Der var nok ikke nogen, der var i tvivl om, at der var meget på spil i Østre Landsrets lokale fire i den spritnye bygning i den københavnske nordhavn, hvor landsretten netop er flyttet ind.

Her blev vidneafhøringerne i dag skudt i gang i den spektakulære sag om milliarderstatning mellem de danske skattemyndigheder og det magtfulde advokatfirma Bech-Bruun.

For er Bech-Bruun ansvarlig for, at udbyttemillionerne strøg ud af statskassen, eller bar skattemyndighederne også selv et hovedansvar for skandalen?

Sådan kan kernen i den spektaulære sag summeres op, og i dag var det så en af de absolutte sværvægtere i det politiske system i Danmark, der indtog vidneskranken.

49-årige Jens Brøchner blev udnævnt til ny departementschef i Skatteministeriet i maj 2012. Cirka samtidig begyndte milliarderne at flyde ud til udenlandske spekulanter, der havde luret, at der nærmest ingen kontrol var med anmodninger om tilbagebetaling af udbytteskat, som blev sendt til Skats lille udbytteafdeling i Høje Taastrup

Klædt i et ulasteligt sort jakkesæt afviste departementchefen pure, at han havde nogen som helst kendskab til Skats hullede system før 2015, hvor skandalen brød ud i lys lue.

Blev du gjort opmærksom på, at der var udfordringer på området omkring udbytteskat frem mod 2015?, spurgte Skattestyrelsens advokat, Boris Frederiksen, i den indledende fase af afhøringen

- Nej, det gjorde jeg ikke, svarede departementchefen.

Hvornår hører du første gang, at der er problemer på området?

- Det gør jeg i august 2015, sagde Jens Brøchner.

Jens Brøchners vidneafhøring er central i sagen, hvor de danske skattemyndigheder har stævnet Bech-Bruun for i cirka 1,2 milliarder kroner for deres rolle i en af de største skatteskandaler i dansk historie.

Udbyttesagen har i alt kostet den danske statskasse 12,7 milliarder kroner, og Bech-Bruun skal ifølge de danske myndigheder betale den tårnhøje erstatning, fordi de rådgav den tyske bank North Channel Bank i 2014 og 2015.

Konkret lavede Bech-Bruun en såkaldt legal opinion på i alt 14 sider til den tyske bank.

I notatet vurderede Bech-Bruun, at den tyske bank ikke risikerede erstatningsansvar over for danske myndigheder, hvis banken agerede såkaldt depotbank for en serie transaktioner med danske aktier.

Ligeledes lød det fra Bech-Bruun, at banken ikke risikerede strafansvar.

Advokatfirmaet har igennem hele sagen nægtet at være erstatningsansvarlige og for at have begået noget forkert.

De er ligeledes Bech-Bruuns påstand, at skattemyndighederne også havde skyld i, at statskassen blev svindlet, da der flere gange lød interne alarmklokker i Skatteministeriet gennem de tre år, hvor den formodede svindel stod på.

Departementschef kendte ikke til interne advarselslamper

Afhøringen af den øverste skatteembedsmand i Danmark kredsede sig særligt om de advarslselslamper, der flere gange lyste i årene op til, at udbyttesvindlen blev opdaget.

Skatteministeriets Interne Revision (SIR) har til opgave at undersøge de interne forhold i ministeriet, og her lød det i flere rapporter, at man så udbytteområdet som et sted, hvor der var risiko for svig.

Men ingen af de rapporter kom til departementschef Jens Brøchners kendskab før efter udbytteskandalen kom til offentlighedens kendskab i august 2015, og de ville heller ikke have ført til en yderligere styrket indsats på området, forsikrede Brøchner. Hertil var konklusionerne ikke stærke nok.

- Jeg har folk til at vurdere kritikniveauerne i dem, og de kom ud til de folk, der havde med områderne at gøre, sagde departementschefen om en rapport fra 2013.

I 2013 vurderede SIR (den interne revision, red), at kontrollen på området var 'ikke helt tilfredsstillende' - altså det næsthøjeste niveau af kritik. Hvad tænker du om det i dag?, spurgte Bech-Bruuns advokat, Ole Spiermann.

- Der er ikke noget i rapporten, der indikerer, at området var særskilt risikofyldt, sagde Jens Brøchner.

Det var først i september 2015, efter at den formodede milliardsvindel var blevet opdaget måneden forinden, at ministeriets interne revison vurderede, at der var grelle problemer, fortalte departementschefen.

- Den rapport bliver lavet på meget kort tid, og man ser ind i en kæmpe svindelsag, hvor Skat er blevet svindlet for milliarder. Nogle af kritikpunkterne i SIR-rapporten er skrevet velvidende, at man vidste, at det var gået galt, og de skal ses ind i den kontekst, sagde Jens Brøchner.

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt for sagen, hvad Jens Brøchner vidste, og hvad har det at gøre med, om Bech-Bruun er erstatningsansvarlig i sagen om milliardsvindel?

Det skyldes, at det er en central del af Bech-Bruuns forsvar, at den danske skatteforvaltning selv havde skyld i, at statskassen blev lænset for udbyttemilliarder.

Der lød nemlig alarmklokker i både 2013, 2014 og 2015.

- Det ville ikke have taget lang tid at konkludere, at noget var rivravruskende galt, lød det i Bech-Bruuns påstandsdokument forud for retssagen.

Ydermere mener Bech-Bruun, at man både 'nemt og hurtigt' kunne lave en bedre kontrol. Det bygger de på, at man brugte et halvt år på at lave det nye kontrolsystem, inden man genoptog udbetalingerne i marts 2016.

Men at det nye systemt var både 'nemt' og 'hurtigt' at etablere købte departementschef Jens Brøchner dog langtfra under sin afhøring.

- Det er mit indtryk, at det var en meget kompleks opgave at lave de her nye kontrolforanstaltninger, sagde han.

Der var heller ikke nogen uro i stemmen, da han blev forholdt en kritisk rapport af Rigserevsionen fra 2016.

Selvsamme rapport kommenterede daværende skatteminister, Karsten Lauritzen (V), med ordene, at man 'tog rapporten til efterretning', og at man 'skulle lære af sine fejl'.

Men på de indre linjer, der var holdningen en anden, forklarede Jens Brøchner.

- Der var tale om nogle presselinjer fra ministeren. I det her lukkede rum kan jeg godt sige, at vores holdning var, at rapporten var kraftigt forsimplet.

De kommende tre retsdage skal flere vidner afhøres i sagen. Herefter skal begge parter procedere i sagen, inden retten skal tage stilling til, om Bech-Bruun skal betale erstatning til skattemyndighederne eller ej.

Har kradset én milliard kroner ind

Retssagen mod Bech-Bruun er blot én i en række civile sager, Skattestyrelsen har anlagt over hele verden.

Og der er stadig særdeles lang vej i kampen for at få så mange milliarder som muligt tilbage i den danske statskasse.

Ud af de 12,7 milliarder kroner, som Danmark angiveligt er blevet svindlet, er der kommet cirka en milliard kroner tilbage. Derudover er der indgået forlig om tilbagebetaling af yderligere godt 600 millioner kroner.

Det fremgik af en aktindsigt, DR Nyheder fik fra Skattestyrelsen tilbage i oktober sidste år.

Langt størstedelen af dette beløb omhandler de tre amerikanere Jerome Lhote, Matthew Stein og Luke McGee, der via den tyske bank North Channel Bank ifølge den danske anklagemyndighed svindlede statskassen for mere end 1,1 milliarder kroner.

De er tiltalt for svindel herhjemme, men nægter sig alle skyldige i straffesagen, mens de altså har indgået et civilretligt forlig om tilbagebetaling af deres egen gevinst.

Mens der er tilbageført godt en milliard kroner til Danmark, så er pengene dog også fosset ud kassen, når statens advokatregninger har skullet betales.

I aktindsigten fra oktober fremgik det, at der er afholdt udgifter i forbindelse med de civile sager for næsten 1,2 milliarder kroner.

Der er i alt afsat 2,4 milliarder kroner til at føre sagerne, som kan strække sig helt frem til 2027.