarks største telekoncern, TDC.

Skatteaftalerne blev lavet af Pricewaterhousecoopers (PWC), et af de største revisionsfirmaer i verden.

Netop PWC var også den foretrukne skatterådgiver, da Blackstone købte et stort ejendomskompleks i London i 2013.

Gennem de såkaldte Paradise Papers er DR i besiddelse af en 62 sider lang PWC-rapport med overskriften "Skattestrukturrapport".

I rapporten foreslår PWC en lånestruktur, så Blackstones indtjening på det britiske ejendomsmarked kan føres ned gennem fem nystiftede holdingselskaber i Luxembourg.

Modellen giver mulighed for at skabe et underskud i de britiske selskaber, hvorved overskuddet flyttes ned i kæden af de luxembourgske selskaber og videre ud i Delaware og Caymanøerne.

Fidusen er grundigt beskrevet af det britiske medie The Guardian.

Blackstones europæiske ejendomschef, James Seppala, forsikrer dog, at den danske statskasse nok skal få glæde af Blackstones danske ejendomsinvesteringer.

- Vores fremskrivninger viser, at vi kommer til at betale betydelige beløb i indkomstskat i Danmark, og vi betaler allerede arbejdsmarkedsbidrag. Vi har omkring 100 personer ansat og har flere hundrede indirekte ansat. Dertil er der selvfølgelig moms og ejendomsrelaterede skatter, siger James Seppala til DR.

Men kan det ikke give en skævvridning i konkurrencen, hvis for eksempel en dansk udlejer har hele sin forretning i Danmark og er tvunget til at betale skat i Danmark, mens jeres model giver mulighed for at undgå skat?

- Vores fremskrivninger viser, at vi kommer til at betale betydelige beløb i indkomstskat over tid. Det her er et start-up og for at være helt ærlig, så er den eneste grund til, at vi ikke har betalt betydelige beløb i skat her, at vi fortsat har til gode at have betydelige indtægter, siger James Seppala.

- Et kæmpe casino

Fra sin lejlighed på Vendersgade 13 ærgrer Marie Rømer Westh sig over udviklingen omkring hende.

Siden Blackstone overtog ejendommen har administrationsselskabet 360 North istandsat de ledige lejligheder i ejendommen og hævet huslejen betydeligt.

Marie Rømer Westh holder dog fast i sin husleje på 6.500 kroner om måneden for de 86 kvadratmeter tæt på Nørreport i København.

- Det giver en kæmpe skævhed blandt beboerne i vores ejendom, og jeg har da ondt af de nye beboere, som betaler tre gange så meget som mig i husleje. Der er simpelthen alt, alt for mange penge at tjene på sådan en renovering. Det kan ikke nytte noget, at vi tænker på vores boliger som en almindelig handelsvare, for de er basis for vores liv, siger Marie Rømer Westh.

I klippet herunder kan du få forklaret en såkaldt 5 stykke 2-renovering, som giver udlejeren lov til at hæve huslejen markant.

Marie Rømer Westh har sammen med andre bekymrede lejere stiftet initativet "Byer for Borgere", der kæmper for en by på beboernes præmisser.

- Byerne må ikke være sådan en legeplads for rigmænd. Den her udvikling svarer til, at hele København er blevet et kæmpe casino. Det mener vi er uacceptabelt, siger Marie Rømer Westh.

Du kan læse mere om baggrunden for, at Blackstone er begyndt at investere massivt i københavnske udlejningsejendomme her.